Grønt overblik: To åbne samråd om Mærsk

DET SKER: Salget af Mærsk Olie og Gas A/S og Miljøstyrelsens politianmeldelse af Mærsk for udledning af ulovlige kemikalier. Det er emnerne for to åbne samråd i løbet af denne uge. Få overblikket her.

Foto: /ritzau/Jens Dresling
Lise-Lotte Skjoldan

Velkommen til ugens grønne overblik, der byder på to åbne samråd om Mærsk, debatter om Europas energipolitik og to emeritus-forelæsninger om landbrugs- og fiskeripolitikken i Danmark.

Industriforum om forsyningssikkerhed for gas
Mandag 25. september kl. 12.00
DI afholder Industriforum, hvor fokus er forsyningssikkerheden for gas, mens Tyra-feltet i Nordsøen bliver renoveret. En repræsentant fra Energistyrelsen holder oplæg om regeringens forsyningssikkerhedsstrategi, mens Jakob Windeling fra Mærsk fortæller om Tyra-feltet. Det foregår i Industriens Hus, og programmet kan ses her.

Aarhus Universitet åbner nyt center for fødevareforskning
Mandag 25. september kl. 14.30
iFood er navnet på et nyt center for innovative fødevareforskning, som Aarhus Universitet lancerer mandag. Det sker ved en åbningsceremoni, hvor dekan Niels Christian Nielsen blandt andet holder tale. Du kan læse mere om centret og åbningsarrangementet lige her.

0:000:00