Gjerskov i samråd om gødning

SAMRÅD: Fødevareminister Mette Gjerskov (S) skal onsdag i samråd om de danske gødningsregler. Det er Venstre, som har indkaldt til samrådet.
Anders Jerking

Hvad betyder de danske gødningsregler for landbruget? Det skal fødevareminister Mette Gjerskov (S) redegøre for på et samråd onsdag.

Det er Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, som har indkaldt til samrådet, efter en analyse fra Videncentret for Landbrug viste, at de danske regler om gødskning koster landbruget 3,3 milliarder kroner om året.

Efterfølgende har en forsker i Altinget.dk dog stillet spørgsmålstegn ved analysen og påpeget, at højere kvælstofnormer er svært at forene med kravene i vandrammedirektivet.

Dokumentation

Samrådsspørgsmå:

Med udgangspunkt i nyeste viden, herunder viden fra Videncentret for Landbrug, bedes ministeren redegøre for gødskningsreglernes negative konsekvenser, herunder undergødskning af afgrøderne med tab af udbytte og dårlig kvalitet til følge, samt redegøre for hvilke initiativer ministeren vil tage i sagen.


0:000:00