Gade: Reparation – den nye folkesport

Hvad kan jeg selv gøre? Det er nok det spørgsmål, jeg møder flest gange, når jeg diskuterer grøn omstilling, klimaændringerne, og at vi i den rige del af verden opfører os, som om vi har flere kloder til rådighed. Det er et ømt punkt. For megen miljøpolitik opleves af mange som alt for fjernt. Afgifter, forskningsprojekter, skift af brændsel i kraftværket og klimatopmøder rundt om i verden er jo ret langt væk. Modsat for eksempel indkøb af økologiske og miljømærkede varer.

Og netop nu – måske i kølvandet på finanskrisen – er genbrug igen blevet voldsomt ”hot”. Både i den fine udgave, hvor det hedder vintage, og i den lidt mere bondske – god gammeldags genbrug – sammen med blandt andet deleøkonomi og byttetjenester. Vigtige og folkelige dele af det mere langhårede begreb ”cirkulær økonomi”. Noget jeg selv kan gøre, og som er en del af et meget stort omstillingsprojekt.

Men vi mangler at reparere. Danske husstande reparerede for eksempel støvsugere og vaskemaskiner i meget større udstrækning for 10-15 år siden, mens vi i dag næsten ikke reparerer. Her går det den gale vej, og vi vil selv kunne gøre meget mere.

En undersøgelse fra ” Öko-Institut” i Tyskland viser desuden, at antallet af hårde hvidevarer, der holder under fem år i 2004 udgjorde 3,5 procent, mens det i 2012 var vokset til 8,3 procent. Og vi kender alle oplevelsen af at få besked om, at den vare, som vi vil have repareret, bliver dyrere at reparere end at købe en ny. Fra den slidte sofa, der fortjener at blive genbetrukket, til reparationer på bilen og mobilen.

Andre lande omkring os er i fuld gang her. En fransk bilejer vil for eksempel altid blive tilbudt en repareret reservedel i stedet for en ny, når han er på værksted. Den vil være testet, og mekanikeren vil få en bøde, hvis han ikke tilbyder den som et alternativ til en ny. En klar lov har givet franske bilejere et valg, som næsten ikke kendes i Danmark. I Frankrig kan man selv bidrage direkte til cirkulær økonomi.

Hvorfor har for eksempelvis indkøbscentre ikke en central indlevering til reparation al alle mulige produkter?

Steen Gade

I Sverige kan alle mærke det direkte, fordi man her har indført halv moms på reparationer af cykler, tøj og sko. Og man kan trække reparationer på hårde hvidevarer fra i skat. Og i Frankrig skal forhandlere oplyse om hårde hvidevarers levetid, og hvor længe, man vil kunne få reservedele til det indkøbte.

Reparationer skaber flere job, klimaet tjener på det, og vi sparer på jordens begrænsede ressourcer. Men ligesom med økologi og miljømærkede varer kræver det lovgivning at skabe de rammer, der giver os som borgere de bedste muligheder for selv at gøre noget. Det må Folketinget sørge for at give os.

Men detailhandelen bør også gribe sagen netop nu på baggrund af genbrugstankens popularitet. Hvorfor har for eksempelvis indkøbscentre ikke en central indlevering til reparation al alle mulige produkter? I dag er der på en god dag en reparatør af sko, men hvorfor ikke også tøj, hvidevarer, møbler og elektronik?  Kæderne kan jo også bare gå i gang og konkurrere med billige og effektive reparationer. Eller måske skal kommunerne tilbyde særlige ”reparationsbutikker”, der kan videresende til de mange nye private reparations-firmaer, der vil blive skabt.

Mon ikke det kunne blive en ny folkesport, så vi alle sammen begynder at prale med, at vi skam får repareret? Akkurat som man i dag ikke kan åbne et blad uden positiv snak om genbrug og ”vintage”. Billigere er det også.

.....

Steen Gade skriver klummen 'Grønne linjer' i Altinget. Steen Gade har været aktiv i miljø- og klimakampen gennem 35 år som politiker (SF) og som direktør i Miljøstyrelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.