Forbrugerrådet: Forbrugerne skal vide mere om kemikalier

Af Claus Jørgensen
Projektchef for Forbrugerrådet Tænk Kemi

I år fejrer EU's kemikalielovgivning REACH ti års jubilæum, hvilket betyder at vi i Europa har fået lidt mere styr på kemikalierne, som er med til at skabe vores samfund, og de goder, der følger med. Men som også kan have problematiske følger for vores sundhed.

REACH er ikke perfekt. For eksempel er virksomheder, der producerer eller importerer kemikalier, ansvarlige for at indsamle oplysninger om egenskaberne ved kemikalierne og om deres brug. Det skal de indberette til EU, som skal kontrollere og få overblik over forbruget, særligt over de kemikalier, der produceres i store mængder, og dem som er klassificeret som problematiske.

Men oplysningerne fra virksomhederne er i bedste fald mangelfulde, hvilket undergraver hele fundamentet for REACH. Her er der bestemt rum for forbedring set fra forbrugernes stol.

Et andet punkt, hvor REACH halter gevaldigt, er med hensyn til hormonforstyrrende stoffer, og hvordan de skal reguleres. Hormonforstyrrende stoffer er nemlig slet ikke en del af REACH, og det har betydet, at problemstillingen med stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforøg, og som bruges i forbrugerprodukter, endnu ikke er blevet ordentligt adresseret og reguleret.

Det er et problem for forbrugerne. 

Mens reguleringen trækker ud i EU, så kan forbrugerne selv gøre noget for at undgå den uønskede kemi deres hverdagsprodukter, hvis de ønsker det. Det kræver blot, at forbrugerne fortsat har en uafhængig og uvildig instans, der kan hjælpe dem med konkret og handlingsanvisende information.

Claus Jørgensen
Projektchef for Forbrugerrådet Tænk Kemi

Der skal mere til
Listen over mangler er længere og er også berørt i dette brev fra Kemikalieforum[i] til EU-Kommissionen fra efteråret 2015.

Der er faktisk bred enighed her til lands om, at der er brug for en større og bedre indsats over for de hormonforstyrrende stoffer. Danske politikere og den danske miljøstyrelse kæmper på EU-plan for bedre regler, hvor de blandt andet bruger de mange resultater, som er kommet i hus på grund af af den danske kemikaliestrategi, som der traditionelt er brede politiske flertal bag.

Den første kemikaliehandlingsplan kom i 2006. I år kan vi således også fejre ti års jubilæum for kemikaliehandlingsplanerne. Vi er i gang med den tredje, som udløber i 2017. De danske kemikaliehandlingsplaner er vigtige, for selvom Danmark arbejder for en bedre regulering, skal de andre EU-lande med, hvis det skal virke, og det betyder, at det tager tid – for det meste lang tid – før eventuelle uønskede stoffer bliver reguleret eller forbudt.

Kemikaliehandlingsplanerne har sikret værdifuld forskning og viden, som de danske myndigheder og politikere kan tage med til EU, når reguleringen af kemikalier skal diskuteres, og Danmark er da også dagsordensættende i EU.

Men det går ikke stærkt, hvilket sagen om kriterierne for hormonforstyrrende stoffer[ii] er et glimrende eksempel på.

Danskerne skal vide mere
Den brede enighed om, at der er brug for ny og bedre regulering, deles også af forskerne på området, der fortæller, at den nuværende måde at regulere kemikalier på, ikke er tilstrækkelig.

Der tages simpelthen ikke godt nok hensyn til det, at stofferne kan forstærke hinandens effekter, når de kombineres, populært kaldet cocktaileffekten.

På den baggrund er det ikke så underligt, at danske forbrugere gerne vil have information om den kemi, der er i deres hverdagsprodukter.

Og når danske politikere, som for eksempel da miljøminister Esben Lunde Larsen (V) for nylig kritiserede EU-Kommissionens forslag til kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende, stemmer i med budskabet om, at EU-reguleringen af hormonforstyrrende stoffer er utilstrækkelig, øger det kun danskernes behov for mere viden om stofferne, hvor de er, og hvordan de undgår dem.

Informationen er efterspurgt
Da myndighederne er begrænsede i deres rådgivning af forbrugerne uden for lovgivningen, har der derfor været tradition for, at skiftende regeringer har støttet op om uvildig informationsindsats om den uønskede kemi gennem for eksempel Grøn Information, Informationscenteret for Miljø & Sundhed og senest Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Danskerne søger uvildig information, hvor de konkrete produktnavne fremlægges i testresultater, og hvor det dermed er muligt at få en handlingsanvisning med det samme og i købssituationen. Det er de 800.000 unikke besøg, der har været på Forbrugerrådet Tænk Kemis hjemmeside gennem halvandet år, et godt vidnesbyrd om.

Tilsammen har de over 1 million gange klikket på de 46 test af mere end 1.200 produkter, som fortæller, om produkterne indeholder uønsket kemi eller ej. 138.000 forbrugere har downloadet den gratis app Kemiluppen, der ved et scan af en stregkode med mobiltelefonen nemt kan fortælle forbrugere, om deres personlige plejeprodukter indeholder uønsket kemi eller ej.

Appen er så populær, at den er blevet brugt mere end 2,3 millioner gange på 8 måneder.

Forbrugerne kan selv gøre en forskel
Vi danskere har haft en række miljøministre, der gennem de seneste mange år er lykkedes med at samle brede politiske flertal bag indsatsen for at gøre noget ved de problematiske og uønskede kemikalier, der bruges i de produkter, vi omgås i vores hverdag.

Det betyder blandt andet, at Danmark er blandt de førende, når det gælder forskning i uønskede effekter ved vores brug af kemikalier.

I 2017 skal en ny kemikaliehandlingsplan stykkes på plads, og på trods af ti år med REACH og dansk pres og kemikaliehandlingsplaner, så er der meget, der tyder på, at EU-Kommissionen ikke prioriterer en bedre regulering af kemikalier. Derfor vil en fortsættelse af arbejdet med danske kemikaliehandlingsplaner og informationsindsatser til de danske (og europæiske) forbrugere stadig være nødvendig.

For mens reguleringen trækker ud i EU, så kan forbrugerne selv gøre noget for at undgå den uønskede kemi i deres hverdagsprodukter, hvis de ønsker det. Det kræver blot, at forbrugerne fortsat har en uafhængig og uvildig instans, der kan hjælpe dem med konkret og handlingsanvisende information.