Her er regeringens plan for danske vandområder

VANDPLANER: Den nye plan indeholder initiativer for 4,2 milliarder kroner, der skal forbedre vandmiljøet i en række danske vandløb, søer, fjorde og kystvande. Minister tvivler på det faglige grundlag for kvælstofindsats.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Cecilie Gormsen

Vandmiljøet i en række danske vandløb, søer, fjorde og kystvande skal forbedres.

Det er målet med de vandområdeplaner, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mandag har fremlagt.

Planerne er en opfølgning på aftalen om landbrugspakken, og de gælder fra 2016 til 2021.

Der er afsat 4,2 milliarder kroner til at føre planerne ud i livet, og de nye vandområdeplaner skal sikre en god tilstand i vandmiljøet i forhold til EU-forpligtigelserne.

7.000 høringssvar
Da Eva Kjer Hansen (V) for et år siden blev udnævnt til miljø- og fødevareminister, lagde hun sig som noget af det første ud med miljøorganisationerne. Det gjorde hun med kommentaren om, at "de forhadte vandløb" skulle ud af vandplanerne. Under forhandlingerne om landbrugspakken blev det dog bestemt, at de nuværende 19.000 kilometer for nu fastholdes.

Og der har da også været stor interesse for de nye vandplaner. Under høringsprocessenen er der kommet knap 7.000 høringssvar fra virksomheder, organisationer, kommuner og privatpersoner.

”Det har været vigtigt for regeringen, at der har været tid til at gennemgå alle høringssvarene, for når det er tiltag, der påvirker os alle, så skal alle også høres,” siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

Vandområdeplanerne er anden generation af vandplaner, og de sigter mod at forbedre tilstanden i 19.000 kilometer vandløb ved blandt andet at fjerne spærringer og genslynge vandløb, så fisk får bedre vilkår. Derudover indeholder vandområdeplanerne også de kompenserende miljøtiltag, som blev vedtaget, efter at landbrugspakken gav landmændene lov til at gøde mere.

De værste tidsler luget ud
Det har været vigtigt for parterne bag landbrugspakken, at så stor en del af kvælstof-indsatsen som muligt løftes gennem kollektive og frivillige tiltag som vådområder, minivådområder og skovrejsning.

Ifølge Esben Lunde Larsen har regeringen med landbrugspakken fået ryddet ”en række af de værste tidsler” ud af vandområdeplanerne. ”Vandområdeplanerne afspejler de ændringer af kvælstofreguleringen, som blev aftalt med Fødevare- og landbrugspakken,” siger Esben Lunde Larsen og peger blandt andet på de sænkede gødskningsnormer, nye kollektive virkemidler og den kommende målrettede regulering.

Ud over de kollektive og frivillige kvælstofreducerende tiltag skal det resterende indsatsbehov klares med målrettet kompenseret regulering. Og inden den målrettede regulering indfases fra 2018, skal der gennemføres en dybtgående videnskabelig international evaluering af det faglige grundlag bag kvælstofindsatserne.

”Vandområdeplanerne i sig selv medfører dog ikke nye regler. Men der er behov for en dybere videnskabelig gennemgang af nogle af de faglige antagelser i det faglige grundlag. Derfor er jeg glad for, at vi har besluttet en international videnskabelig evaluering,” siger Esben Lunde Larsen.

Hos Landbrug & Fødevarer glæder man sig over de nye vandplaner, som man kalder et stilskifte. 

”Det er positivt, at arbejdet med at forbedre tilstanden i kystvandene nu har et andet fokus end blot at reducere forbruget af gødning i landbruget. Fødevare- og landbrugspakkens elementer er indarbejdet, og det rummer for os at se en række muligheder for at løse miljøudfordringerne mere målrettet og på en mere realistisk måde end hidtil," siger Lars Hvidtfeldt, der er viceformand for Landbrug & Fødevarer.

Han glæder sig også over, at der igangsættes en international evaluering.

”Vi har længe været meget kritiske over for de anvendte beregningsmetoder til fastsættelse af indsatskrav, og det enøjede fokus på kvælstof som primær presfaktor i alle kystvandsområder," siger Lars Hvidtfeldt og fortsætter:

"Det er derfor positivt, at der nu sættes gang i en international evaluering af det faglige grundlag bag planerne. Men hvordan evalueringen skrues sammen, ved vi ikke endnu, så håndteringen af den faglige kritik er derfor fortsat en af usikkerhederne." 

På de fleste områder er det kommunerne, der nu får ansvaret for at føre de konkrete planer ud i livet.

Læs mere om de nye vandplaner her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00