DF: Kystsikring er et nationalt anliggende

Af Pia Adelsteen
Miljøordfører for Dansk Folkeparti

Når det kommer til kystsikring, er det i dag sådan, at det er grundejeren, der har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod havet og mod oversvømmelser. I praksis finder der dog en mærkværdig forskelsbehandling sted. Nogle steder i landet bruges der offentlige midler på at kystsikre. Der er dog andre udsatte områder, hvor dette ikke er tilfældet.

Kommunerne har mulighed for at bidrage økonomisk og planlægningsmæssigt til kystsikring af private grunde, men gør det ofte ikke, selvom nærliggende kommunale grunde sikres. Hvorfor denne forskelsbehandling? Var det ikke bedre at gøre kystsikring til et statsligt anliggende og sikre ensartede regler og ensartet praksis over hele landet, så borgerne ved, hvad de har at rette sig efter og ved, hvilken hjælp de kan forvente fra det offentlige? Det synes jeg.

Lad mig give et par eksempler. På visse strækninger på den jyske vestkyst er der afsat 90 millioner statslige kroner til kystsikring hvert år. Ganske fornuftigt, for vi ved alle, at vejr og vind på den jyske vestkyst medfører ganske voldsom erosion. Men i Nordsjælland, som så sent i december 2013 blev ramt af meget voldsomme oversvømmelser, er der ikke afsat midler i samme størrelsesorden. Hvorfor egentligt ikke?

Kystanalyse er syltekrukke
I forbindelse med stormen og oversvømmelserne for nylig, som især ramte byer ved Limfjorden og den jyske vestkyst hårdt, mistede flere grundejere deres sommerhuse på Nørlev Strand til vandmasserne. En ulykkelig situation for ejerne, naturligvis, hvilken dog kommer til at fremstå endnu mere ulykkelig, når man ved, at grundejerne tilbage i 2010 rent faktisk søgte kommunen om at få lov til at lave en mere fast kystsikring ved deres grund. Det blev et nej fra kommunen. Og det vel at mærke selvom kommunen på et nært beliggende kommunalt ejet stykke land selv opførte lige præcis den form for mere fast kystsikring, som grundejerne efterspurgte, i form af et stendige. Med det resultat, at kommunens grund ikke blev oversvømmet, mens flere grundejere måtte se deres sommerhuse forsvinde i havet. Er det rimeligt? Det synes jeg ikke.

Miljøministeren nægter at tage fat på at få løst problemerne, før en kystanalyse af de samlede 7.300 km dansk foreligger.

Det kan give god mening med en sådan analyse, men jeg frygter, at det blot bliver en syltekrukke. Vi ved, at næste storm og næste oversvømmelse truer i horisonten. Sådan er det nu engang her til lands. Der er ingen grund til, at vi ikke allerede nu kan gå i gang med at ændre på, hvordan arbejdet med kystsikring er organiseret her i landet. Vi behøver ikke vente på ministerens rapport.