Gjerding og L&F opfordrer til lovgennemgang: At beskytte natur skal ikke være en straf

Naturen overalt i Danmark er presset, og alle skal nu yde en indsats, så vi kan få vendt krisen til fremgang. Det gælder også agerlandets natur. Og selvom vores organisationer ikke er enige om alt, så er vi dog fuldstændigt enige om, at lovgivningen på området ikke virker, blandt andet fordi det opleves som en straf at huse beskyttet natur og beskyttede arter.

Derfor beder vi nu miljøminister Lea Wermelin, i den aktuelle gennemgang af lovgivningen på naturområdet, om at eliminere de negative incitamenter, der findes i dag og erstatte dem med positive, så private landmænd og skovejere motiveres til at gøre en ekstra indsats for naturen på deres arealer.

Lodsejere anspores til at undgå natur
Vores nuværende naturbeskyttelseslov er fra 1992 fastsætter, at arealer kan vokse ind i beskyttelsen under lovens § 3. Det betyder, at arealerne ikke kan tages tilbage i intensiv drift, hvis de først er omfattet af § 3-beskyttelsen, og det sker uden kompensation. En opgørelse fra Miljøministeriet viser, at arealet af beskyttet natur, under lovens § 3, er stagneret i perioden 1996-2016. På denne måde anspores man som landmand absolut ikke til at genskabe eller pleje beskyttet natur. Man anspores derimod til at undgå, at arealer vokser ind i beskyttelsen. Det giver ikke mere natur.

Tanken om, at det skal være attraktivt for lodsejere at huse og pleje natur, spiller på ingen måde sammen med de regler, vi har i dag.

Maria Gjerding og Lone Andersen
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening og viceformand, Landbrug & Fødevarer

Det samme problem er gældende for de plante- og dyrearter der er strengt beskyttede under EU-lovgivningen: Hvis der dukker en birkemus, hedepletvinge eller stor vandsalamander op på ejendommen fanger bordet: Yngle- og rasteområder må ikke beskadiges. Ingen kompensation. På den måde ansporer lovgivningen i dag landmænd til at undgå at lave nye levesteder for truede arter.

Barriererne for at tage vare på naturen har været velkendte i årtier. Emnet er drøftet af både Wilhjelmudvalget tilbage i 2000 og godt ti år senere af Natur- og Landbrugskommissionen. Begge steder var der enighed om behovet for en indsats, men løsningerne udeblev.

Gode takter i S og SF-udspil fra 2019
Derfor blev vi uanset vores forskellige udgangspunkter begejstrede, da formændene for Socialdemokratiet og SF før valget på Naturmødet i 2019 sammen gav nogle helt klare løfter. Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr lovede, hvad vi i fællesskab har efterlyst i årtier. I deres fælles udspil, Nationalplan for en mangfoldig natur, stod der blandt andet:

• Det skal være mere attraktivt for landmænd og skovejere at huse og pleje natur. Natur skal være en del af løsningen. Ikke et problem.
• Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil gerne sætte sig i spidsen for, at Danmark får en national plan for en mangfoldig natur. Planen skal sætte konkrete mål for naturen, indebære et eftersyn af lovgivningen, så målsætninger og incitamenter peger samme vej.
• Den danske lovgivning skal passe på den eksisterende natur. Eftersynet skal gennemføre vore udestående internationale forpligtelse om at sikre positive incitamenter til at tage vare på biodiversitet samt at fjerne de negative incitamenter i den gældende lovgivning.

Det er klar tale, og lige det der skal til for både at skabe ny natur og varetage den eksisterende.

Efter valget kom Natur- og biodiversitetspakken (december 2020), hvori regeringen og støttepartierne (Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet) var enige om en indsats for at fremme natur og biodiversitet.

Af aftaleteksten fremgik blandt andet: Der igangsættes en gennemgang af den eksisterende lovgivning på natur- og biodiversitetsområdet, med henblik på at understøtte hensigtsmæssige rammer for realiseringen af natur- og biodiversitetspakken samt klare rammer for den fortsatte udvikling af naturen og biodiversiteten i Danmark.

Både hos Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer modtog vi planerne om en sådan lovgennemgang med tilfredshed, da begge vores organisationer, både alene og i fællesskab, gentagne gange har peget på behovet for et se på, hvilke regler der spænder ben for en indsats for naturen og biodiversiteten, blandt andet i det åbne land.

For eksempel var ”En gennemgang af eksisterende lovgivning og forvaltningsrammer med fokus på negative incitamenter og barrierer”, netop en af de anbefalinger som vi sammen med en række andre organisationer fremlagde i november 2019 i et fælles udspil om Natur- og biodiversitet i det åbne land.

Lovgennemgang med tvivlsom effekt
Nu er lovgennemgangen så sat i gang i regi af Miljøministeriet. Men hvor i oplægget til lovgennemgang er gennemførelsen af de internationale forpligtelser, der skal sikre positive incitamenter? Vi kan godt blive bekymrede i forhold til, om gennemgangen vil leve op til de gode intentioner fra både Natur- og biodiversitetspakken og løfterne i udspillet fra naturmødet i 2019.

der skal endnu mere fokus på, hvordan de negative incitamenter kan minimeres. Det er ikke alene åbenlyst, det er også en udestående international forpligtelse.

Maria Gjerding og Lone Andersen
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening og viceformand, Landbrug & Fødevarer

Man har endvidere politisk valgt, at den aktuelle lovgennemgang på forhånd begrænses til kun at gennemgå lovgivningen på Miljøministeriets område. Dette indebærer, når vi taler incitamenter og lodsejere, at de helt centrale regler, som hører under Fødevareministeriet, ikke omfattes af loveftersynet. Det betyder for eksempel, at reglerne i EU's landbrugspolitik og de støtteordninger, der udspringer af EU's landdistriktsprogram, ikke indgår – uagtet, at det jo er helt centrale redskaber, som vi i Danmark bruger til at implementere blandt andet Natura 2000-planerne, som har udspring i EU's habitatdirektiv. Hvordan vil man så udmønte løfterne om, at incitamenterne skal pege samme vej, som målene om mere natur, i en bedre tilstand?

Eksempler på negative incitamenter er blandt andet reglerne for tilskud til naturpleje, der betyder, at selv på nogle af vores mest sårbare naturarealer kan landmændene, hvis kvæg afgræsser arealerne, blive nødt til at køre en tur med brakpudseren i september og derved fjerne fødegrundlag for sommerfugle og bier. Samme regler har også et kontrolregime, der gør det endog meget vanskeligt for lodsejere at gennemføre helårsgræsning, selvom dette netop er et af de redskaber, som der peges på fra alle biodiversitetseksperter.

En anden udfordring med den aktuelle lovgennemgang er, at der ingen steder i kommissoriet peges på netop lodsejerens rolle som ejere og forvaltere af mange af vores vigtige naturarealer.

Tanken om, at det skal være attraktivt for lodsejere at huse og pleje natur, spiller på ingen måde sammen med de regler, vi har i dag. Det er et stort problem, at lodsejere er tilbageholdende med at gå ind i projekter til gavn for natur, miljø og klima af frygt for, at der udvikler sig værdifuld natur. Når ny natur kan betyde ukompenserede driftsbegrænsninger, så er det ganske forståeligt, at mange lodsejere tænker sig om en ekstra gang, inden de lægger deres arealer om til natur.

Vi har tidligere i fællesskab peget på husdyrloven, hvor ammoniakreglerne i dag er en barriere for blandt andet indsatsen med udtagning af lavbundsjorder til gavn for klima og natur. Her foreslår vi blandt andet, at ny natur ikke skal afkaste de samme ammoniak-restriktioner som eksisterende natur. Det er netop for at sikre, at lodsejere ikke vælger naturindsatserne fra.

Politiske løfter skal indfris for at nå i mål
Det er en kæmpe opgave at vende udviklingen for dansk natur og biodiversitet i en positiv retning. Det er et langt sejt træk. Foreløbig har skiftende regeringer trådt vande med kommissioner og udvalg i over 20 år. En helt grundlæggende forudsætning for at dreje supertankeren er, at man som lodsejere ikke oplever det som en straf at pleje og genskabe natur eller at tage vare på truede arter. Det skal, som vores nuværende statsminister og formanden for det største støtteparti udtrykte det op til valget i 2019, ”være mere attraktivt for landmænd og skovejere at huse og pleje natur. Natur skal være en del af løsningen. Ikke et problem”.

En del af løsningen kan ligge i de kommende eco-schemes, der er en del af den nye landbrugsstøtte-ordning fra EU. Her finder vi det afgørende, at den enkelte landmand får mulighed for at byde ind på, hvordan netop hans eco-scheme kan målrettes natur og biodiversitet på ejendommen, og at lovgivning, der ligger under for eksempel fødevareministeriet eller trafikministeriet, ikke kolliderer med målet om at sikre naturen.

Men der skal endnu mere fokus på, hvordan de negative incitamenter kan minimeres. Det er ikke alene åbenlyst, det er også en udestående international forpligtelse. Som organisationer peger vi i fællesskab direkte på barriererne. Men det er politisk, at barriererne skal fjernes. Vi efterlyser derfor et kommissorie for loveftersynet, der modsvarer løfterne, og politisk vilje til at udmønte løfterne om at gøre det attraktivt at tage vare på vores natur og biodiversitet.