Debat

Landbruget bagatelliserer naturpåvirkning

DEBAT: Lars Hvidtfeldt (L&F) bliver nødt til at erkende, at landbrugets næringsstoffer forurener naturen, skriver Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk.
Anders Jerking
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk 
 
En noget-for-noget-model kan afhjælpe næringsstofforureningen
Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, bagatelliserer næringsstoffernes konsekvenser for naturen i interviewet 8. oktober på Altinget. Men Hvidtfeldts ønske om at tilgodese landbrugets interesser ændrer dog ikke ved, at Danmarks natur er udsat for en meget voldsom næringsstofpåvirkning, primært fra landbruget. 

På landsplan udspredes der mere end 30 millioner tons gylle årligt. Intet andet land i verden udsættes for en næringsstofbelastning i et omfang, som kommer i nærheden af det, Danmarks natur udsættes for. Næringsstofforureningen er altså et af de absolut alvorligste problemer for vores natur, da man sjældent kan pleje sig til god og næringsfattig natur, men alene kan afbøde skaderne. 

Lars Hvidtfeldt er nødt til at erkende, at næringsstoffer er lige så skadelige for naturen, som de i passende mængder er gode for landbrugsafgrøder. 



Den biologiske virkelighed
Den biologiske virkelighed er, at fra naturens side er næringsstoffer en begrænset ressource, hvilket betyder, at konkurrencen mellem de forskellige planter er balanceret. Men belastes et naturareal af næringstoffer fra landbrugsdriften, vil det ofte få 80 – 90 procent af de sjældne plante- og dyrearter til at forsvinde. 

Siden 1950, hvor industrialiseringen af landbruget for alvor tog fart, er mange af vores hidtil almindelige arter begyndt at forsvinde fra store dele af landet. Mere end 20 procent af de undersøgte arter på rødlisten er nu truet i en sådan grad, at der er risiko for, at de vil uddø. 

Ikke mindst de sårbare sommerfugle er gået dramatisk tilbage, og en håndfuld knyttet til agerlandet er tæt på at uddø i Danmark. Truslen mod de landbaserede arter er en følge af, at man hidtil primært har reguleret i forhold til vandmiljøet, men har glemt den landbaserede natur. 

Derfor bør det sikres, at næringsstofferne kun ender der, hvor de gør gavn, og det kan kun sikres gennem en væsentlig reduktion af den mængde gylle og kunstgødning, som anvendes tæt på vores landbaserede naturområder.

Fakta
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected] eller skriv i kommentarfeltet nedenunder.

En noget for noget-model
En mere målrettet regulering, som Natur- og Landbrugskommissionen foreslår og landbruget ønsker, bør altså tage udgangspunkt i vores §3-naturbeskyttede arealer. Til en start kunne man begynde med at give landmanden mulighed for at udtage 10–20 procent af den dårligste jord op til de §3-beskyttede arealer mod, at han til gengæld vil kunne benytte gødningskvoten på den resterende del af marken. 

Den model vil være god for både naturen og landmanden, da næringstofferne flyttes længere væk fra de sårbare arealer, og landmanden vil kunne reducere driftsomkostningerne til dyrkning af jorden. Det vil øge høstudbyttet samt forbedre muligheden for produktion af brødhvede, sådan som erhvervet længe har ønsket. 


Der er altså mulighed for at igangsætte en målrettet regulering, men det kræver, at landbruget vedkender sig et ansvar og ikke bliver ved med at bagatellisere erhvervets betydelige negative påvirkning af vores natur.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00