Debat

Forskere: Miljøministeren bør udpege landets vigtigste naturområder

DEBAT: Miljøministeren har sat kommunerne på en hasteopgave med at revidere Natura2000-områderne. Men udpegningen af vores mest værdifulde natur bør baseres på en landsdækkende analyse. Det skriver miljøforskerne Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs. 

Det er ikke godt nok, at det udelukkende er kommunerne, der bliver hørt i, hvor dansk naturomsorg fremover skal spille ind, mener to forskere. 
Det er ikke godt nok, at det udelukkende er kommunerne, der bliver hørt i, hvor dansk naturomsorg fremover skal spille ind, mener to forskere. Foto: Henning Bagger / Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs
Lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, og seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har i januar igangsat en revision af grænserne for de såkaldte Natura2000-områder. Disse områder er Danmarks bidrag til det fælleseuropæiske netværk af beskyttede naturområder, som tilsammen skal sikre den langsigtede overlevelse af Europas mest værdifulde og udryddelsestruede arter og deres levesteder – både på land og i vand.

Revisionen er en følge af regeringens Naturpakke fra i fjor, og der sås ikke tvivl om regeringens motivation. Der er nemlig intensivt dyrkede jordbrugsjorder inden for områdegrænserne, og dem ønsker regeringen taget ud af naturbeskyttelsen. Dertil taler Naturpakken om, at man eventuelt kan overveje at udvide de beskyttede områder med mere værdifuld natur.

Nu vil nogle nok spørge: Hvorfor i alverden har nogen besluttet at beskytte gemene pløjemarker, som om de var værdifuld natur? Det er der to grunde til.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Overlagt og bifangst
Den ene skyldes EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv, som sigter mod at beskytte en række fuglearter, deres ynglesteder og deres rastepladser under trækket mellem sommer- og vinterkvarterer. I træktiden bruger en del arter af gæs og svaner at stå i store flokke på landbrugsjord om dagen, og derfor har man udpeget især marker, der ligger nær fjorde og vige, hvor fuglene overnatter på vandet. Disse marker er inkluderet med vilje.

Den anden grund er, at værdifuld natur i Danmark ligger på de steder i landskabet, hvor dyrkning er besværlig, fordi jorden er for tør eller for våd, for stejl og bakket eller for sandet og stenet. Når man så har forsøgt at forbinde sådan nogle naturfragmenter til et større sammenhængende område, sådan som Habitatdirektivet foreskriver, så er der uvægerligt kommet en del landbrugsjorder med indenfor Natura2000-grænsen. Disse marker er altså en slags utilsigtet bifangst. 

Alle faglige analyser peger på, at det, som den danske natur mangler allermest, er plads, hvor naturen har førsteprioritet. Ministeren har altså et dilemma.

Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs
Lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, og seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Ministerens dilemma
Men nu er disse marker altså blevet udpeget til beskyttet natur, og det er helt usandsynligt, at EU-Kommissionen vil gå med til at ophæve beskyttelsen af dem, uden at naturen kompenseres. Danmark er i forvejen det EU-land, der har udpeget den mindste andel af sit landareal, nemlig lidt over otte procent. Det er ikke uden grund, at alle faglige analyser peger på, at det, som den danske natur mangler allermest, er plads, hvor naturen har førsteprioritet. 

Ministeren har altså et dilemma. Vil han tage intensiv landbrugsjord ud af Natura2000-områderne, må han – hektar for hektar – indlemme arealer med skov eller lysåben natur i stedet. Derfor har han sat landets 98 kommuner på en hasteopgave – nemlig at udpege landbrugsarealer til mulig udtagning, og eventuelt pege på arealer, der lever op til Habitatdirektivets kriterier, og som måske kan indlemmes som erstatning.

Udgangspunktet for øvelsen er altså at opnå den naturbeskyttelse, som Danmark har lovet internationalt, for en lavere samfundsøkonomisk omkostning, og navnligt en lavere erhvervsøkonomisk omkostning for landbruget. Det kan man dårligt kalde en opprioritering af naturen på samfundets dagsorden.

Øvelsen kan styrke flere arter 
Alligevel vil en ombytning af pløjemarker med rigkær, kalkoverdrev og løvskov godt blive til en samlet styrkelse af dansk naturbeskyttelse, fordi det kan føre til en bedre prioritering af midlerne inden for de givne rammer. De intensive marker, der er udpeget af hensyn til gæs og svaner, hjælper kun en enkelt art eller to. Derimod kan et tilsvarende areal med værdifulde habitattyper rumme stribevis af arter.

Aarhus Universitet har kortlagt forekomsten af alle de mange EU-beskyttede naturtyper inden for Natura2000 og ekstrapoleret disse arealer til resten af landet. Visse typer er godt dækket af de eksisterende Natura2000-områder, mens andre er decideret dårligt repræsenteret.

For eksempel er kalkoverdrev en meget artsrig habitattype med et samlet dansk areal på cirka 4500 ha. Af disse ligger kun 28 procent inden for de nuværende Natura2000-grænser. Sådanne skævheder – som EU-Kommissionen udtrykkeligt har kritiseret Danmark for – kunne man benytte lejligheden til at rette op på.

Appel om national prioritering
I Danmark er Natura2000-beskyttelsen afgørende for, om regeringen iværksætter en stærk naturbeskyttelse og fokuseret naturforvaltning med opfølgning, hvis ikke indsatsen er tilstrækkelig. Områderne uden for Natura2000-netværket får langt mindre fokus. Det er derfor ikke lige meget, om landets værdifulde natur er kommet med i udpegningen.

Til gengæld kan den chance, der ligger i sådan en revision af Natura2000-grænserne, let vise sig at blive spildt, hvis ministeren – som det ser ud til – blot sender spørgsmålet ud i høring hos de enkelte kommuner, endda med en ganske kort tidsfrist. Langt fra alle kommuner har kompetente medarbejderresurser, som med kort varsel kan kastes efter sådan en opgave. Man kan sagtens havne i en situation, hvor kun få kommuner svarer fyldestgørende. Og værre; at kommuner med potentielle arealer ikke er opmærksomme på dem.

Det er heller ikke gjort klart, om kommunerne forventes blot at komme med uforpligtende forslag, eller om de også skal have indgået aftaler med lodsejere, hvilket naturligvis er nødvendigt for nye arealudpegninger. 

Derfor er vores faglige anbefaling til ministeren, at han, udover høringen af kommunerne, også vil lægge en national prioritering af de vigtigste naturområder til grund for revisionen. Og at ministeren vil tage ansvaret for beskyttelsen af Danmarks vigtigste naturområder og ikke lade denne hovedopgave skjule af hensynet til landbrugserhvervet som – i grel modsætning til naturen – har størstedelen af landarealet at boltre sig på.

Lige nu har ministeren chancen for at sætte et varigt aftryk i form af en bedre prioritering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Henrik Bruun

Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient, ph.d.

Rasmus Ejrnæs

Professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4
cand.scient. i biolog, ph.d. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00