Forsker: Milliardgevinst ved målrettet regulering

Af Stiig Markager
Professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Nu er landbrugspakken vedtaget, og det politiske drama er sat på pause. Det er derfor tid at se fremad og komme med konstruktive indspil til, hvordan man sikrer de bedste rammevilkår for landbruget og samtidig tager de miljøhensyn, som er nødvendige for at opfylde EU´s Vandrammedirektiv. Kort sagt: Hvordan får vi en god miljøtilstand på den mest omkostningseffektive måde.

Alle aktører er enige om, at målrettet regulering er vejen frem. I debatten har det især drejet som om at målrette tiltag på land, men målrettet regulering har to niveauer.

Første niveau i målrettet regulering er at se på, hvor meget det enkelte vandområde kan tåle, for eksempel er det beregnet, at Horsens Fjord kan tåle 527 tons kvælstof per år. Dette princip blev første gang foreslået i 2002. Andet niveau er så at se på oplandet – det område som afleder vand til Horsens Fjord – og finde de marker, som taber mest kvælstof, og så sætte ind der. I den proces skal man også tage hensyn til grundvandet og sårbare habitater i ferskvand og på land.

Her skal der sættes ind
Det første niveau er delvist indført med 2. generation af vandplaner. DHI og Aarhus Universitet har beregnet, hvor meget kvælstof hvert af Danmarks 119 vandområder kan tåle, og den nødvendige procentvise reduktion i kvælstoftilførsler for at opnå god økologisk tilstand (se kort).

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvis Landbrugspakkens lempelser giver en til to milliarder ekstra i indtjening per år, med en merudledning af kvælstof til havet på omkring 5000 tons per år, så ligger der omkring syv milliarder per år i at bruge fjorden som hjælper.

Stiig Markager
Professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Fra Erichsen m. fl., Vand og Jord, 2015

Kortet viser således på oplandsniveau, hvor en målrettet regulering skal foregå. Landbrugspakken er estimeret til i 2021 – inklusive beregnede ’Baselineeffekter’ – at give en gennemsnitlig reduktion på 13 procent. Der er således et behov for ’målrettede’ tiltag i alle områder på nær de mest lysegrønne. Summen af de acceptable tilførsler – kaldet målbelastning – er 42.000 tons kvælstof per år, men som påpeget af Helle Tegner Anker, er sumtallet ikke interessant. Det afgørende er, at hvert område når ’god økologisk tilstand’ defineret i forhold til EU’s Vandrammedirektiv.

Fjorden som medspiller
Målbelastningen er ikke en fast størrelse. Det er en beregning af, hvad en fjord kan tåle, hvis den skal bringes fra sin nuværende tilstand til god økologisk tilstand. Det kan lyde teknisk og biologisk nørdet, men der ligger milliarder af kroner gemt her. 

På billedet ses en fjordbund med iltsvind og i dårlig tilstand (venstre) og en sund fjord med frodigt ålegræs (højre). Foto: P. Bondo Christensen 

På billedet til venstre er en fjordbund i dårlig tilstand. Iltsvind er udbredt, hvilket betyder, at næringsstoffer frigøres fra bunden og op i vandet. Det betyder, at næringsstoffer fra land virker mange gange kraftigere end når fjorden ser ud som på billedet til højre. Her er der ikke iltsvind og ålegræs er udbredt. Det betyder at næringsstoffer som tilføres fra land hurtigt bindes i bunden eller i ålegræsset, som også giver klart vand. Jo bedre tilstand fjorden er i, jo flere næringsstoffer kan den håndtere, uden at det giver miljøproblemer. Skiftet fra venstre til højre – fra dårlig til god tilstand – sker langsomt, over 10 til 30 år.

Milliardgevinst ligger og venter 
Der er tre vigtige grunde til at interessere sig for disse forhold:

1) Kan vi få fjordenes tilstand til at skifte fra venstre til højre, kan målbelastningen hæves betydeligt i forhold til de 42.000 tons kvælstof per år som gælder nu. På sigt måske op til 60 eller 70.000 tons per år under forudsætning af en optimal fordeling af tilførslerne mellem fjorde. Hvis Landbrugspakkens lempelser giver en til to milliarder ekstra i indtjening per år, med en merudledning af kvælstof til havet på omkring 5000 tons per år, så ligger der omkring syv milliarder per år i at bruge fjorden som hjælper.

2) Status quo, eller en stigning i tilførslerne, som er effekten af Landbrugspakken de første år, betyder, at vi ikke får det illustrerede skifte fra venstre til højre – fra dårlig til god tilstand.

Start den målrettede indsats nu
Fjordens biologi reagerer ikke proportionalt på tilførsler af kvælstof, men nærmere som et ’enten - eller’, det vil sige enten er en fjord i god eller i dårlig tilstand. Derfor kan Landbrugspakken blive dyr for landbruget, fordi den udsætter ”skiftet” tilbage til god tilstand.

Når man skal opgøre målbelastningen for næste planperiode i Vandrammedirektivet (2022 til 2027), kan man risikere at ende på en betydeligt lavere målbelastning end de 42.000 ton per år som gælder for planperioden 2016-21. Med den nuværende udledning på 57.000 tons og en Baselineeffekt på 5.500 tons per år i 2021, ville man, uden Landbrugspakken, være tæt på målet, og kun stå med en nødvendig yderligere reduktion på ca. 5.500 tons kvælstof per år. Med Landbrugspakken får man derimod en udfordring i 2021, som er mange gange større.

Et konstruktivt forslag er at starte princippet om målrettet regulering i morgen ved at rette de kompenserende tiltag mod de mest mørkegrønne områder på kortet ovenfor. Det vil give mest miljø for pengene og gøre udfordringen i 2021 mindre. Datagrundlaget findes, det er bare at bruge det. Der er mange penge at spare for landbruget og for samfundet i at forstå fjordenes biologi.