Debat

L&F: Manglende AU-accept af panelkritik er gift for forholdet mellem forskere og landbrug

REPLIK: Aarhus Universitet er nødt til at tage landbrugets faglighed for gode varer, hvis vi fremadrettet skal arbejde sammen om et bedre vandmiljø, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Foto: /Ritzau/LADEFOGED JOACHIM
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

13. oktober kom den endelige rapport fra det internationale evalueringspanel, der har kigget på det faglige grundlag bag vandplanernes mål om kvælstofreduktioner efter i sømmene.

Allerede inden rapporten udkom, kunne man i Altinget læse dekan Niels Christian Nielsen og prodekan Kurt Nielsen fra Aarhus Universitet fortælle om, hvordan Landbrug & Fødevarers kritikpunkter bliver fejet af banen i rapporten.

De hævder, at L&F’s argumenter ikke er fagligt valide, og anklager os for at blande erhvervsinteresser og forskning sammen.

Fakta
Deltag i debatten!

Forskere angriber L&F på forkert grundlag
I fredags angriber Niels Christian Nielsen igen L&F – denne gang sammen med institutlederne Peter Henriksen og Erik Steen Kristensen.

Igen er påstanden, at rapporten fra det internationale panel blåstempler Aarhus universitets kvælstofmodeller, og at L&F’s kritik ødelægger det gode forhold mellem forskere og landmænd.

Arrogancen topper, når L&F’s kritik affejes med, at vi blander erhvervsinteresser og forskning sammen. Altså at vores kritikpunkter kan affejes med, at vi jo bare er en lobbyorganisation.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Jeg er målløs.

Ja, det er rigtigt, at L&F i forbindelse med den internationale evaluering har skærpet kritikken af det faglige grundlag bag vandplanernes mål om kvælstofreduktioner. Og nej, konflikten bidrager ikke til tilliden mellem forskere og landmænd.

Men når vi har skærpet vores kritik, er det jo, fordi vi oplever, at vi har talt for døve øren i årevis, når vi over for Aarhus Universitet (AU) og myndighederne har stillet kritiske spørgsmål ved reduktionsmålene.

Og når så en gruppe internationale forskere giver os ret i vores kritik af AU’s kvælstofmodeller, så lader Nielsen og Co som ingenting og fastholder, at deres modeller er gode! Så bliver man altså frustreret.

Det er ubegribeligt, hvordan AU uden at rødme kan hævde, at panelets rapport bekræfter, at der ikke er nogen fejl i det videnskabelige grundlag. Ubegribeligt, fordi panelet giver L&F ret i:

  • At kvælstof ikke er den eneste presfaktor, der bør sættes ind over for, sådan som det sker i vandplanerne.
  • At man ikke kan nøjes med at kigge efter ålegræs, når det gælder Vandrammedirektivets krav om udbredelse af blomsterplanter. Hvis andre arter er udbredte, kan tilstanden være god, selvom der ikke er ålegræs.
  • At den påståede sammenhæng mellem udbredelse af ålegræs og kvælstoftilførsel er udokumenteret. Panelet anbefaler at droppe denne del af modellen og udvikle en ny.
  • At tildelingen af miljømål for de enkelte fjorde sker efter en alt for grov typologi, hvor langt de fleste fjorde tildeles et af kun to forskellige miljømål. Panelet anbefaler individuelt fastsatte miljømål i samtlige 119 danske vandområder.
  • At der i modellerne benyttes uforklarlige omregninger, hvor f.eks. åbenlyst forkerte modelresultater omskrives til noget mere plausibelt, men helt uden faglig begrundelse. Panelet skriver nøgternt, at de trods gentagne spørgsmål til AU ”ikke har været i stand til at se logikken bag” disse omregninger.
  • At reduktioner bør times i forhold til, hvornår på året de har effekt på algevækst - og ikke antages at virke lige godt hele året, som det sker i dag.
  • At der ikke er foretaget nogen reel usikkerhedsberegning af modellen i sin helhed, – hvor politikerne ellers er blevet fortalt af AU, at usikkerheden på målene kun er cirka 10 procent.

Hvordan kan AU i det hele taget hævde, at panelets rapport bekræfter, at der ikke er nogen fejl i det videnskabelige grundlag, når panelet konkluderer, at reduktionsmålene for de enkelte vandområder ”er ikke tilstrækkeligt troværdige til at tjene som grundlag for beslutningstagen og planlægning af indsatskrav”?

Det er jo netop det, som AU har rådgivet staten til, og som landbruget nu reguleres efter!

AU underminerer landbrugets faglighed
Jeg begriber ikke, hvordan kan AU være meget tilfredse med denne evaluering, som de hævder i Altinget?

Jo, det er rigtigt, at panelet roser Danmark for at have ”excellente databaser, modeller samt videnskabelig ekspertise som grundlag for implementeringen af Vandrammedirektivet” og at Danmark har ”en førerposition i Europa.”

Men nærlæser man panelets rapport, så er det modellerne fra DHI, der får alle roserne, mens AU’s ”statistiske modeller” tager risen. Det er således i høj grad med lånte fjer, at AU soler sig i rosen fra panelet.

Arrogancen topper, når L&F’s kritik affejes med, at vi blander erhvervsinteresser og forskning sammen. Altså at vores kritikpunkter kan affejes med, at vi jo bare er en lobbyorganisation.

Det er fuldstændig korrekt, at vi i L&F varetager erhvervsinteresser. Det er vi faktisk rigtig stolte af at gøre. Men vi gør det på et fagligt grundlag, fordi vi tror på, at fagligt holdbar rådgivning giver de bedste resultater - både for landmanden på marken og for myndighederne i landbrugspolitikken.

Kære Aarhus Universitet. Det bliver svært at skabe tillid mellem forskere og landmænd, når I afviser vores faglige kritik, og når I ikke vil anerkende, at vores kritik bekræftes af det internationale panel. 

Det er trist. For mistillid er en blindgyde. For forskningen og for landbruget.

Det internationale panel har også bemærket, at den faglige dialog omkring vandplanerne er noget anstrengt i Danmark, og panelet skriver i en kommentar, at de ”tilskynder stærkt til, at de forskellige parter opbygger en relation med tillid og respekt for at løse den komplekse problemstilling om økologisk kvalitet.”

Det vil vi gerne tilslutte os. Vi vil derfor gerne række hånden frem: Vi er klar til at indgå i en dialog båret frem af gensidig respekt. En dialog omkring det paradigmeskifte, vandplanerne står over for, når panelets kritikpunkter skal håndteres. En dialog hvor også flere vidensinstitutioner skal inviteres til at bidrage, så vi får de fagligt bedste vandplaner, vi kan ønske os.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00