Envina: Natur kan ikke bare erstattes

Af Envinas naturpanel
Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige

Aftalen om Naturpakken lægger op til en lempelse af mulighederne for at fjerne beskyttet natur mod anlæggelse af erstatningsnatur. 

En sådan udmelding bliver modtaget med begejstring af mange politikere og organisationer. Argumentet er, at det er besværligt med alle disse moser, enge, søer, heder og overdrev, der ligger i vejen for den såkaldte udvikling eller for den rationelle landbrugsdrift. 

Hvorfor kan vi så ikke bare flytte dem? 

Fordi natur som udgangspunkt ikke bare kan erstattes. I hvert fald ikke, hvis vi mener al denne snak om bevaring af biodiversiteten alvorligt. Og det gør vi selvfølgelig.

Natur findes, hvor forholdene er til det
Det er ikke tilfældigt, hvor vi har den høje biodiversitet i den lysåbne natur eller for den sags skyld i skovene. 

Bevares! Vi kan godt lade, som om vi kan flytte naturen et andet sted hen, men vi kan aldrig flytte den særlige, næringsfattige jordbund eller de sjældne dyr og planter, som er tilknyttet lokaliteten.

Envinas naturpanel
Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige

Helt generelt har vi flest sjældne arter og natur af højeste kvalitet i naturområder med lang kontinuitet, eksempelvis på vores enge og overdrev i ådalene, hvor der er lang tradition for høslæt og afgræsning, og hvor vi stadig har større sammenhængende naturområder. Det er her, vi finder skov-gøgelije, vibefedt, okkergul pletvinge, ternet møgbille og andre dejligheder. 

Det samme gør sig gældende i andre naturområder med høj naturkvalitet og lang kontinuitet, der som følge af udviklingen i landbruget eller i samfundet i øvrigt nu ligger som små øer i landskabet. 

Bevares! Vi kan godt lade, som om vi kan flytte naturen et andet sted hen, men vi kan aldrig flytte den særlige, næringsfattige jordbund eller de sjældne dyr og planter, som er tilknyttet lokaliteten.

Vi ved ikke alt
Kommunerne ligger inde med en stor viden om de lokale naturværdier, men vi ved ikke alt. Langt de færreste kommuner har overblik over, hvad der findes af insekter, svampe eller andre artsgrupper. Det skyldes, at den danske naturbeskyttelse i dag udelukkende bygger på historik og botanik. 

Men en lokalitet af dårlig botanisk kvalitet behøver ikke være en dårlig lokalitet for andre artsgrupper. En møgbille er eksempelvis fuldstændig ligeglad med, hvilke planter der er på et naturareal. Den vil bare have kokasse. Til gengæld kræver den, at der har været kokasser i området ikke bare et år, men hvert eneste år de sidste mange år. 

Problemet er bare, at vi ikke ved, hvor disse lokaliteter eller arter er. Det kræver derfor en grundig undersøgelse af de forskellige artsgrupper på de helt rigtige tidspunkter af året, før vi kan afgøre, om et naturområde som helhed er af ringe kvalitet og dermed kan flyttes til en anden lokalitet. 

Ikke et vidundermiddel
Det vil give uheldige præcedensvirkninger, hvis man kan få tilgivelse for ulovligt at have fjernet et beskyttet naturområde ved at udlægge erstatningsnatur andre steder. Det skal derfor understreges, at kommunerne altid skal kunne foretage en konkret vurdering af den samlede naturkvalitet af det naturareal, man ønsker at flytte, inden det bliver flyttet. 

Erstatningsnatur må aldrig blive en måde at lovliggøre ulovlige indgreb i naturen på.

Vi må aldrig gøre flytning af natur til et vidundermiddel, og det må aldrig ske med en mere eller mindre diffus henvisning til et udviklingsbehov, der får naturen til at ligge i vejen. 

Vi er enige i, at det i visse tilfælde kan give mening, men kun hvis der er tale om små naturområder af meget dårlig naturkvalitet, som ligger fuldstændig isoleret uden for det øvrige naturnetværk, og hvor naturkvaliteten af det pågældende naturområde aldrig vil kunne forbedres. 

Her kan det være relevant at starte en ny succession i et nyt naturområde. Men det kræver, at vi ved, hvad vi gør. Der skal stilles specifikke krav til kvaliteten og placeringen af erstatningsnaturen. Vi skal have næringsstofferne væk, og de enkelte arter skal have reel mulighed for at indvandre til det nye naturområde. 

Erstatningsnaturen kan derfor kun komme på tale, hvis vi kan sikre en bedre og mere værdifuld natur.