Esbjerg-borgmester er ny kommentarskribent på Altinget Miljø

NAVNENYT: Jesper Frost Rasmussen, som er Venstre-borgmester i Esbjerg Kommune, slutter sig nu til korpset af kommentarskribenter på Altinget Miljø.

Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er ny kommentarskribent på Altinget Miljø.
Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er ny kommentarskribent på Altinget Miljø.Foto: Christer Holte
Lise-Lotte Skjoldan

Snart blander en ny kommunal stemme sig i debatten på Altinget Miljø, når borgmester i Esbjerg Jesper Frost Rasmussen begynder som ny kommentarskribent.

Jesper Frost Rasmussen (V) har siddet i byrådet i Esbjerg Kommune siden 2009 og overtog fra 2018 borgmesterposten i kommunen.

Før han blev borgmester, var Jesper Frost Rasmussen administrerende direktør i først Esbjerg Forsyning, der efter en sammenlægning med Varde Forsyning blev til DIN Forsyning i 2015. I dag er Jesper Frost Rasmussen som borgmester bestyrelsesmedlem i samme forsyningsselskab.

0:000:00