Kan miljømål nås med frivillighed?

VANDPLANER: De første vandplaner har affødt massive protester fra især landbruget. Nu tales der om mere frivillighed i de næste planer. Helt nødvendigt, mener landbruget, mens DN er skeptisk.
Lokalt skal man kunne vælge, hvilke virkemidler man vil bruge til at nå miljømålene, mener L&F.
Lokalt skal man kunne vælge, hvilke virkemidler man vil bruge til at nå miljømålene, mener L&F.Foto: colourbox
Anders Jerking

Vi må indstille os på, at vi vil blive behandlet forskelligt fra vandopland til vandopland, fordi vi har forskellige udfordringer. Men alternativet er, at vi bliver behandlet ens og strengere.

Henrik Frandsen
Viceformand, L&F
I begyndelsen af august indviede miljøminister Ida Auken (SF) den genoprettede Grynderup Sø i Skive. Flere hundrede mennesker var mødt frem til taler og lokale øl og pølser.

Projektet er finansieret af den første miljømilliard og skal mindske kvælstofudvaskningen til Limfjorden. Både vand og fugle er nu vendt tilbage - og de lokale er glade. Formanden for et af de fire tidligere pumpelaug holdt tale. Han var glad, men erkendte, at det havde krævet mange kopper kaffe, før de lokale lodsejere købte ideen om igen at oversvømme deres jorde.

Få uger efter trådte randzoneloven i kraft. Her så billedet anderledes ud. Det var ikke mange steder i landet, at lodsejerne fejrede det med øl og pølser.

De to situationer viser to forskellige måder at prøve at nå miljømålene på. Og blandt flere politikere og organisationsfolk stiger opfattelsen af, at den næste generation af vandplaner i højere grad skal basere sig på frivillige aftaler. Mindre tvang og brok og mere lokalt medejerskab, lyder håbet.

Frandsen: Lokalt ejerskab 
En af dem, som er fortaler for mere frivillighed, er Landbrug & Fødevarers viceformand, Henrik Frandsen.

0:000:00