Folketingsmedlemmer skal kigges i kortene

Statsministerens omdiskuterede krav til sine ministre om at offentliggøre deres privatøkonomi har sat en lavine i gang. Selvom et folketingsudvalg netop har vedtaget, at et tilsvarende register for folketingsmedlemmer fortsat skal være frivilligt, tegner der sig et politisk flertal for at gøre det obligatorisk.
Marie Andergren

I princippet mener jeg, at der skal gælde de samme regler for folketingsmedlemmer som for ministre. Politikere må tåle at lade sig kigge i kortene

Claus Hjort Frederiksen (V)
Beskæftigelsesminister
Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) omdiskuterede krav til sine ministre om at offentliggøre deres privatøkonomiske interesser har sat en lavine i gang.

På trods af at Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget netop har vedtaget, at et tilsvarende register for folketingsmedlemmer fortsat skal baseres på frivillighed, tegner der sig nu et politisk flertal for at gøre registeret obligatorisk.

Registret har eksisteret siden 1994, og Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har hele tiden ønsket en tvungen oplysningspligt. Et krav som både Dansk Folkeparti og Venstre nu bakker op om efter en uges debat om oplysningspligt for politikere. Dermed er der flertal for tvang.

Samme regler for ministre og folketingsmedlemmer
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der er en af topstrategerne i Venstre, anbefaler et obligatorisk register for folketingsmedlemmerne.

0:000:00