Esben Lunde skyder landbrugets naturråd ned
FORSLAG: Miljøministeren bakker ikke op om L&F's forslag om at nedsætte et naturråd, der skal skabe dialog om den danske natur. Forslaget møder dog opbakning på Christiansborg.
Frederik Tillitz
JournalistHvis organisationer mener, at der er behov for et privat naturråd, kan man stifte det
Esben Lunde Larsen
Miljøminister
Miljøminister, Esben Lunde Larsen (V), vender tommelfingeren nedad over for Landbrug & Fødevarers forslag om at oprette et nationalt natur- og biodiversitetsråd.
”Der findes allerede i dag Det Grønne Kontaktudvalg, som repræsenterer omkring 18 organisationer, der giver samlede indspil til regeringen,” skriver han i et skriftligt svar og fortsætter:
”Det Grønne Kontaktudvalg og andre organisationer inddrages i forvejen, både i det løbende arbejde og i forbindelse med udarbejdelse af større politiske initiativer for eksempel under forberedelserne til Naturpakken.”
Det Grønne Kontaktudvalgs medlemmer:
Biologforbundet
Dansk Botanisk Forening
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Ornitologisk Forening- BirdLife Denmark
Dansk Pattedyrforening
Det Økologiske Råd
Dyrenes Beskyttelse
Foreningen til Svampekundskabens Fremme
Geografforbundet
Greenpeace Danmark
Jydsk Naturhistorisk Forening
Natur og Ungdom
Verdens Skove (Nepenthes)
WWF Verdensnaturfonden
Observatører:
Friluftsrådet
Oceana