L&F: Lad os drive landbrug på landbrugsjorden

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Nye grænser for Natura 2000-områderne har givet anledning til stor kritik – men det virker som om, ingen reelt har sat sig ind i hvilke arealer, det er, der bliver taget ud af områderne og hvorfor.

28.000 hektar helt almindelig landbrugsjord har givet anledning til ramaskrig i visse kredse hen over weekenden.

Jeg taler selvfølgelig om de 28.000 hektar, der er foreslået taget ud af Natura 2000-områderne i forbindelse med den netop offentliggjorte høring af nye grænser for områderne.

Både her på Altinget i fredags og i diverse pressemeddelelser og nyhedsbreve har krikken haglet ned over forslaget, som er blevet kaldt alt fra ”meget lidt ambitiøst” til ”et rystende angreb på naturbeskyttelsen”.

Nyt forslag har ingen betydning for naturbeskyttelsen
Hvad ingen dog har haft fokus på er, hvad det rent faktisk er for nogle områder, der foreslås taget ud.

De arealer, der tages ud, er blevet nøje vurderet for at sikre, at det ikke forringer beskyttelsen af de naturtyper og arter, som danner grundlaget for udpegning af det enkelte område.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Hvis man havde taget sig tid til at læse høringsmaterialet på Miljøstyrelsens hjemmeside, før automatpiloten blev slået til, ville det fremgå meget tydeligt, at de arealer, der tages ud, er blevet nøje vurderet for at sikre, at det ikke forringer beskyttelsen af de naturtyper og arter, som danner grundlaget for udpegning af det enkelte område.

Der er tale om intensivt drevet landbrugsjord, som hverken er levested for arter eller på anden måde har nogen betydning for udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder.

Arealer, der kun er kommet med i beskyttelsen i første omgang, fordi man i sin tid blot valgte at lade områderne følge veje, jernbaner og lignende uden at forholde sig til, hvilken betydning det reelt ville få. 

Og lige så vigtigt er, at det er heller ikke arealer, som på noget tidspunkt ville være kommet til at bidrage til opfyldelsen af Natura 2000-målene.

Med den forvaltning og prioritering, der i dag er på Natura 2000-området, så er der ingen midler eller andre redskaber til at tage landbrugsjord ud omdrift og omdanne det til natur.

Hvis dette skulle ske, ville det være udelukkende op til den enkelte lodsejers velvilje, og det er derfor endnu mere paradoksalt, at man i naturkredse nu påkalder sig EU-kommissionen i håbet om at stoppe det, der i bund og grund blot er en tilpasning af områdegrænserne til den reelle situation ude i virkeligheden. 

Jeg er helt med på, at vi i Danmark ligger lavest i EU med hensyn til, hvor mange procent af vores areal, der er udlagt til Natura 2000-område. Men det er der en god grund til, og jeg er nødt til at henlede opmærksomheden på, at vi i Danmark har dyrket vores jord i mange hundrede år – og at vi er rigtig gode til det.

Vi har ingen høje bjerge og uvejsomme slugter, som ikke kan dyrkes, og det har hele det danske samfund nydt rigtig godt af i rigtig mange år.

At vi i Danmark har 60 procent landbrugsjord skyldes både, at vi har de naturgivne og klimamæssige forudsætninger for at producere gode og sunde landbrugsprodukter, og at danske landmænd altid har været med helt i front, både når vi taler om kvalitet, produktivitet og minimering af påvirkningen af natur og miljø. 

Ikke alle Natura 2000-områder giver mening at bevare
Derfor giver det også rigtig god mening at tage arealer, der alligevel ikke bidrager til naturbeskyttelsen, ud af Natura 2000-områderne og i stedet se på, hvordan vi bedst kan gøre den indsats for de reelle naturområder, der er omfattet af udpegningerne.

Hvis man fastholder en udpegning af arealer blottet for naturværdi, vil det være meget svært som helt almindelig borger og lodsejer at få øje på, hvad det er, der gør vores Natura 2000-områder til noget helt særligt, som vi har en international forpligtelse til at passe på.

En sådan beskyttelse er svær både at forstå og respektere.

Som Morten D.D. så rigtigt formulerede det i Altinget i fredags, så er det ”fuldkommen idiotisk”, at både kommuner og landmænd skal bruge ressourcer på sagsbehandling i forbindelse med forvaltning af landbrugsjord i omdrift indenfor Natura 2000-områderne.

Lad os dog i stedet bruge de ressourcer til en målrettet forvaltning af de naturområder, som faktisk har en reel værdi, og lad os så drive landbrug på landbrugsarealerne. Det er både naturen, landbruget og det øvrige samfund bedst tjent med.