Flere affaldsspande fikser ikke klimakrisen

Når vi opgør Danmarks fremskridt i forhold til de 17 verdensmål, så er det på verdensmål 12 om ”produktion og forbrug”, vi gør det dårligst.

2030-panelet, som rådgiver Folketinget om fremdriften i Danmarks arbejde med verdensmål, peger i deres seneste statusrapport fra 2022 på, at den samlede affaldsmængde fortsat vokser, selvom den på husholdningsdelen ser ud til at være stabiliseret.

Hvad har vi så gjort ved det i Danmark? Politisk er der stadig fokus på at implementere aftalen fra 2020, der hedder Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

Det var her, de fleste af Folketingets partier aftalte sortering i ti fraktioner ved alle husholdninger og aftalte, at affaldsforbrændingskapaciteten skulle tilpasse de danske affaldsmængder, så import af affald til forbrænding blev udfaset.

Det er for tidligt at vurdere om anstrengelserne forbundet med at sortere i ti fraktioner har båret frugt.

Laila Kildesgaard og Astrid Haug
Ekspert i klimadiplomati og rådgiver

Vi kan dog ikke sortere os ud af det forbrug og den klimabelastning, som affaldet er et resultat af.

Det er for tidligt at vurdere om anstrengelserne og prisstigningerne forbundet med at sortere i ti fraktioner har båret frugt, fordi ordningen ikke er fuldt udrullet endnu.

De seneste tal for Miljøstyrelsen er fra 2021, og der ser sorteringen ud til at have haft en minimal effekt på genanvendelse af husholdningsaffaldet. Til gengæld er der vækst i erhvervsaffaldet. I branchen taler man om, at effekten af affaldssortering overvurderes.

Organisationen Zero Waste mener ovenikøbet, at affaldssortering er en doven løsning, der holder hånden under vores nuværende forbrug, når vi sorterer.

Det er ikke godt nok at lægge indsatsen i bunden af affaldshierarkiet. Vi slipper ikke for at genbruge og genanvende mere samt reducere forbruget.

Byggeriet er en af de brancher, der er mest aktive i forhold til at pege på, hvordan deres materialeforbrug kan ændres. Det er også en af de brancher, der bidrager mest til klimakrisen.

Hvordan omlægger vi vores forbrug, uden at livet bliver farveløst, kedeligt og fattigt? Løsningerne hænger ikke på træerne. Regeringen vil ikke pege på restriktioner på forbruget. Så også her må vi se andre steder hen efter løsninger.

Da Kate Raworth i 2018 skrev bogen Doughnut-økonomi beskrev hun muligheden for at lave pristrapper så for eksempel de første kubikmeter vand til at drikke og sørge for den personlige hygiejne skulle være billigere end de sidste kubikmeter til bilvask og græsplænevanding.

Lovgivningen handler tilsyneladende ikke om at fremme et mere forsvarligt forbrug og produktion.

Laila Kildesgaard og Astrid Haug
Ekspert i klimadiplomati og rådgiver

Hendes forslag var med andre ord det omvendte af de mængderabatter, som vi typisk giver på forsyningsområdet i dag til både private forbrugere og erhvervslivet med abonnementsmodeller, hvor det første forbrug er det dyreste. 

I øjeblikket er der også forslag om at brandbeskatte jomfrumaterialer, så det vil blive dyrere eksempelvis at købe smykker af nybrudte metaller og tøj af nye tekstiler.

De seneste love i udmøntningen af aftalerne om affald handler om økonomisk regulering, konkurrencefremme, privatisering og moms. Lovgivningen handler tilsyneladende ikke om at fremme et mere forsvarligt forbrug og produktion.

Myndighederne udarbejder i øjeblikket anbefalinger til konkurrencefremmende tiltag. Anbefalingerne er forsinkede, fordi flere involverede myndigheder ikke kan blive enige. Det er ikke let.

Også virksomhederne kæmper med at reducere deres udledninger og forbrug. Det måtte Novo Nordisk sande, idet prisen for deres enorme vækst i 2023 er en forøgelse af scope 3-udledninger med 55 procent.

Virksomheden forklarer i Medwatch, at det skyldes nye fabrikker, som blandt andet er bygget af stål og beton. Scope 3-udledninger udgør 95 procent af virksomhedens samlede CO2-udledninger.

Udfordringen bliver ikke løst ved at give borgerne flere affaldsspande.

Laila Kildesgaard og Astrid Haug
Ekspert i klimadiplomati og rådgiver

Verdens største møbelkæde IKEA har med konceptet Cirkulär muliggjort tilbagesalg af Billy-reolen og andre IKEA-genstande, men det udgør fortsat kun en marginal af virksomhedens samlede salg og er formodentlig ikke indtægtsgivende.

Cirkulære koncepter er ikke i sig selv miljøvenlige, ligesom det for virksomhederne kan være sværere at tjene penge på gensalg end på salg af nye produkter.

2030-panelet anbefaler, at der udarbejdes en national handlingsplan til fastlæggelse af de politiske rammebetingelser, der gør det nemt, attraktivt og praktisk at udøve et ansvarligt forbrug og produktion for alle sektorer i samarbejdet.

Vores analyse er, at den fastlæggelse fra politisk hold ikke er på vej. Derfor skal der ske noget helt andet.

Hvem påtager sig opgaven med politisk at italesætte behovet for mindre forbrug af de skadelige produkter og services?

Det interessante, nærmest banale, er, at mange studier af lykke peger på, at det er tid og gode oplevelser med familie og venner fremfor forbrug, arbejde og stress, som giver livsglæde.

Et liv hvor man bruger mindre tid på at affaldssortere, fordi der ikke er behov for det. Vores synspunkt er, at der må være en anden vej med fest og farver, kollektiv transport og rejser, fede gadgets og karrieremuligheder.

Udfordringen bliver ikke løst ved at give borgerne flere affaldsspande.