Konservative vil ændre planloven igen-igen-igen

PLANLÆGNING: Planloven skal skrives helt om, så den bliver nemmere at forstå, mener Konservatives miljøordfører, Charlotte Dyremose. Venstre glæder sig over, at blå blok nu igen er enige om planloven.  

Foto: Kystdirektoratet
Anders Jerking

To ting står fast i dansk politik: Folketinget åbner første tirsdag i oktober, og Konservative er altid klar til at ændre planloven.

Således var Konservative i VK-regeringens sidste år med til at lempe planloven. To år efter var partiet - som det eneste i blå blok – med til at rulle lempelserne tilbage.

Og nu vil partiet igen have ændret planloven.

Dokumentation

Det sagde Søren Pape på weekendens landsråd:

”Jeg mener også, at tiden er løbet fra den nuværende planlov. Planloven er mere end 40 år gammel og er blevet revideret så mange gange, at den i dag er totalt uigennemskuelig – selv for eksperter.”

”Tag nu for eksempel Anna Solveig Rosengreen. Hun bor oppe hos Knud Kristensen i Vesthimmerlands Kommune på en lille gård ud til Limfjorden. Den har hun overtaget efter sin mor. Anna er normalt en lovlydig borger, og så er hun økologisk landmand. Hun er ikke bare vant til at behandle naturen godt – hun ligefrem efterstræber det. Men ved I hvad. Et lille højbed i hendes egen køkkenhave, hvor hun dyrker lidt gulerødder, ærter og jordbær har ført til en lang kamp med myndighederne. Det skal fjernes omgående. Der er tale om en vidtgående terrænændring tæt på kysten, siger Naturstyrelsen.”

”Vi sætter gerne kæmpe vindmøller op, selv om mange med rette kan føle sig generet af dem. Det er jo politisk korrekt. Men en terrasse – den skal vi da tvinge folk til at fjerne. Undskyld mig. Det er bindegalt!” 

”Jeg ved godt, at det kan være svært at forstå - hvis man sidder på et kontor i København - at man kan udvikle et landområde, samtidigt med at man passer på naturen. Men det skal jeg hilse og sige ude fra virkeligheden, at det kan man altså godt. Vores kommunalpolitikere er ikke dumme eller ligeglade med deres område – tværtimod. Det er tiltrængt med en ny planlov. Slut med flere lapperier. Lad os få en ny og bedre planlov. Og lad udgangspunktet være, at vi sætter mennesker først.”


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00