KL: Lad kommunerne beholde ansvaret for byggesager

DEBAT: Det er besynderligt, når regeringen foreslår at dele byggesagsbehandlingen mellem kommunerne og regionerne. Det skriver KL's Jørn Pedersen og advarer om mere bureaukrati og længere sagsbehandlinger.

Af Jørn Pedersen
Formand, KL's Teknik- og Miljøudvalg

I USA har man udtrykket "If it ain't broke, don't fix it".

Det burde regeringen lytte til i forbindelse med byggesagsbehandlingen, hvor den har bebudet et lovforslag, som vil ødelægge et velfungerende system.

Regeringen vil dele byggesagsbehandlingen mellem kommunerne og regionerne, så man fremover skal ansøge to myndigheder, hvis man ønsker byggetilladelse på en forurenet grund.

Det går stik imod den samling af ansvaret for byggesagsbehandlingen i kommunerne, som staten og kommunerne i fællesskab har arbejdet henimod i flere år.

Og timingen er mildest talt besynderlig. En ny KL-undersøgelse har netop vist, at kommunerne for alle sagstyper fuldt ud lever op til de servicemål for sagsbehandlingstiderne, som KL og regeringen aftalte i december 2015.

Nuværende model fungerer fint
I dag sender bygherren hele sin ansøgning om byggetilladelse til kommunen, som derefter behandler den samlet.

Kommunen hører andre myndigheder, hvis der er behov for det, og sørger for, at alle tilladelser kommer i den rette rækkefølge.

Er der problemer med et element i ansøgningen, eksempelvis jordforurening, drøfter kommune og bygherre en ny løsning, og kommunen sikrer, at den ikke konflikter med andre regler.

Den nuværende model er opfyldelsen af hele den tankegang om én samlet indgang til det offentlige, der lå bag kommunalreformen i 2007. Det er også den model, som Arbejdsgruppen om effektiv byggesagsbehandling, bestående af byggeriets parter, anbefalede i dens afrapportering fra september 2012.

Regeringen lægger nu i stedet op til, at ansvaret for byggetilladelser på forurenede grunde fremover skal deles mellem kommuner og regioner.

Hensigten er ifølge Miljøstyrelsen at nedbringe sagsbehandlingstiden for den type sager. Men virkningerne af forslaget er meget tyndt belyst, og meget taler for, at sagsbehandlingstiden i stedet vil stige.

Ny proces vil mudre og forlænge sagsbehandlingen
I dag fungerer det sådan, at kommunen hører regionen i byggesager på forurenede grunde. Regionerne forholder sig til byggeriets eventuelle økonomiske betydning for en kommende rensning af arealet.

Mener regionen, at byggeriet vil gøre det meget dyrt eller besværligt at fjerne forureningen på et senere tidspunkt, koordinerer kommunen med bygherren for at tilpasse byggeprojektet.

Regionerne har en fast svarfrist på fire uger, og det overholdes normalt. Og tiden til både høring og koordinering indgår i den sagsbehandlingstid, der måles på ifølge servicemålsaftalen mellem KL og regeringen.

Hvis det bebudede lovforslag bliver gennemført, bliver en entydig proces mudret til, og konsekvensen vil efter al sandsynlighed blive længere sagsbehandling.

Hvem skal eksempelvis tage affære og koordinere ændringer, hvis kommunen godkender byggeprojektet, men regionen siger nej, fordi byggeriet vil ligge i vejen for en senere fjernelse af forureningen?

Måske kan regionen og bygherren mødes og finde en anden placering af byggeriet, men derefter skal det nye projekt så tilbage til behandling i kommunen. Dermed har sagen allerede været behandlet fire gange hos to forskellige myndigheder, og det vil trække endnu længere ud, hvis den nye løsning støder mod et af de hensyn, som kommunen er forpligtet til at tage.

Når en bygning flyttes, er der jo nye skyggevirkninger for naboer, afstandskrav og adgangsforhold – men de koordineres ikke i sagsbehandlingen, fordi opgaven er delt på to myndigheder.

Vi har et godt byggesagssystem i dag med entydig placering af ansvar og faste mål for sagsbehandlingstiden, som vel at mærke opfyldes. Vi lytter naturligvis til gode forslag fra byggeriets parter til, hvordan det kan blive endnu bedre.

Det er også i kommunernes interesse at finde nye effektive metoder i sagsbehandlingen. Men det bebudede lovforslag er slet ikke vejen frem. Med andre ord: "It's working well – don't fix it".

Forrige artikel S: Vi skal stoppe monopolisering af de danske strande S: Vi skal stoppe monopolisering af de danske strande Næste artikel Ornitologformand: Har regeringen en strategi for biodiversitet? Ornitologformand: Har regeringen en strategi for biodiversitet?