Forskere: Potentielt konfliktende arealinteresser på havet

Af Bo Riemann, Stiig Markager og Marie Maar
Professorer og seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience

Opdræt af fisk og skaldyr udgør i dag 50 procent af den globale produktion af marine fødevarer. 

Produktionen af fisk opdrættet i akvakulturer er støt stigende, mens det naturlige fiskeri reduceres på grund af overfiskeri. 

EU-Kommissionens ”Blå vækst i Europa” forventer, at akvakultursektoren bliver den hurtigst voksende sektor for produktion af animalske fødevarer i de næste mange år. 

Særligt i en række asiatiske lande, som står for 90 procent af produktionen, stiger produktionen af fisk i akvakulturanlæg typisk i størrelsesordenen fem procent om året. 

I Europa blev der i 2010 produceret 1,3 millioner tons fisk og skaldyr til en samlet værdi af 23 milliarder kroner. Heraf var Danmarks andel 40.000 tons. 

Etablerer man på landsplan mange havbrug og får dårlige miljøforhold i udbredte dele af kystområderne, vil det få alvorlige effekter på dansk økonomi og jobskabelse.

Bo Riemann, Stiig Markager og Marie Maar
Professorer og seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience

I modsætning til væksten i Asien er væksten i europæisk akvakultur i de senere år stagneret, og i Danmark har den ligget stabilt på lidt over 40.000 tons siden 2004, hvoraf de 13.000 tons var fra havbrug. 

Klar til vækst
Politisk er der stor interesse i Europa og i Danmark for at stimulere akvakultursektoren. 

En væsentlig årsag til den manglende vækst i europæisk akvakultur er, at diskussionen om udnyttelsen af havets areal er blevet et emne, der berører mange forskellige sektorer og samfundsmæssige interesser. 

Derfor har man tøvet med at give plads til mere akvakultur.  

I EU’s fælles fiskeripolitik satses der på en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling af akvakultursektoren, og på at sektoren kan medvirke til at skabe vækst og nye arbejdspladser. 

Danmark har udarbejdet en strategi for udvikling af akvakultursektoren for perioden 2014-2020. Målet for 2020 er en produktionsforøgelse på mindst 25 procent i forhold til niveauet på 40.000 tons. Endvidere satses der på, at op imod 10 procent af produktionen af fisk og skaldyr er økologisk i 2020. 

Denne produktionsforøgelse skal ske inden for det gældende miljømæssige råderum og må ikke forringe miljøtilstanden i vandområdet og ikke være i konflikt med andre interesser.

Konkret ligger der nu 13 ansøgninger om nye havbrug til godkendelse i Miljøstyrelsen. 

Banen er således kridtet op til et nyt vækstområde, oven i købet med økonomi og job i yderområderne. 

Kæmper om retten til at forurene havet
Spørgsmålet er, om der findes løsninger, der både tilgodeser behovene for økonomisk vækst og jobskabelse, tillader en bæredygtig udvikling af erhvervet og sikrer et godt havmiljø, som overholder EU's regler? 

Et andet spørgsmål er, om en voksende akvakultursektor er i konflikt med andre vækstområder?  

De eksisterende danske havbrug udledte 330 tons kvælstof og 36 tons fosfor i 2012. Udledningerne afhænger af størrelsen af havbrugenes produktion, og med de 13 nye havbrug kan de samlede udledninger stige til i størrelsesordenen 1.500 tons kvælstof og 175 tons fosfor per år. 

Disse tal kan sammenholdes med, at Danmark udleder 57.000 tons kvælstof og 2.400 tons fosfor til havmiljøet via vandløb og mere diffus afstrømning. 

Det danske havmiljø modtager også kvælstof og fosfor fra havstrømme og fra atmosfæren, men disse kilder er stort set uden for dansk kontrol. 

De næringsstoffer, som kommer fra danske vandløb, stammer i altovervejende grad fra landbruget og i mindre grad fra et naturligt baggrundsindhold i landskabet. 

Den sidste næringsstofkilde kan ikke ændres, så i praksis er det landbruget og havbrug, som skal strides om retten til at forurene havet. 

Dertil kommer fosfor fra det åbne land, fra husspildevand  samt ved overløb ved kraftig nedbør fra spildevand og fra den dyrkede jord.

Miljøet er i farezonen
De samlede tilførsler fra eksisterende og fra 13 nye havbrug vil bidrage med 2,6 procent for kvælstof og 7,3 procent for fosfor i forhold til de landbaserede tilførsler fra Danmark. 

Denne sammenligning med nationale tal snyder dog lidt, idet de fleste havbrug ligger i Bælthavet. Her er miljøtilstanden langt fra målet om god økologisk tilstand, og havbrug vil blive en væsentlig kilde til næringsstoffer - og næsten den dominerende kilde for fosfor. 

Dette vil være i konflikt med samfundets milliardindsats for at forbedre miljøforholdene i kystzonen igennem de sidste 25 år. 

Trods en række forbedringer af havmiljøet gennem reduktion af kvælstof fra landbruget og af fosfor fra byspildevandet er en god miljøtilstand endnu ikke opnået, og kystområderne er fortsat meget sårbare. 

En stigning i udledninger af flere næringsstoffer fra for eksempel havbrug eller fra øget landbrugsproduktion vil således hurtigt kunne medføre en tilbagevenden til en dårligere miljøkvalitet.  

Muslinger og tang skal kompensere
Hvordan kan man skabe en større vækst i den marine akvakulturer uden at skade miljøet? 

Det nemmeste er, at man flytter havbrugene så langt ud på havet, at de ikke påvirker kystzonen. 

Her er risiciene for at forringe miljøtilstanden mindre, men derude vil der imidlertid også være konflikter med andre behov og interesser. Tilmed stiller en placering af havbrug langt fra kysterne særlige krav til teknologi, økonomi og logistik på grund af voldsommere fysiske forhold og længere transport.

Men er kystområderne så egnede til flere havbrug? 

Kystområderne er meget forskellige. Nogle kyster, for eksempel dem i lukkede fjorde, er meget følsomme for mere kvælstof og fosfor, hvorimod andre, mere åbne kystområder er mere robuste og ville være bedre egnede til etablering af havbrug. 

Man kunne således udvælge et antal af sådanne bedre egnede områder, hvor omfanget af udledte mængder kvælstof, fosfor og organisk stof fra mulige havbrug dér kunne vurderes med økologiske modeller.   

Foranstaltninger for at kompensere for udledningen af næringsstoffer fra havbrugene kunne være muslinge- og tangfarme. 

Både muslinger og tang optager kvælstof og fosfor og vil kunne høstes for eksempel til animalsk foder, energiformål, fiskefoder og produktion af bioethanol, biogas og butanol. 

Disse kompensationsforanstaltninger drøftes i øjeblikket og kan fremover udvikles mod større kapacitet og effektivitet, og vil muligvis fremover kunne indgå som bidrag til en mere bæredygtig økonomi i havbrugene. 

Analyser af hav- og kystområdernes robusthed og udvikling og anvendelse af kompensationstiltag er fortsat utilstrækkelige, men i en række forskningsprojekter arbejdes der med at etablere et mere solidt fagligt grundlag.    

Job-balancen skrider
De foreslåede strategiske indsatser for vækst i havbrug forventes at skabe 50 arbejdspladser i primærsektoren og op imod 300 arbejdspladser i foder- og teknologisektorerne. 

Endvidere forventes der et ukendt antal arbejdspladser i flere af følgesektorerne. 

Spørgsmålet er, om en fortsat etablering af havbrug kan være i konflikt med andre erhvervs muligheder for at skabe job og indtjening? 

I EU’s ”Blå vækst – muligheder for bæredygtig vækst i den maritime økonomi” er kystturisme i EU-landene et af de allerstørste emner økonomisk og jobmæssigt. 

I Danmark er kystturisme også en betydelig indtægtskilde, hvor der forventes stor vækst, og der er tal for en del af disse aktiviteter. 

Værditilvæksten for kystturisme var i 2012 på 28 milliarder kroner årligt, og beskæftigelsen, målt i antal fuldtidsstillinger, lå på over 71.000. 

Hertil kommer en væsentlig betydning af lystfiskeri og lystfiskerturisme, hvor de direkte og indirekte effekter af 616.000 aktive lystfiskere er opgjort til 2,2 milliarder kroner om året. 

Beskæftigelseseffekten af forbruget fra danske lystfiskere er tæt på 2.000 fuldtidsstillinger. 

Endeligt er der en ukendt økonomi forbundet med rekreativ sejllads og friluftsliv. 

Samlet set udgør disse sektorer et ganske væsentligt bidrag til dansk økonomi, jobskabelse og regional udvikling. Bidrag, der er mange gange større end bidragene fra havbrug. 

Efterlader afskrækkende aftryk
De umiddelbare effekter af nye havbrug vil være en forringelse af miljøkvaliteten i de berørte lokalområder. 

Ny forskning viser, at udledninger af næringsstoffer fra havbrug har et tydeligt aftryk op til 25 kilometer væk. 

Udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof fra havbrug tæt på kysterne kan forringe miljøforholdene lokalt. 

Turister og lystfiskere kræver rent vand, planter og fisk. Har man én gang oplevet dårlige forhold i et lokalområde, så vil man som turist, lystfisker eller rekreativ sejler ikke komme i området igen. 

Etablerer man på landsplan mange havbrug og får dårlige miljøforhold i udbredte dele af kystområderne, vil det få alvorlige effekter på dansk økonomi og jobskabelse. 

Udvikling og fortsat vækst i turismesektoren er afhængig af positive oplevelser, som hurtigt spredes i presse, på sociale medier og via mund-til-mund. Dårlige oplevelser vil spredes på samme måde og hurtigt få konsekvenser.

Mange om pladsen
Havets arealer anvendes af mange aktører, og deres aktiviteter er kun delvist kortlagt. 

Endnu mindre ved man om de økonomiske forhold i særdeleshed i forbindelse med de rekreative aktiviteter. 

Ifølge et nyt EU-direktiv skal nationalstaterne udarbejde en plan for arealforvaltningen på havet. En dansk lov “Lov om planlægning for havet” forventes i 2016, og en egentlig plan skal først udmøntes i 2021. 

Danmarks havområder er blandt verdens mest intensivt udnyttede. 

Alene skibstrafikken sender årligt flere end 105.000 skibe større end 300 bruttoton igennem Storebælt og Øresund. Hertil skal lægges mange mindre fartøjer. 

Pladsen på havet optages også af en række strukturer og aktiviteter, blandt andre beskyttede arealer som eksempelvis Natura 2000-områder og områder beskyttede mod fiskeri med trawl, råstofindvinding, fiskeri, havvindmøller, olie-og gasfelter, militære arealer med videre. 

Der er således et stort og stigende behov for at udvikle og anvende metoder og værktøjer til at analysere muligheder og konflikter i de danske havområder. 

Etablering af nye havbrug er blot ét eksempel på et behov, hvor en arealforvaltning vil gøre det nemmere at identificere og kvantificere muligheder og konflikter og dermed sikre, at udviklingen af denne sektor kan gennemføres på en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig måde. Og på en måde, hvor sektoren dermed kan medvirke til at skabe vækst og nye arbejdspladser, uden at det negativt påvirker andre sektorer.    

Kædereaktionen er lang
Havmiljøet er under pres fra flere sider, og i særdeleshed er kystområderne sårbare over for yderligere tilførsler af næringsstoffer, og denne sårbarhed forstærkes af klimaændringerne. 

Temperaturen i havet er steget 1-1,5 grad, nedbøren er steget med 10-15 procent, der er flere ekstreme vejrhændelser og mindre vind om sommeren. 

Disse ændringer i vort klima ventes at fortsætte, og alt peger i retning af, at der skal ske yderligere reduktioner i kvælstof- og fosfortilførslerne for at opnå og opretholde en god miljøkvalitet i havet.

Regeringen planlægger for øjeblikket en række initiativer på landbrugs- og fødevareområdet, hvoraf nogle vil øge anvendelsen af kvælstof i landbruget. 

Det vil alt andet lige medføre større udledninger til havmiljøet og dermed bidrage til en forringelse af miljøkvaliteten i havet.

Disse planer og diskussionerne for og imod yderligere havbrug i Danmark er imidlertid friholdt for en samfundsmæssig analyse af de økonomiske konsekvenser for havmiljøet og ændringer i turisme- og friluftssektoren - og konsekvenser for andre sektorer. 

Turismen og friluftslivet er ikke bare luftige størrelser i dansk økonomi. 

De involverer en væsentlig del af befolkningen, skaber økonomi og job og forventes at bidrage med den største vækst i de kommende år i forhold til alle andre sektorer på det marine område. 

Også dansk fiskeri må forventes at blive påvirket, idet en ringere miljøkvalitet vil reducere områderne med gode fiskebestande.

Akut behov for analyse
En forringet miljøkvalitet i havet er således ikke blot et spørgsmål om nogle ændringer med lidt tilhørende algevækst, iltsvind og lugtgener. 

Det vil få vidtrækkende konsekvenser for landets opfyldelse af vores forpligtigelser over for EU og direkte bidrage med negative konsekvenser for befolkning, økonomi og jobskabelse i flere andre sektorer i Danmark. 

Også for landbruget, som kan få endnu snævrere rammer for deres aktiviteter, da det i praksis er det eneste erhverv, som kan kompensere for større udledninger af næringsstoffer fra havbrug. 

Det vil også medføre, at samfundets milliardinvesteringer i et bedre havmiljø igennem de seneste mere end 25 år risikerer at være spildte. 

Der er akut behov for en samfundsanalyse af arealanvendelsen på havet.