Debat

Hækkerup: Positive incitamenter er nøglen til naturpleje

DEBAT: Det kan betale sig for endnu flere landmænd at pleje naturen, hvis man bygger videre på Naturpakkens positive incitamenter, skriver Karen Hækkerup, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karen Hækkerup
Direktør i Landbrug & Fødevarer

”Er der brug for politisk handling eller er de nuværende initiativer tilstrækkelige?” lyder indgangsspørgsmålet til denne debatrække om den danske biodiversitet.

Til dette vil jeg mene, at svaret må være ”både og”. På den ene side er der gennem de seneste år – og ikke mindst i forbindelse med Naturpakken – igangsat en række initiativer, der kan være med til at gøre en forskel for naturen.

Men på den anden side er der også områder, hvor der fortsat er brug for politisk handling, som kan være med til sikre den balance mellem benyttelse og beskyttelse, der for eksempel gør det muligt både at passe på vores værdifulde natur og biodiversitet og som kan sikre, at vi fortsat har et konkurrencedygtigt landbrugserhverv.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Naturpakken har fat i noget centralt
Naturpakken tager i flere af sine tiltag fat på noget helt centralt, når vi taler forvaltning af natur og biodiversitet på private arealer, nemlig det incitament, der skal til for at landmænd og skovejere får mulighed for at kombinere naturbeskyttelsen med andre tiltag på deres ejendom.

En landmand vil, som enhver anden virksomhedsejer med ansvar over for sig selv, sin familie og sine ansatte, skulle sikre, at der kommer sorte tal på bundlinjen – og derfor er det vigtigt, at beskyttelsen af natur og biodiversitet i større eller mindre grad kan gå hånd i hånd med dette.

Mange landmænd oplever, at reglerne i naturbeskyttelsesloven enten spænder ben for udviklingen af bedriften eller gør det så kompliceret at lave tiltag for naturen i landbrugslandet, at man vælger at give op.

Karen Hækkerup
Direktør i Landbrug & Fødevarer

Mange landmænd oplever, at reglerne i for eksempel naturbeskyttelsesloven enten spænder ben for udviklingen af bedriften eller gør det så kompliceret at lave tiltag for naturen i landbrugslandet, at man vælger at give op – bare for at være på den sikre side.

Det kan for eksempel være landmanden, der må opgive at udvikle sin husdyrproduktion tidssvarende, fordi et naturområde, der har fået lov til at udvikle sig i nærheden, afkaster restriktioner efter husdyrlovens ammoniakregler. Det kan være ham eller hende, der uventet og ukompenseret mister råderetten over sine arealer, fordi en orkide indvandrer, eller det kan være landmanden, der egentlig gerne vil gøre noget godt for agerlandets dyr, men så giver op på grund af komplicerede regler om fradrag i gødningskvoter og vildtstribernes bredde.

Heldigvis lægger flere af Naturpakkens elementer op til, at det i højere grad skal være muligt at få tingene til at gå hånd i hånd. Med frivillige ordninger og en mere fleksibel tilgang til beskyttelsen af vores natur bliver det forhåbentlig lettere for landmanden at integrere naturbeskyttelsen i landbrugsdriften.

Behov for mere fokus på naturpleje
Men der er også områder, hvor der fortsat er behov for handling og politisk vilje til at finde løsninger. Som et helt centralt punkt står plejen af vores lysåbne natur. Novana-rapporten viste, at der er en klar tendens til, at naturen inden for Natura2000-områderne er i en bedre tilstand end uden for.

Dette kan skyldes flere ting, men det er uomtvisteligt, at midlerne til naturpleje efterhånden i meget høj grad kun er målrettet disse områder, hvilket selvfølgelig vil have konsekvenser for naturen uden for.

Jeg er som sådan helt enig i, at det er vigtigt at målrette indsatsen og ressourcerne mod de steder, hvor værdierne er størst, men måske er der også behov for at se på, hvordan vi kan få mere af vores plejekrævende natur afgræsset eller slået.

En måde er at finde flere nationale midler til indsatsen – en anden er at få fremmet den forretning, der ligger i at pleje vores natur. Enklere regler, bedre mulighed for afsætning af naturplejekød og hjælp til at gå flere lodsejere sammen i større enheder kan være nogle af de incitamenter, der skal til for at få hævet naturkvaliteten – også uden for Natura2000-områderne.

Jordfordeling med lavthængende frugter
En anden måde at få styrket vores natur på kunne være ved at se på, om vi kan få en bedre udnyttelse af vores areal gennem en multifunktionel jordfordeling.

Hvis vi på samme tid kan samle de spredte naturområder, få kortere vej mellem driftsarealerne og få indtænkt et nyt stiforløb eller et rekreativt område, så er det ikke bare naturen og landmanden, der vinder – men os alle sammen.

Der er ingen tvivl om, at muligheden er der – men igen er det incitamenterne og den politiske vilje til handling, vi kan efterspørge. Selvom Naturpakken tog fat i et lille hjørne af jordfordelingen, så der er stadig rigtig mange lavthængende frugter at hente her.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er rigtig mange landmænd, der gerne vil gøre en indsats for natur- og biodiversiteten. Nogen gør det allerede i stor stil – og det har vi heldigvis  mange gode eksempler på.

Andre er måske lidt mere tøvende – enten fordi de ikke lige ved, hvor de skal begynde, eller fordi der mangler lige det lille skub, der kan gøre hele forskellen. Ved at bygge videre på Naturpakkens positive incitamenter er jeg sikker på, at vi kan nå langt ad den rigtige vej og finde den balance, der skal til for at give naturen og biodiversiteten den hånd, som den behøver.

Dokumentation

Temadebat: Kan vi stoppe naturens tilbagegang inden 2020?

En ny rapport viser forværring af tilstanden i flere naturtyper på land. Hvordan hænger det sammen med Danmarks målsætning om at standse tabet af biodiversitet inden 2020? Altinget har spurgt et hold af debattører.

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Hækkerup

Formand, Den Sociale Investeringsfond og Nordic Safe Cities
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00