EU-rapport: Landbruget er dansk miljøs akilleshæl

OVERBLIK: Danmarks største miljøudfordringer er pesticider, kvælstof og luftforurening i byerne. Det konkluderes i ny stor analyse af dansk gennemførsel af EU's miljøpolitik. Vi giver dig her det fulde overblik.

I en ny stor rapport om dansk miljø peger EU på landbrugs- og partikelforurening som Danmarks vigtigste udfordringer på miljøområdet. Rapporten er en del af klimakommissær Karmenu Vellas kampagne for at få medlemslandene til hurtigere at overholde EU's miljølovgivning.

EU peger på, at de såkaldte Natura 2000-områder, der har til hensigt at beskytte naturen og fremme biodiversitet, udgør en for lille andel af det danske areal. Samtidig er de Natura 2000-arealer, der trods alt findes, udsat for landbrugets brug af pesticider og gødning. 

Se også: Kommissær ønsker hurtigere implementering af EU-miljølove

Men ikke alt er skidt. Der gives ros til arbejdet med affaldssortering, ligesom Danmark ligger på førstepladsen, når medlemslandene rangordnes efter økoinnovation. De danske virksomheder har altså været bedst til at anvende teknologi, der fremmer den økologiske omstilling. Den danske score lyder på 167 med EU-gennemsnittet som index 100.

Her følger en grundigere gennemgang af rapporten. I bunden af artiklen står samtlige 20 EU-anbefalinger til Danmark.

For få naturområder
EU har som mål at stoppe tabet af biodiversitet i medlemslandene inden 2020. For at opnå det har unionen vedtaget en række direktiver, der skal forbedre arternes leveområder. Her er Natura 2000-områderne helt essentielle.

Danmark er et godt stykke efter de andre EU-lande på andelen af beskyttede arealer, da kun 8,3 procent af det danske territorium udgøres af Natura 2000-områder. Af det samlede EU-areal dækker Natura 2000 18,1 procent. De af fugledirektivet særligt definerede områdetyper, der stiller særlige krav til fuglearternes overlevelsesmuligheder, dækker i Danmark 6 procent. EU-gennemnittet lyder på 12,3 procent.

De dårlige tal bidrager måske til svækkelsen af arter i Danmark. I hvert fald foreslår EU at sikre et stop for nedgangen i biodiversitet ved at reducere landbrugets belastning af Natura 2000-områderne. 

Rapporten konkluderer, at over en fjerdedel af de planter og dyr, man har studeret, er blevet placeret på IUCN’s rødliste over udryddelsestruede arter. Af dyrene på rødlisten har lidt over halvdelen deres primære levested i skovene.

Derfor falder regeringens planer om at anlægge 13.300 hektar biodiversitetsskov mellem 2016 og 2022 også på et tørt sted. Det er en del af naturpakken og koster 87,9 millioner i engangsbeløb og 20 millioner årligt efter 2021.

Luftforurening
For at sikre sunde og raske EU-borgere har kommissionen nedsat en række direktiver om luft- og vandkvalitet. Og selvom der stadig ifølge rapporten er grund til bekymring, er luftforureningen i Danmark under EU's tærskelværdier.

Når Danmark kan overholde tærskelværdierne, skyldes det en markant nedgang i udledning af luftforurenende stoffer fra halvfemserne til i dag. Udledningen af SO2 faldt med 94 procent mellem 1990 og 2014, mens NO2 faldt med 62 procent i perioden.

Alligevel bliver mange danskere syge af luftforurening og mange ender med at dø for tidligt. I 2013 døde 2.890 danskere for tidligt på grund af for høje koncentrationer af fine- og ultrafine partikler. 110 døde for tidligt af for høje koncentrationer af ozon og mere end 60 af nitrogendioxid.

Det anslås i rapporten, at luftforurening i Danmark hvert år koster 814.000 sygedage, hvilket svarer til 3539 fuldtidsstillinger.

Cirkulær økonomi og affaldshåndtering
Hvor langt landene er kommet med omdannelsen til cirkulær økonomi måles som ressourceproduktivitet. Det handler om at skabe mest mulig værdi med færrest mulige materialer. Den danske indsats for at sikre mindre produktionsaffald har betydet, at danske virksomheder producerer for 2,26 euro per kilo anvendt råprodukt. Tallet er noget højere end EU’s gennemsnit, der lyder på to euro kiloet.

EU vurderer, at de fine danske tal blandt andet skyldes statslige initiativer som ’Danmark uden affald II’, ’Miljøteknologisk Udviklings- og demonstrationsprojekt’ og ’Danmarks Grønne Investeringsfond’.

I rapporten finder man også en kort gennemgang af de danske små- og mellemstore virksomheders arbejde med at mindske ressourceforbruget. Overordnet har virksomhederne haft en positiv udvikling, og de klarer sig bedre end EU-gennemsnittet på alle områder. Blandt de mest positive nedslag er, at 71 procent af virksomhederne har indført energisparende tiltag. EU-gennemsnittet er på 59 procent.

Anderledes negativt ser det ud, hvis man kigger på den samlede affaldsproduktion. I Danmark smider hver indbygger 758 kg affald ud om året. Den gennemsnitlige EU-borger står til sammenligning for 475 kg skrald årligt. Heldigivis er danskere gode til at håndtere affaldet. Kun 1 procent ender på lossepladsen, mod mere end 25 procent af affaldet som EU-gennemsnit.

For at imødekomme EU's affaldslovgivning anbefaler kommissionen Danmark at gøre genbrug mere økonomisk attraktivt for forbrugere og erhvervsliv. Den foreslår at indføre en affaldsafgift kaldet Pay as you throw. Det anbefales samtidig at udfase al offentlig støtte til forbrænding, samt at indføre forbrændingsafgifter.

EU's 20 anbefalinger til Danmark:

  • Styrkelse af politikker, herunder økonomiske værktøjer, til at fremme forebyggelsen af affald (f.eks. PAYT) og gøre genbrug og genanvendelse mere økonomisk attraktivt.
  • Flytning af affald, der kan genbruges eller genanvendes, væk fra forbrænding, f.eks. ved gradvist at udfase den offentlige støtte til forbrænding eller indføre forbrændingsafgifter.
  • Øge indsatsen for at sikre, at Natura 2000-netværket forvaltes med henblik på en positiv bevaringsstatus for beskyttede levesteder og arter, i særdeleshed ved at reducere belastningen fra landbruget.
  • Opstille klart definerede bevaringsmålsætninger, styrke de nødvendige bevaringsforanstaltninger for områderne og stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for at kunne gennemføre disse og bevare/genoprette arter og levesteder af fællesskabsbetydning, så de opnår en positiv bevaringsstatus over hele deres naturlige udbredelsesområde.
  • Fortsat støtte til kortlægning og vurdering af økosystemer og deres tjenester, samt værdiansættelse og udvikling af regnskabssystemer for naturkapital.
  • Fortsat indsats for at forbedre definitionerne af god miljøtilstand, herunder gennem regionalt samarbejde, ved hjælp af de relevante regionale havkonventioner.
  • Håndtering af manglende viden.
  • Fortsat integration af allerede eksisterende overvågningsprogrammer under den relevante EU-lovgivning og andre fælles overvågningsprogrammer, der er udviklet på regionalt eller subregionalt niveau, f.eks. af OSPAR og HELCOM.
  • Forbedring af overvågningsmetodernes sammenlignelighed og kontinuitet inden for havregionerne.  Omgående indberetning og gennemførelse af foranstaltningsprogrammet.
  • Sikring af, at hele overvågningsprogrammet gennemføres uden forsinkelse og er passende i forhold til at overvåge fremskridtene i miljøtilstanden.
  • Fortsæt de nedadgående tendenser for emissioner af luftforurenende stoffer for at opnå fuld overholdelse af de gældende nationale emissionslofter og grænseværdier for luftkvalitet, og reducér skadevirkningerne fra de luftforurenende stoffer for sundheden, miljøet og økonomien.
  • Reducér ammoniakemissionerne (NH3) for at overholde de gældende nationale emissionslofter, f.eks. ved at indføre eller udvide brugen af landbrugsteknikker med lave emissioner.  Reducér emissionerne af nitrogenoxid (NOx) for at overholde de gældende nationale emissionslofter og/eller reducere koncentrationerne af nitrogendioxid (NO2) (og ozon), dvs. ved at reducere transportrelaterede emissioner, særligt i byområder.
  • Reducér emissionerne af NMVOC for at overholde de gældende nationale emissionslofter.
  • Forbedring af metoderne til tilstandsvurdering og analyse af belastningen af vandområderne.
  • Sikring af, at lovgivningen til gennemførelse af nitratdirektivet omfatter foranstaltninger, der står i forhold til den danske problematik omkring belastningen fra landbruget og vandkvaliteten. De valgte foranstaltninger til gennemførelse af direktivet skal bidrage til en forbedring af vandkvaliteten, både på kort og langt sigt.
  • Forbedre gennemsigtigheden for tilrettelæggelsen og funktionen af sikkerheden for overholdelse, og for hvordan betydelige risici håndteres, som beskrevet ovenfor.
  • Opfordre til større deltagelse blandt de kompetente myndigheder i aktiviteterne under ENPE, EUFJE og EnviCrimeNet.
  • Tage yderligere skridt for at opfordre forsikringsbranchen til at udvikle og udbrede forsikringer, der dækker miljøskader i henhold til direktivet om miljøansvar.
  • Træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at omkostningerne ved retlige indsigelser angående EU's miljølovgivning ikke er uoverkommeligt høje, og at de er i tråd med kravene i EU-lovgivningen samt Aarhus-konventionen.
  • Identificere og dokumentere alle geografiske informationer, som kræves i forhold til gennemførelsen af miljølovgivningen, og i det mindste gøre data og dokumentation tilgængelige, som de er, for andre offentlige myndigheder og offentligheden via digitale tjenester som fastlagt af INSPIRE-direktivet.

Forrige artikel Esben Lunde udskyder ny skovlov Esben Lunde udskyder ny skovlov Næste artikel Grøn glæde over udskudt skovlov Grøn glæde over udskudt skovlov
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Som man råber i skoven...

    Når der overhovedet kan brygges en overskrift som "EU-rapport: Landbruget er dansk miljøs akilleshæl", skyldes det miljøministeriets systematiske fejlinformation af EU.
    Tendentiøse indberetninger med forkerte data om både nitrat og pesticider udgør et af de helt store forureningsproblemer. Og det må politikerne gøre noget ved.

    Når Danmark fodrer EU med falske skrækhistorier, får EU selvfølgelig en forkert opfattelse af, hvad der foregår i Danmark.
    EU er ikke forberedt på, at et medlemsland indberetter et forringet billede af virkeligheden.
    Når indberetningerne er forkerte, bliver svarene ligeså.

  • Anmeld

    Jens Uhrenholt · Biolog

    Udvidelse af Natura 2000-områderne

    Den forestående revision af Natura 2000-områdernes grænser er en oplagt mulighed for at Danmark kan svar positivt på klimakommissærs rapport.
    Det er muligt, at hensigten med denne revision ikke har været at arealet med Natura 2000 skulle vokse, men at der blot skulle tages nogle intensive drevne mark og byzoner ud af områderne. Denne tilretning af Natura 2000-grænserne er dog blot en gang skrivebordsgymnastik, da det afgørende er påvirkningen af habitatnatur. Om denne påvirkning kommer ude- eller inde fra områderne har ingen betydning. Det må dog være muligt at ændre hensigten med revisionen, når vi sådan er blevet prikket på skulderen af EU’s klimakommissær.
    Der er oplagt områder, at optage som Natura 2000-områder både som helt nye områder og som nye delområder til allerede eksisterende Natura 2000-områder. Det er min fornemmelse at flere kommuner sidder med viden om områder, hvor der siden sidste revision af Natura 2000-områderne er gjort nye fund af bilag 2-arter. Det vil være en forglemmigej i hatten, hvis denne oplagt mulighed gribes af Miljøstyrelsen, og invitationen til den offentlige høring om revisionen, der skulle komme i juli-oktober, indeholder et reelt ønske om forslag til nye områder og arealer.

  • Anmeld

    Christian Stolt · Biologistuderende, KU

    Link til Rapport

    Spændende artikel, kan du linke til rapporten Daniel?

  • Anmeld

    Daniel Bue Lauritzen · Journalist

    Svar: Christian Stolt

    Hej Christian.

    Artiklen linker nu til rapporten, som du kan finde her:

    http://www.altinget.dk/misc/report_dk_da.pdf

    /Daniel

  • Anmeld

    john jørgensen

    Ny skov og udslip fra landbruiget

    To kommentarer.
    1) Der tales om at det er positivt at der plantes ny biodiversitetsskov. 13000 ha giver meget begrænset tilskud til biodoiversiteten. Fordi det tagher mange år, som regel over 120 år, før de mest truede arter kan trives i en skov. Vi har både private og statslige skove der rummer store naturværdier. Lad os nu bruge en brøkdel af prisen på ny skov, og få reddet de sidste stumper af fin gammel skov. Naturstyrelsen fælder i øjeblikket på livet løs af løvtræer op til 200år. Det er virkeligt skadeligt og kortsigtet.
    2) Udslip fra landbrugsjord af skadelige stoffer, til vandmiljø og luft, kunne mindskes kraftigt hvis vi fik mikrolivet i jorden, (bakterier, svampe mm) genoprettet. Jordens frugtbarhed og robusthed falder stadig, hvor minmdre jordbearbejdning og mindre kunstgødning kunne gøre en stor forskel. FAO omtaler denne Soil Carbon Sink som et af midlerne til at sikre fremtidens dyrkning.

  • Anmeld

    Anders Billeschou · Konsulent

    For få naturområder ?

    Vi har for få naturområder i flg. en ny stor EU-rapport om dansk miljø. Det skriver Altinget 12-02-2017.
    EU citeres for at målet om at stoppe tabet af biodiversitet i medlemslandene inden 2020, bl.a. kræver at Danmark udlægger flere naturbeskyttelsesområder.
    Forudsætningen for denne slutning er at hvert medlemsland skal sikre alle de arter der på et eller andet tidspunkt har opholdt sig i landet. Det er jo noget forfærdelig vrøvl. Langt de fleste arter der er truede i Danmark, har det glimrende i andre EU-lande. Det gælder arter i skovene såvel som arter i det åbne land. Og det gælder virkelig LANGT de fleste af vores truede arter.
    At standse tabet af biodiversitet er en fælles global udfordring. Og hvis ikke EU-landene kan samarbejde om den udfordring, er der da noget helt rablende galt med EU’s miljøpolitik. I EU’s Habitatdirektiv tales der om beskyttelse af arter af fællesskabsbetydning; ikke om arter af national betydning. Det må vi selv tage os af.
    De knappe ressourcer der afsættes til artsbeskyttelse kan bruges bedst hvis vi deles om opgaverne. Fx har sommerfuglen, Svalehale, der er vidt udbredt i Europa, været dømt forsvundet fra Danmark. Den er dukket op igen herhjemme i de senere år, men er stadig sjælden. Det glæder vi os selvfølgelig over. Det er en stor oplevelse at se en Svalehale. Men vi behøver ikke at gøre noget for at sikre den mod at forsvinde globalt. Den er ikke truet i EU.
    Den slags eksempler er der rigtig, rigtig mange af. Jeg vil opfordre EU til at finde ud af hvilke europæisk truede arter de enkelte lande har et særligt ansvar for, og ikke forlange at landene skal bruge en masse ressourcer på at beskytte arter der ikke er truet i EU som helhed. Vores nationale prioriteringer kan vi klare selv. Og Svalehalen vil vi gerne beholde.
    Og til sidst: Når det handler om at standse tilbagegangen i biodiversiteten bør EU vel osse se ud over egen næse. Der er mange arter der er truede i EU, men ikke er det i landene omkring os.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Biodiversitet

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af kemiske sprøjtemidler, ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt jordbrug, og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.