Debat

LA til Kjer: Få nu ændret vandløbsloven

DEBAT: Danskerne har levet alt for længe med alt for mange oversvømmelser. Der er brug for en ændring af vandløbsloven, så vi får en mere effektiv håndtering af de stadigt stigende vandmasser, skriver Carsten Bach (LA).

Der er brug for en ændring af vandløbsloven, så vi får en mere effektiv håndtering af de stadigt stigende vandmasser, skriver Carsten Bach (LA).
Der er brug for en ændring af vandløbsloven, så vi får en mere effektiv håndtering af de stadigt stigende vandmasser, skriver Carsten Bach (LA).Foto: Steen Brogaard/Folketinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carsten Bach (LA)
Miljøordfører 

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er tilsyneladende blevet usikker på, om der overhovedet er behov for at ændre vandløbsloven.

En ændring, hun ellers selv tydeligt tilkendegav, var nødvendig i oktober, og som Venstre også pressede på for at få gennemført før valget.

Årsagen til ministerens usikkerhed kendes ikke, men det kan da ikke være de oversvømmelser, vi oplevede i juledagene eller de vintervåde marker, som vi lige nu ser mange steder rundt omkring i landet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Usikkerheden skal nok nærmere findes i, at Venstre-regeringen ikke kan multitaske, men i stedet skynder sig langsomt og kun arbejder med at løse et problem af gangen.

Tidligere på året blev skattereformen udsat, og i øjeblikket oplever vi, at forhandlingerne om en reform af planloven og strandbeskyttelseslinjen trækker ud. Det kræver tilsyneladende en stor portion tålmodighed, når Venstre-regeringen forsøger at skabe vækst i Danmark.

Når nu alle parter ønsker en ændring af vandløbsloven, så mener vi i Liberal Alliance ikke, at det bør være ministeren, der skal blokere for det fremadrettede arbejde. 

Carsten Bach (LA)
Miljøordfører

Oversvømmelser koster dyrt
Oversvømmelser koster dyrt både for den enkelte grundejer, hvis ejendom oversvømmes, men også for kommunerne, der skal rydde op og udbedre skader på infrastruktur med mere. Desuden forårsager forsumpning store driftstab i landbruget samt fugtskader på boliger og sommerhuse - med dårligt indeklima og store værditab til følge.

Liberal Alliance tog det fælles blå beslutningsforslag B145 med til forhandlingerne om landbrugspakken i december, men forslaget fandt desværre ikke vej til den endelige aftaletekst.

Ud over landbrugets organisationer og Landsforeningen Danske Vandløb, har KL nu også præsenteret et ønske om en lovændring. KL har ligesom de andre interessenter en række konstruktive forslag til, hvordan vi sammen kan skabe en mere effektiv håndtering af de stadigt stigende vandmasser i vores vandløb.

Tålmodigheden er snart opbrugt 
Når nu alle parter ønsker en ændring af vandløbsloven, så mener vi i Liberal Alliance ikke, at det bør være ministeren, der skal blokere for det fremadrettede arbejde. KL foreslår, at der nedsættes et lovforberedende udvalg, der skal arbejde med de mange konstruktive forslag og komme med input til en revideret lov. Derfor skal vi i gang nu.

Det er essentielt for LA, at en revideret lovgivning opprioriterer vandafledning, således at det som minimum ligestilles med natur- og miljøhensyn, når der foretages vandløbsvedligeholdelse. Ufravigelige natur- og miljøhensyn skal således stå i proportionalitet til de personlige og samfundsøkonomiske tab ved en mindre effektiv vandafledning.

Tålmodigheden er snart opbrugt, og det er på tide at hjælpe regeringen lidt på vej med et velment skub. Derfor har jeg nu genfremsat beslutningsforslag B145 i skærpet version. Der er allerede gået for meget tid med nærmest ingenting, og der er brug for handling her og nu. Danskerne har allerede levet alt for længe med alt for mange oversvømmelser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Bach

MF (LA)
cand.scient. i anvendt kvartærgeologi (Aarhus Uni. 2003)

0:000:00