Debat

Friluftsrådet: Sådan rækker naturpakkens millioner længst

DEBAT: Naturpakkens 89 millioner kroner rækker ikke langt. Derfor må det være regeringens opgave, at naturpakkens initiativer tjener flere formål samtidig og sikrer størst mulig synergi, skriver Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet.

Naturpakken skal tjene flere formål samtidig og sikre størst mulig synergi, skriver Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet.
Naturpakken skal tjene flere formål samtidig og sikre størst mulig synergi, skriver Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jan Ejlsted
Direktør i Friluftsrådet

Mens vi venter i spænding på de konkrete forhandlinger om naturpakken, er det værd at glæde sig over den debat, den skaber.

Det er positivt, at så mange deltager i debatten om, hvad vi vil med vores natur, og hvordan vi bedst hjælper den til at få det bedre. Det lader til, at der er enighed om, at der skal gøres noget for at forbedre naturens tilstand! Men der er også mange ønsker og forventninger, og 89 millioner kroner rækker ikke langt. Derfor må det være opgaven for regeringen, at naturpakkens initiativer tjener flere formål samtidig og sikrer størst mulig synergi. Naturforbedringer og biodiversitet kan sagtens gå hånd i hånd med adgang til naturen og friluftsliv.

Værn om friluftsmulighederne i skovene
Det ser også ud til, at der er bred enighed om urørt skov. Det bakker Friluftsrådet op om. Urørt skov er et godt greb til at forbedre biodiversiteten i skove, men ikke det eneste. Der skal være variation. Urørt skov skal kunne opleves med de naturværdier, det vil give på langt sigt, og de skal være tilgængelige for friluftsliv også på kort sigt.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Til gengæld må vi advare imod de forringelser for befolkningens – og især organisationernes – adgang til skoven, det vil medføre, hvis staten sælger ud skoven, som Liberal Alliances Carsten Bach foreslår i sit indlæg på Altinget. Ja. Der er behov for flere naturindsatser og behov for flere penge til dem. Men løsningen er ikke at sælge offentlig skov, som mange millioner aktive mennesker har glæde af, og bruge pengene på smallere naturprojekter. Samlet set vil det ikke forbedre danskernes oplevelse af at have natur. Danmark og foreningslivet har behov for offentlige skove, som vi alle har størst mulig glæde af. Friluftsrådet må advare om, at salg af statsskov kan have konsekvenser for flere millioner idræts- og friluftsaktive som for eksempel løbere, spejdere og ryttere på cykel eller til hest, der bruger naturen som den væsentligste arena.

Friluftsliv i byen er ikke nok
Det glæder mig at læse Venstres indlæg om friluftsliv i byerne. Men jeg håber ikke, at naturpakken ender med at ville opnå mål om biodiversitet ved kun at indføre urørt skov og nå målet om befolkningens naturoplevelser ved at skabe bynær natur. Og at naturen i det åbne land alene tilgodeses ved at ophæve regler og give landmænd økonomisk incitament til at pleje natur på deres jord. Brug hellere ressourcerne, så flere formål opfyldes samtidig! Det er en forspildt chance, hvis vi ikke udnytter de oplagte synergier ved at øge biodiversiteten og samtidig sikre befolkningens naturoplevelser i det åbne land.

Det er en forspildt chance, hvis vi ikke udnytter de oplagte synergier ved at øge biodiversiteten og samtidig sikre befolkningens naturoplevelser i det åbne land.

Jan Ejlsted
Direktør i Friluftsrådet

Hvis midler fra naturpakken går til landmænd, der plejer natur i det åbne land, kommer Friluftsrådet gerne med forslag til, hvordan folk kan få glæde af det ved at give bedre adgang til naturen i det åbne land. Det kunne for eksempel være ved at tillade stilfærdig færdsel langs åer, levende hegn og andre ledelinjer, hvor og når det ikke skader produktionen på markerne. Det kunne også være gennem frivillige ordninger til at forbedre adgang til vådområder med broer, spang eller stier, så folk får mulighed for at opleve naturen i det åbne land.

Sådan tror vi, at både naturen og alle os, der holder af den, får mest muligt ud af en naturpakke!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Ejlsted

Fhv. pressechef, Teknologisk Institut, fhv. souschef, Teknologirådet, fhv. direktør, Friluftsrådet, fhv. direktør, Dansk Ornitologisk Forening
lærer (1985)

0:000:00