EU-kommissionen afviser forvirring om grundvandet

GRUNDVAND: Flere gange har landbruget kritiseret Danmarks afrapportering om grundvandets tilstand til EU. Men den kritik afvises ifølge Esben Lunde Larsen af EU-kommissionen.

Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Daniel Bue Lauritzen

Miljø- og fødevareministeren afviser, at EU skulle have en forkert opfattelse af det danske grundvands tilstand. EU har ifølge kritikerne været af den opfattelse, at 20 procent af Danmarks grundvand er forurenet med nitrat. Men det er ifølge ministeren forkert.

”Danmark og Kommissionen er enige om, at den danske grundvandsovervågning matcher nitratdirektivets krav. Den eksterne kulegravning af Danmarks afrapporteringer er der dog stadig behov for. Vi skal have skabt fuld klarhed over indberetningerne, der er foregået siden 1989, så vi har vished for, at Danmark regulerer på et fuldstændigt korrekt grundlag,” skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) torsdag i en pressemeddelse.

Pressemeddelelsen blev udsendt i forbindelse med et åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om netop grundvandet. Her spurgte oppositionen anført af Simon Kollerup (S) ind til den eksterne undersøgelse, der skal sættes i gang. På samrådet kaldte Kollerup undersøgelsen en ’syltekrukke’, fordi han frygter, at den vil udskyde et svar om den eventuelle misinformation.

0:000:00