L&F: Landmands-lokkende naturpleje er vejen frem

Af Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Jeg er helt enig med Lisbeth Bech Poulsen fra SF, der 4. marts slog fast, at det ”skal være et grundlæggende princip fremover, at man ikke må lide tab ved at huse, skabe eller pleje natur”.

Fra Landbrug & Fødevarer er det et af vores helt klare ønsker, at der med den kommende naturpakke findes løsninger, der betyder, at det fremover gøres attraktivt at passe på naturen – i stedet for den situation vi har i dag, hvor landmænd oplever, at natur på deres ejendomme betyder flere restriktioner og i mange tilfælde kan spænde ben for den øvrige landbrugsdrift.

Det er derfor meget glædeligt, at vi tydeligvis er mange, der gerne vil være med til at finde de løsninger, der blandt andet kan udløse de uudnyttede potentialer i naturplejen, som Lisbeth Bech Poulsen også peger på. 

Fra Landbrug & Fødevarer vil vi meget gerne drøfte de muligheder med både SF og med alle andre, der har et ønske om at finde frem til de incitamenter og tiltag, der kan være med til at sikre den nødvendige balance mellem natur og landbrug.

Et fornuftigt udbytte er alfa og omega
Men vi er nødt til en gang for alle at slå fast, at tilbagerulningen af den tidligere regerings gødnings- og sprøjteforbud ikke vil være den forringelse af naturtilstanden som mange, og herunder Lisbeth Bech Poulsen, fejlagtigt påstår.

Der er ikke nogen tvivl om, at de bedste løsninger findes i dialog med de lodsejere, der ejer, kender og holder af naturområderne.

Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

For det første trådte forbuddet aldrig i kraft. Så tilbagerulningen ændrer ikke på den naturtilstand, vi allerede har i dag.

For det andet omfattede forbuddet ikke 10 procent af landets areal, men 10 procent af de beskyttede områder, som i forvejen er de mest kulturpåvirkede naturområder med ekstensiv landbrugsdrift. 

Det var i høj grad kulturenge, der var omfattet af forbuddet, og muligheden for at få et fornuftigt foderudbytte på disse arealer ved både afgræsning og høslæt er afgørende både for de berørte landmænds økonomi og for, at plejen på arealerne opretholdes.

Landmændene skal med på råd
Lisbeth Bech Poulsen siger i sin afslutning, at man ikke skal lytte til landbruget alene. Og velvidende, at de gode løsninger for natur og biodiversitet skal findes i respektfuldt samarbejde mellem en række interessenter, kunne et godt sted at starte for eksempel være hos de biodiversitetsforskere, der gentagne gange har fremført, at en indsats bør målrettes mod de værdifulde områder med den største forekomst af truede arter. 

Det er, som vi ser det, nøglen til en målrettet og prioriteret naturindsats.

Men omvendt må jeg også advare om ikke at tage landmændene med på råd, når vi nu i den kommende tid skal drøfte naturpakken. 

Det gælder både på overordnet plan, hvor vi fra Landbrug & Fødevarer har en række bud på, hvordan vi kan sikre, at naturen gøres til en aktiv for landmanden, og lokalt, hvor der ikke er nogen tvivl om, at de bedste løsninger findes i dialog med de lodsejere, der ejer, kender og holder af naturområderne.