Kritik af manglende kriterier for udtagelse af vandløb

MANGEL: Rød blok savner kriterier for, hvilke vandløb der kan tages ud af vandområdeplanerne. Miljøministeren afviser kritikken.

Mads Gluud Jørgensen

I forlængelse af Landbrugspakken har regeringen nu fremlagt et lovforslag, der potentielt kan udtage flere vandløb fra vandområdeplanerne.

Lovforslaget rummer endnu ikke nogle kriterier for, hvornår et vandløb kan blive undtaget. Det er en opgave, som Aarhus Universitet har fået.

Netop kriterierne var samtlige partier fra rød blok meget interesserede i at høre nærmere om. Der var dog skarp kritik af, at man nu skulle stemme om et lovforslag, hvor kriterierne ikke var tilstede.

0:000:00