Her er randzone-forslagets konsekvenser

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) sendte fredag et lovforslag i høring, som afskaffer de tvungne randzoner, der ellers var en af hjørnestenene i Grøn Vækst-forslaget, som blev fremsat i 2009, da netop Kjer Hansen var fødevareminister.

”Vi er ganske enkelt blevet klogere, siden loven blev indført, og vi ved i dag, at den aldrig skulle have været indført. Derfor skal loven ophæves,” siger Kjer i en pressemeddelelse.

I høringsforslaget har ministeriet oplistet konsekvenser ved at sløjfe de resterende 25.000 hektar tvungne randzoner:

Økonomi:
Forslaget betyder, at op til 25.000 hektar jord igen kan dyrkes. Ministeriet anslår, at de nuværende generelle randzoner koster landbruget 50-100 millioner kr. I dette beløb er der dog ikke taget højde for kompensation og for værdien af, at randzoner kan tælle som miljøfokus-områder, der kan være EU-tilskudsberettigede.

Kvælstof
Ministeriet vurderer, at forslaget vil medføre en øget kvælstoftilførsel til vandmiljøet på maksimalt 1.100 ton årligt. Ministeriet har desuden bedt om at få beregnet den nedre grænse for effekten.

Til sammenligning er der i de kommende vandplaner planlagt en reduktion på 1.600 ton kvælstof.

Fosfor
Forslaget vil medføre en øget fosfor-tilførsel på 3-19 ton årligt. Denne mertilførsel ventes at blive modsvaret af fosforvådområder og den planlagte spildevandsindsats.

Grundvand
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for grundvandet.

Pesticider
I forslaget bemærkes, at randzonerne skulle reducere pesticidbelastningen på planter og dyr i vandmiljøet. ”Ophævelsen af loven kan have betydning for vandområdernes funktion som naturtyper og som levested for arter,” skriver ministeriet.

Natur
I forslaget hedder det: ”Randzoneloven indebar en ekstensivering af ca. 25.000 hektar landbrugsjord, som bl.a. ville have understøttet bedre vilkår for vilde planter og dyr i det åbne land. Ved ophævelse af randzoneloven vil op til 25.000 hektar natur ikke blive etableret som forudsat.”

Ministeriet bemærker dog, at en del af randzone-arealer fortsat vil være §3-beskyttet, ligesom randzonerne kan bruges som et frivilligt virkemiddel.

Klima
Randzonerne har også en funktion som CO2-lagring. Effekten ventes at blive reduceret med 56.000-125.000 ton CO2-ækvivalenter.

EU-jura
Randzonerne blev blandt andet indført for at leve op til EU's vandrammedirektiv. Direktivet kræver, at medlemslandene sikrer forbedringer af vandområderne med henblik på at opnå god økologisk tilstand.

Men ministeriet vurderer, at forslaget ikke strider mod EU-reglerne, fordi ”forpligtelsen til at forebygge forringelser ikke umiddelbart kan antages at være til hinder for at øge udledningen af kvælstof og fosfor under forudsætning af, at ingen af de marine kvalitetselementer herved ændrer tilstandsklasse.”

Det er derfor ministeriet opfattelse, ”at en ophævelse af randzoneloven umiddelbart er i overenstemmelse med EU-retlige forpligtelser på natur- og miljøområdet.”

Forslaget er i høring til 16. oktober.