Debat

Forsker om ny planlov: En fejltænkning af dimensioner

DEBAT: Planlovens lempede vilkår for at etablere eller udvide produktionsvirksomheder går ud over landsbyerne og livet på landet. Den grove opdeling af byzoner, landzoner og sommerhusområder er ikke længere tilstrækkelig, skriver lektor Jørgen Møller.

Foto: Colourbox.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Møller
Lektor, Aalborg Universitet

Den nye planlov, sådan som den behandles i Folketinget her i foråret 2017 ovenpå planlovsaftalen fra juni 2016, er et underligt sammensurium af løsrevne brokker og delelementer, og der savnes en gennemgribende revision af planloven og tilstødende sektorlove, så vi kan håndtere fremtidens udfordringer i planlægning af det fysiske Danmark.

For ganske nylig udkom den glimrende rapport ”Prioritering af Danmarks areal i fremtiden”, hvor de allerfleste relevante problemstillinger i det åbne land er behandlet. Dog savner jeg, at nogen behandler landzonelandsbyernes særlige forhold.

Produktionsvirksomhed uden tilladelse 
Lovændringen lægger op til, at alle overflødiggjorte bygninger i hele landzonen, uanset antallet af ansatte, i fremtiden kan tages i anvendelse til en række nærmere angivne formål, herunder produktionsvirksomhed. Og der vil også blive tale om, at investor kan udvide med 500 kvadratmeter yderligere oven i den bygningsmasse, der findes i forvejen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Her er der tale om en voldsom ændring i investerings- og udviklingsbetingelserne i forhold til tidligere (og gældende ret), fordi investorerne via begrebet ”den umiddelbare ret” kan etablere produktionsvirksomhed og udvidelse uden at søge landzonetilladelse. Hverken kommuner eller borgere i landsbyen får således en chance for at tilkendegive deres mening om et givet projekt.

På baggrund af en målrettet lobbyvirksomhed fra efteråret 2014 og frem over folketingsvalget i 2015 fra blandt andet Landsbyerne i Danmark og Landdistrikternes Fællesråd, blev behovet for arbejdspladser i landdistrikterne næsten for en hver pris italesat som et indiskutabelt faktum. Og det slår tydeligt igennem i lovforslaget. Det betyder, sådan som jeg ser det, at den fysiske udvikling i landzonelandsbyerne efter planlovsreformen bygger på et helt forkert, stærkt ideologisk fundament eller udgangspunkt, der giver investor alle kort på hånden, hvilket er en ganske fremmed måde at tænke udvikling og offentlighedens inddragelse omkring de fysiske forhold, der hvor man bor.

Mange landsbyer vil simpelthen blive smadret rent fysisk af den tunge trafik oven i den fysiske deroute, vi allerede oplever fra gylletransporter, kæmpe kornvogne og foderstoflastbiler.

Jørgen Møller
Lektor, Aalborg Universitet

En forfejlet drøm om gamle dage
De lempede vilkår for at etablere eller udvide produktionsvirksomheder i overflødiggjorte bygninger i landzonelandsbyerne bygger, sådan som jeg ser det, på en umulig og forfejlet drøm og en længsel tilbage til en tid, som man vel bedst kalde Morten Korch-agtig med små gårde, familielandbrug og produktive husmandsteder, små marker, små butikker, små håndværkerfirmaer, små idrætsforeninger og små skoler, og et liv, der kunne leves inden for landsbyens eller sognets grænser. Det landbosamfund døde for mindst 40 år siden. Og derfor er lovændringen ude af trit med de behov, vi har i fremtidens landzonelandsbyer.

Tidligere kunne man tale om økonomisk selvbærende lokalsamfund, men det giver overhovedet ikke nogen mening i dag, hvor landsbyerne i dag og sikkert også i fremtiden kun kan forstås som højmobile pendlersamfund, hvor folk ikke bosætter sig for at arbejde i de lokale produktionsvirksomheder. Folk bosætter sig først og fremmest for at få et godt sted at bo med frisk luft, ren natur og godt naboskab i inkluderende landsbysamfund. På toppen af dette pendler man rundt efter de jobs, som man gerne vil have, og der er ikke nogen stor sammenhæng mellem produktionsvirksomheder og arbejdstager på enkeltlandsbyniveau.

Går ud over livet på landet
Kritikere af bestemmelsen, herunder jeg selv, har gjort opmærksom på, at man kan forudse en lang række genevirkninger fra produktionsvirksomhederne, hvoraf kan nævnes røg, støj og møg, vareleverancer om natten med lys. Og støjgener, uordentlige oplagspladser med rustent jern og brændenælder langs hovedgaden og et middelalderligt vejnet, der ikke egner sig til tung trafik fra modulvogntog på 25 meters længde og en samlet vægt på 60 tons. Mange landsbyer vil simpelthen blive smadret rent fysisk af den tunge trafik oven i den fysiske deroute, vi allerede oplever fra gylletransporter, kæmpe kornvogne og foderstoflastbiler.

Men den vigtigste og farligste følgevirkning er det forhold, at nabostridigheder og ødelæggelse af den helt nødvendige sociale kapital fjerner grobunden og vækstlaget for fremtidige, positive initiativer i den enkelte landsby. Den tænkning, som blandt andet Real Dania i en længere årrække har argumenteret for om vigtigheden af stedets ressourcer, kan blive trådt under fode ved en forkert placeret produktionsvirksomhed, som ødelægger kulturarv, landsbyæstetik og turisme med videre. Man kan således lidt friskt postulere, at den umiddelbare ret til at etablere og udvide produktionsvirksomheder i landzonen vil få en negativ virkning på livet på landet, - eller at lovændringen er et skud i forligspartiernes fødder.

Forslag til ændring af planloven
Man bør i fremtiden behandle de små landzonelandsbyerne ordentligt, hvilket betyder, at de skal behandles forskelligt, og derfor bør der snarest igangsættes en lovændring, der tillader eller kræver en temaplanlægning for landzonelandsbyerne, hvor borgerne sammen med kommunen finder ud af, hvilken udviklingsretning man ønsker, at landzonelandsbyen skal tage. Og her kan det da godt være, at nogle landsbyer gerne vil være iværksætter- og produktionslandsbyer, men alle de andre skal have muligheden for at de hellere at ville være noget andet. Det er simpelthen ikke længere tilstrækkeligt med den grove opdeling af Danmark i byzoner, landzone og sommerhusområder.

Den umiddelbare ret til uden landzonetilladelse at etablere og udvide produktionsvirksomhed i landzonelandsbyerne er at overspille vigtigheden af fysisk produktion. Ja, man fristes næsten til at sige, at det er et lige så gammeldags synspunkt, som det præsident Trump førte sig frem med i sin politiske vision med drømmen om at genoplive de lukkede, amerikanske produktionsvirksomheder i rustbæltet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Møller

Lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
byggetekniker (Randers Tekniske Skole 1969), arkitekt MAA (Arkitektskolen i Aarhus 1977)

0:000:00