Debat

KL spiller hasard med Danmarks natur og miljø

DEBAT: KL's formand skyder gråspurve med kanoner, når han kræver lempelser og selvbestemmelse på miljøområdet. Det mener Nina Larsen Saarnak fra DN.

Problemer omkring detailhandlen drejer sig set med DN-øjne om noget andet end balancen mellem beskyttelse og benyttelse. Det mener Nina Larsen Saarnak.
Problemer omkring detailhandlen drejer sig set med DN-øjne om noget andet end balancen mellem beskyttelse og benyttelse. Det mener Nina Larsen Saarnak.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nina Larsen Saarnak
Leder for lokale sager / cand.scient., geograf, Danmarks Naturfredningsforening

KL’s formand Martin Damm mener, at balancen i planloven og strandbeskyttelsen er tippet for meget mod naturbeskyttelse, og at dette hæmmer kommunernes vækst og udvikling.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send din mail til: [email protected]

Billedet er omvendt, nemlig at beskyttelsen har måttet vige til fordel for benyttelsen. Hensynet til yderområder og erhvervsliv har betydet, at planlovens bestemmelser for boliger og erhverv er lempet flere gange gennem de sidste par år.

Kompromis til fordel for turismeerhvervet

Sidst har regeringen besluttet at gå på kompromis med beskyttelsen for at tilgodese turismeerhvervets behov for flere indtægter. Frederikshavns borgmester har allerede meldt ud, at hun ønsker sig et badehotel på Skagens Gren, der nok er et af Danmarks mest besøgte fredede områder.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har set nærmere på KL’s eksempelkatalog, der skal illustrere problemets omfang. Det problematiseres her, at man ikke kan bygge feriehuse ud til vandet i tilknytning til en dyrepark, selv om naboen er et sommerhusområde, der endnu ikke er fuldt udbygget. Martin Damm fremhæver en anden sag fra eksempelkataloget om 17 kajakshelters, hvor Miljøministeriet imidlertid allerede har givet lov til de 15.

Listen rummer også et asfaltværk, som er en potentielt grundvandstruende aktivitet, der ikke får lov at udvide trods miljøforbedringer. Værket ligger imidlertid i et område med særlige drikkevandsinteresser og bør derfor udvide i et område, der langt bedre kan håndtere miljøproblemerne.

Nationale og lokale hensyn
En finanskrise, at flere danskere hellere vil bo i byen end på landet, og turistbranchens udfordringer med et højt omkostningsniveau og nedslidte faciliteter er ikke lette problemer at løse, hverken nationalt eller kommunalt. Men i manglen på gode idéer skyder KL gråspurve med kanoner og spiller dermed hasard med Danmarks natur og miljø ved blot at kræve lempelser og mere selvbestemmelse.

Lempes den generelle plan- og naturlovgivning yderligere, så der kan bygges skure på stranden eller ferieboliger nær kysten uanset behov, er der ikke meget beskyttelse tilbage.

Lempes den generelle plan- og naturlovgivning yderligere, så der kan bygges skurer på stranden eller ferieboliger nær kysten uanset behov, er der ikke meget beskyttelse tilbage.

Nina Larsen Saarnak
Leder af lokale sager/ Cand. Scient. Geograf. Danmarks Naturfredningsforening

Problemer omkring detailhandlen drejer sig set med DN-øjne om noget andet end balancen mellem beskyttelse og benyttelse, men måske nok om forholdet mellem nationale og lokale hensyn.

Statslig regulering
Det er natur- og planlovgivningens opgave - og dermed statens opgave - at regulere det, der ikke regulerer sig selv. DN mener, at rent drikkevand, smukke kyster og hensigtsmæssig butiksstruktur er landspolitiske målsætninger og ikke hensigtsmæssigt brændstof til kommunernes indbyrdes konkurrence.

Er det blot et skur til en kajak eller en toiletbygning ved en strand, der er behov for – så lad os tale om det. Men det er både problematisk og misvisende, når kommunale politikere hævder, at vejen til økonomisk vækst i trængte kommuner går gennem ringere planlovgivning og dårligere naturbeskyttelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00