Her er regeringens naturplan

NATUR: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og miljøminister Kirsten Brosbøl (S) præsenterede mandag regeringens naturplan. Læs planens hovedtræk her.

 

Foto: naturoglandbrug.dk
Anders Jerking

”Naturplan Danmark – vores fælles natur” hedder den naturplan, som regeringen mandag præsenterede. Planen følger dels op på et løfte fra regeringsgrundlaget, dels på Natur- og Landbrugskommissionen, som afleverede sine anbefalinger i 2013.

Naturplanen har tre hovedoverskrifter: 1) Mere og bedre sammenhængende natur. 2) Styrket indsats for vilde dyr og planter. 3) Bedre muligheder for fællesskab gennem naturoplevelser og friluftsliv.

Læs mere om de enkelte punkter her:

 

1. INDSATSOMRÅDE: MERE OG BEDRE SAMMENHÆNGENDE NATUR
Frem mod 2020 forventes ca. 25.000 hektar ny natur etableret.

De nye naturarealer vil bidrage til bedre sammenhængende natur, reduktion i udledningen af drivhusgasser, forebyggelse af konsekvenser af klimaforandringer og bedre rekreative muligheder for alle.

De nye arealer finansieres af såvel nationale som EU’s finansieringskilder – navnlig Den Danske Naturfond og Landdistriktsprogrammet for 2014-2020. Effekterne af indsatsområdet er baseret på en foreløbig, overordnet fordeling af Landdistriktsprogrammets midler i 2016-2020 og afventer fastlæggelse af indsatserne i de næste vand- og naturplaner.

Forventede effekter af indsatsområdet:

• Ca. 8.000 hektar vådområder skal reducere udledning af kvælstof og fosfor til vores vandmiljø. Det bidrager til bedre forhold for vilde planter og dyr både i vandmiljøet og på de tilstødende arealer

• Ca. 4.500 hektar kulstofrige lavbundsjorde udtages fra almindelig landbrugsdrift for at øge biodiversitet og reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstofudvaskning. Udtagningen bidrager til opfyldelsen af Danmarks EU-forpligtelser på natur- og miljøområdet og den nationale målsætning om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 procent i 2020 i forhold til 1990

• Mere robust og sammenhængende natur på ca. 1.300 hektar af de internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000-områder) til gavn for en lang række både truede og almindelige plante- og dyrearter

• Ca. 3.400 hektar nye skove – både statslige skove og private skove med tilskud

• Ca. 5000 hektar ny natur gennem Den Danske Naturfond

• Ca. 1.500 hektar ny natur gennem grønne klimatilpasningsprojekter. Mulighederne for, at f.eks spildevandsselskaber kan integrere rekreative og naturhensyn i konkrete klimaprojekter, er væsentligt forbedrede med ny lovgivning

• Ca. 600 hektar ny natur gennem nye EU LIFE-projekter, der skal skabe mere og bedre sammenhængende natur og sikre synergieffekter med blandt andet vand- og klimaindsatsen

• Ca. 1000 hektar ny natur og et bedre vandmiljø, som følge af vandløbsrestaureringsprojekter.

 

2. INDSATSOMRÅDE: STYRKET INDSATS FOR VILDE DYR OG PLANTER 
En varieret og mangfoldig natur kan bidrage til at standse tabet af biodiversitet og forringelse af planter og dyrs levesteder. Tilbagegangen i biodiversitet skal standses inden 2020.

Effekterne af indsatsområdet er baseret på en foreløbig, overordnet fordeling af Landdistriktsprogrammets midler og afventer fastlæggelse af indsatserne i de næste vand- og naturplaner.

Forventede effekter af indsatsområdet:

• Naturværdien sikres og øges på ca. 125.000 hektar – bl.a. gennem nyt forbud mod at sprede gødning og anvende sprøjtemidler på ca. 35.000 hektar enge, strandenge, heder, overdrev og øvrige beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3. Desuden forventes iværksat pleje af ca. 90.000 hektar lysåben natur i Natura 2000-områder

• Bidrag til, at der ikke sker tilbagegang i de internationalt beskyttede Natura 2000-områder både på landjorden og i havet. Derudover fortsat fokus på fredning af naturperler og oprettelse af nye nationalparker

• God tilstand i 1.600-2.200 km vandløb for at forbedre levevilkårene for vilde dyre- og planterarter i søer, vandløb og kystnære områder

• Biodiversiteten i havet og indre farvande øges ved beskyttelse af eksisterende stenrev og boblerev og genopretning af et nyt stenrev. Derved sikres vækstbetingelser og levesteder for truede arters overlevelse i det marine miljø

• Naturværdien skal øges på ca. 7.000 hektar i de danske skove – primært skovene i Natura 2000-områderne. Det skal bl.a. ske gennem naturvenlig skovdrift med hjemmehørende arter, græsningsskov, mere dødt ved og bevaring af gamle træer, bekæmpelse af invasive arter og fremme af arter omfattet af habitatdirektivet

• Flere gamle træer og mere dødt ved i statens skove, da gamle træer og ved i skovbunden huser et mangfoldigt liv af svampe og insekter, hvoraf mange er truede arter i Danmark

• Belastningen af naturen med næringsstoffer og sprøjtemidler nedbringes frem mod 2020.

 

3. INDSATSOMRÅDE: BEDRE MULIGHEDER FOR FÆLLESSKAB GENNEM NATUROPLEVELSER OG FRILUFTSLIV
Naturen skal frem mod 2020 udvikles bæredygtigt og til gavn for vores trivsel. Formålet er at give danskerne flere muligheder for at opleve og bruge naturen.

Friluftslivet er en milliardindustri med ca. 28.000 arbejdspladser. Det skaber stor værdi, når vi overnatter på kroer, feriecentre og i sommerhuse, lejer jagt, og når vi køber udstyr som f.eks. mountainbikes og fiskestænger. Friluftslivet og turismeerhvervet skal derfor styrkes.

Forventede effekter af indsatsområdet:

• Naturen er i 2020 vært for mere end 120 millioner besøg fra voksne danskere

• Flere og bedre friluftsmuligheder tæt på – både i byen og på landet – og for de svageste borgere i samfundet, så de i højere grad får glæde af naturen

• Flere og bedre friluftsmuligheder, der vækker nysgerrighed og glæde, så flere børn og voksne har lyst til at lære af og passe på naturen, og både den mentale og fysiske folkesundhed kan styrkes

• I 2020 er der flere partnerskaber og nye samarbejdsformer, der udvikler friluftslivet, så flere børn, unge, voksne og ældre interesserer sig for og deltager i naturpleje og friluftsliv

• Større udnyttelse af friluftslivets potentialer, så turismeerhvervet styrkes, og der kan skabes flere arbejdspladser

• Øget viden om natur og biodiversitet blandt børn og unge.

 

Kilde: Miljøministeriet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Brosbøl

Bestyrelsesformand, Danmarks Klimaskovfond, direktør og stifter, 2030beyond, medlem, 2030-panelet, forperson, Det Politiske Akademi
master i freds- og konfliktstudier (Sussex Uni. 2003), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2005)

0:000:00