Green Deal: EU varsler biodiversitetsstrategi til marts
EU: EU-Kommissionen varsler en lang række initiativer på miljø- og naturområdet de kommende år. Udspillet får en pæn modtagelse.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDen indeholder en masse positive og meget ambitiøse, generelle formuleringer. Men der mangler nogle mere klare mål for, hvad EU helt konkret vil.
Thor Hjarsen
Seniorbiolog, WWF
EU-Kommissionens store grønne køreplan – 'The European Green Deal' – indeholder en række kommende initiativer på miljø- og naturområdet.
Som en af de markante elementer vil EU-Kommissionen styrke beskyttelsen af naturen.
”Vi er fast besluttede på at lykkes for planetens skyld – for Europas naturarv, for biodiversitet og for vores skove og vores have. Ved at vise resten af verden, at man kan være bæredygtig og konkurrencedygtig, kan vi overbevise andre lande om at følge os,” siger formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse.