Hækkerup: Naturindsats er ikke kun landbrugets ansvar

Af Karen Hækkerup
Direktør i Landbrug & Fødevarer

I sidste uge i Altinget satte jeg fokus på behovet for positive incitamenter for at få skabt en balance mellem natur og landbrug. Det er for mig helt afgørende, at vi får fundet de løsninger, der skal til, så det bliver attraktivt at forvalte og udvikle naturværdierne i samspil med landbrugsdriften.

Når det så er sagt, så vil jeg tillade mig at opfordre ikke kun vores politikere – men os alle sammen – til at løfte blikket lidt fra den private landmand og se på, hvilke andre muligheder der er for give vores natur og biodiversitet et skub i den rigtige retning.

Ikke kun landbruget
Det er ingen hemmelighed, at landbruget fylder meget i Danmark og optager en stor del af vores areal. Men det gør det vel trods alt ikke til en på forhånd given ting, at størstedelen af naturindsatsen skal ske på landbrugsjorden – og finansieres af landbrugsmidler.

I Danmark har vi valgt, at en meget stor del af vores naturforvaltning betales af midler i landdistriktsprogrammet. Det giver god mening langt hen ad vejen, men det betyder også, at der er nogle begrænsninger, som har konsekvenser for den måde, vi forvalter vores natur.

For det første er der ikke ubegrænsede landdistriktsmidler – og der er rigtig mange gode formål, som pengene kan bruges til. Her er naturen kun en af flere – og det betyder for eksempel, at der kun er midler til at pleje en del af vores lysåbne naturarealer.

På statens arealer er der mig bekendt et stort potentiale for at binde natur sammen og skabe nogle fantastiske områder, hvor der er plads til vildskab og vildnis, uden at private lodsejere kommer i klemme.

Karen Hækkerup
Direktør i Landbrug & Fødevarer

For det andet rummer landdistriktsprogrammet nogle begrænsninger, når det kommer til den allermest sårbare og værdifulde natur. Der skal være en landbrugsaktivitet på arealet, og det betyder for eksempel krav til, hvor meget der skal afgræsses – hvilket ikke altid stemmer overens med de behov, den sårbare natur har.

Sæt statens arealer i spil
Et andet område, hvor man godt kunne kigge lidt længere, er, når det handler om statens arealer. Skal jeg sætte det hele lidt på spidsen, kunne man spørge sig selv, hvorfor staten skal drive land- og skovbrug i konkurrence med private lodsejere, når de i stedet kunne udlægge flere af deres arealer til biodiversitetsskov og sammenhængende naturområder.

Statens arealer tilhører os alle sammen – og det virker alt andet lige mere fornuftigt – og billigere? – at lave natur på disse arealer end på arealer, der tilhører private landmænd og skovejere.

Naturen efterspørger plads. Og på statens arealer er der mig bekendt et stort potentiale for at binde natur sammen og skabe nogle fantastiske områder, hvor der er plads til vildskab og vildnis, uden at private lodsejere kommer i klemme.

Bred ansvar og forpligtelser ud
Jeg er godt klar over, at der er mange, der vil sige, at landbruget ikke på den måde kan fraskrive sig et ansvar over for, hvad der sker med vores natur og biodiversitet. Og det er som sådan heller ikke det, jeg er ude på.

Men vi skal have bredt debatten om natur og biodiversitet ud og taget alle muligheder i betragtning. Ved at løfte i flok og brede ansvaret og forpligtelserne ud er jeg sikker på, at vi kan komme tættere på de mål, vi gerne vil nå.