Landboformand: Er natur- og miljøpolitikken for akademisk og elitær?

Af Frede Lundgaard Madsen
Formand for LandboForeningen Midtjylland

Den politiske debat om vores natur og miljø kredser sig omkring statistikker og analyser på et akademisk sprog, der for den almindelige borger synes at være uforståelig. Ja, selv begreberne bliver diskuteret og analyseret, fordi der ikke er en fælles forståelse. Ord som biodiversitet, §3, urørt skov, invasive arter og bæredygtighed er nøgleord, der danner baggrund for en lang række lovforslag og forvaltningstiltag, og alligevel er det de færreste i den danske befolkning, der forstår og forholder sig til deres betydning.

Hvor er den folkelige forankring i naturdebatten? Når de 90 procent, der bor i byerne, skal forholde sig til naturens tilstand gennem statistikker, svære ord og analyser, ja, så er det her, jeg undrer mig.

Den gode sag eller eksistensberettigelse?
De store grønne organisationers fundament bygger i høj grad på folkelighed. Men man kunne fristes til at spørge, om deres fremtid er truet, fordi deres eksistensberettigelse er ved at løbe fra dem? Risikoen er jo, at deres egen succes er med til at opløse dem. Har de brug for et trusselbillede for at positionere sig og få indflydelse?

En landsdækkende organisation bør vel ret beset have sit fundament i hele landet, både hvad angår et fælles mål og en fælles referenceramme, ud fra hvad medlemmerne oplever og ser til daglig, uanset hvor man bor i landet. Den fælles referenceramme dannes jo ikke på baggrund af en fortælling fra eliten og slet ikke, hvis den er i uoverensstemmelse med den virkelige verden, som hr. og fru Hansen står op til hver dag.

Er det ved at udvikle sig til en religiøs dyrkelse, mere end det er at varetage hele Danmarks natur til gavn for alle befolkningsgrupper?

I et dynamisk mediegalleri ligger argumenter på lur for at springe på nye tiltag, der skal understøtte en bestemt opfattelse af den danske natur og grave kløften større mellem landbrug, natur og miljøinteresserne.

Frede Lundgaard Madsen
Formand for LandboForeningen Midtjylland

Konflikt i stedet for samarbejde?
Hvad er grunden til, at Danmarks Naturfredningsforening lægger alle kræfter i at fremstille landbrugserhvervet som naturens værste fjende? Man må virkelig undre sig! Man kunne jo vælge en anden tilgang, der så på mulighederne i landbruget og landmændene som samarbejdspartnere. Men det ville nok ikke give så mange medlemmer.

DN har brug for en kamp. Kampen bliver deres eksistensberettigelse. Det er blot ærgerligt, hvis en konflikt skal være fundament for den gode sags tjeneste.

Både naturen og landbrugserhvervet er dynamiske størrelser. I min dagligdag oplever jeg, at naturen har fået et væsentligt løft de sidste 30 år, der kan stadig skabes forbedringer, og de vil helt sikkert også komme med eller uden kamp. Landbruget er under stor forandring og har været det gennem de samme 30 år.

Der er sket meget store forbedringer på dyrevelfærdsområdet, og der er sket store forbedringer for de mennesker, som har deres daglige arbejde med at frembringe de kvalitetsfødevarer, som er meget efterspurgte over hele verden, netop fordi vi har styr på fødevaresikkerhed og sporbarhed. Også her er der stadig plads til yderligere forbedringer, og de vil også komme – med eller uden kamp fra eliten.

Spørgsmålet er, om man gennem dialog og samarbejde kan arbejde for den gode sags tjeneste, som alle ønsker, men uden at træde på hinanden. Landbruget vil gerne være med, men ikke til at træde på hinanden og skabe splid. Det har ingen gang på jorden. Som det er nu, er bekymringen om kampen for natur og miljø blevet et legitimt våben mod vores landbrugsproduktion.

Danmark bør være stolte over de kvalitetsfødevarer, vi leverer, samtidig med at Danmark har nogle af verdens skrappeste miljøkrav.

Vi skal beskytte vores natur og miljø til glæde for kommende generationer. Men alle parter bør stå sammen, det fremmer ikke vores natur og miljø at føre skyttegravskrig.

Og står det egentlig så skidt til?
Har vi ikke rent vand i hanerne, og er kvaliteten ikke langt bedre, end den bliver fremstillet i medierne i et forsøg på at fremprovokere en interessekonflikt? Generelt synes de fleste at opleve Danmark som et rigt land med en skøn natur. Vi har smukke åbne landskaber.

Danmark rummer naturperler fra øst til vest og nord til syd. Naturprojekter og miljøtiltag er ved at snuble over hinanden for at komme til syne. Der er selvfølgelig udfordringer nogle steder, og vi skal fortsat beskytte vores natur og miljø. Men står det virkelig så skidt til med naturen og miljøet, eller er det nicher og ”feinschmecker”-natur, der er udfordringen?

Som landmand er naturen og miljøet vigtig for mit arbejde og produktion. Fælles for os, der bor på landet, er, at vi ikke oplever naturen som forarmet, den er rig og spændende og ikke mindst lige ved døren. Jeg oplever for eksempel viber i store flokke, og det er slet ikke noget særsyn at møde storke vandre rundt på marker og enge. Vi har konstateret kolonier af rød glente, ynglende havørne, faste agerhøns i flokke, flokkevis af kronvildt, rådyr og sidst, men ikke mindst, så er der nu også ulve.

Er natur- og miljødebatten blevet en teoretisk kampplads, hvor både faglige og følelsesmæssige argumenter efterlader tilskueren, den almindelige borger, med et virvar af stridsspørgsmål? Fakta og fake news, tillid og mistillid. I et dynamisk mediegalleri ligger argumenter på lur for at springe på nye tiltag, der skal understøtte en bestemt opfattelse af den danske natur og grave kløften større mellem landbrug, natur og miljøinteresserne.