L&F: Naturligt at Esben Lunde reagerer på illoyalitet

ORGANISERING: Når Esben Lunde Larsen rykker ansatte tættere på sig, er det ifølge Landbrug & Fødevarer en naturlig reaktion på illoyalitet i Miljøstyrelsen. DN frygter, at miljøministeren vil sætte fagligheden under pres.

Landbruget bakker op om, at Esben Lunde Larsen vil flytte medarbejdere fra Miljøstyrelsen til departementet.
Landbruget bakker op om, at Esben Lunde Larsen vil flytte medarbejdere fra Miljøstyrelsen til departementet.Foto: Kim Vadskær/Pressefoto
Hjalte T. H. Kragesteen

Jeg vil gerne se dokumentation for, at der har været politiseret. Det er ikke vores opfattelse.

Thyge Nygaard
Seniorrådgiver, DN

Det møder opbakning i landbruget, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil flytte en portion medarbejdere fra Miljøstyrelsen til departementet.

”Det giver rigtigt god mening. For vi har kunnet se længe, at det er en styrelse, som er meget politisk. Man sikrer sig bedst en høj grad af loyalitet ved at rykke politikken ind i departementet,” siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt.

Landbruget har ofte udtrykt kritik af den del af embedsværket, der nu skal flyttes. Lars Hvidtfeldt nævner som ”det seneste eksempel”, at styrelsen ”helt uforståeligt” har regnet sig frem til, at der kun skal tages 917 kilometer vandløb ud af vandplanerne.

Dokumentation

Intern besked fra departementchef Henrik Studsgaard:

"Justering af organiseringen i Miljøstyrelsen og departementet

Medarbejdere flyttes fra Miljøstyrelsen til departementet for at styrke fokus på miljøreguleringens betydning for vækst i primærerhvervene

Af: Henrik Studsgaard 22-05-2017

Vores minister har besluttet at styrke departementets kompetencer på de sagsområder, hvor EU-reguleringen af vandmiljø og natur sætter rammer for udvikling af primærerhvervenes konkurrenceevne.

Den igangværende rekruttering af en vicedirektør i Miljøstyrelsen efter Michel Schilling annulleres, og der etableres i stedet en ny afdelingschefstilling i departementet. Samtidig flyttes ca. 40-50 ÅV, heraf 3 kontorchef-årsværk, fra Miljøstyrelsen til departementet. Det sker for at styrke ministerbetjeningen i forhold til regulering af landbrug og akvakultur, herunder EU's nitratdirektiv, vandrammedirektiv, habitatdirektiv og havstrategidirektiv.

Der bliver tale om at flytte en kombination af medarbejdere og vakante årsværk.

Alle berørte medarbejdere vil være udpeget primo juni, og den nye organisering forventes at træde i kraft 1.9."


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00