Friske spirer og gamle byrødder på vej i Folketinget

De nye kandidater står klar i kulissen, hvis Det Radikale Venstre gør som meningsmålingerne spår og øger sit mandattal en halv gang ved næste valg. Altinget.dk har set nærmere på de nye radikale ansigter, og de tæller alt fra unge opkomlinge til garvede kommunalpolitikere med ambitioner.
Gitte Madsen
Fakta
De Radikales vælgertilslutning: Valget 1998: 7 mandater (3,9 pct. af stemmerne)

Valget 2001: 9 mandater (5,2 pct. af stemmerne)

Altinget.dks vejede snit af meningsmålingerne for oktober: 14 mandater (7,8 pct. af stemmerne)


Kilde: Altinget.dk
Det Radikale Venstre er et af de partier, som på det seneste har ligget mest stabilt i meningsmålingerne.

En fremgang, der øger partiets mandatantal med ca. 50 pct., kan efterhånden betegnes som realistisk og kan ikke engang af partiets allermest dunkle pessimister fejes af bordet som en forbigående tendes.

Siden juli 2003 har de nuværende ni medlemmer af den radikale folketingsgruppe kunnet iagttage en udvikling, hvor deres parti har scoret minimum 13 mandater i Altingets vejede snit af meningsmålingerne. Det tegner således til, at der bliver lidt mere trangt i gruppeværelset efter næste valg.

Friske spirer og gamle rødder
Den stabile fremgang har fået friske grønne kandidatspirer til at dukke frem af den radikale muld, og graver man lidt dybere, finder man også gamle byrødder og mangeårige vandbærere, hvis håb om en plads blandt de 179 har fået en ekstra gnist.

0:000:00