L&F: Miljøpolitikken skal være langtidsholdbar

Sidste uges vækstplan er en epokegørende politisk anerkendelse af landbruget. Men miljøet, landmændene og fremtidige generationer har brug for endnu flere langsigtede tiltag. Som landmænd forpligter vi os til at aflevere jorden i bedre forfatning, end vi overtog den i, men med de politisk fastsatte gødningsnormer er det ikke muligt.

Vi udpiner jorden på sigt, når vi ikke tilfører den næring, jorden har brug for. Det er et meget alvorligt problem, hvis vi år for år ødelægger den jord, der er grundlaget for hele Danmarks fødevareproduktion.

Når politikerne fastsætter, at vi kun må give jorden under 85 procent af den gødning, den har brug for, så er det for mig et udtryk for en politisk automatreaktion: ”De indre danske farvande har ikke en tilfredsstillende miljøtilstand, det må være landbrugets skyld, ergo løser vi problemet ved at begrænse udbringningen af gødning”.

Danmark har brug for, at vi i fællesskab sikrer langsigtede løsninger, der ikke begrænser fødevareproduktionen og udpiner jorden, som lovgivningen gør i dag.

I 25 år har landbruget været vant til, at lovgivning og politiske initiativer var lig med tilbageskridt for produktionen og begrænsninger på vores drift. Som landmand har det været demotiverende at opleve den ensidige negative politiske kurs, og derfor glæder det mig inderligt, at vi i sidste uge fik en ny vækstplan for fødevareerhvervet. Det er en epokegørende politisk anerkendelse af, at vores erhverv rummer et potentiale, som er værd at satse på, og at landmænd og fødevaresektoren kan skabe værdi for samfundet.

Nu er det overordentligt vigtigt, at Vækstplanens gode intentioner omsættes til politiske tiltag. For hvis ikke miljøreguleringen laves om, og hvis ikke vi tager fat i de danske gødningsregler, så får vi ikke bedre afgrøder på markerne og flere dyr i vores stalde. Væksten kommer med de tiltag, der skal følge i kølvandet på vækstplanen. 

Planen slår for første gang ind på en politisk kurs med mærkbare lettelser til den enkelte landmand: Den gør det muligt at beskære grøde i vandløbene, så vores marker ikke oversvømmes. Den fjerner 80.000 hektar efterafgrøder. Den vil sætte fart på den kommunale sagsbehandling af husdyrgodkendelser, og endelig vil den halvere randzonerne fra 50.000 til 25.000 hektar.

Som landmand og viceformand i Landbrug & Fødevarer glæder jeg mig over de meget store fremskridt, selv om vi selvfølgelig gerne havde set alle randzoner fjernet og samtlige efterafgrøder afskaffet. 

Mindst lige så vigtigt er det, at vækstplanen tager endnu et skridt mod en ny miljøregulering i Danmark. Vi skal se meget mere målrettet på tingene, og det slås nu endeligt fast, at vi i fremtiden skal producere mere – selvfølgelig under hensyntagen til natur og miljøet.

Midt i min begejstring må jeg sige, at jeg er skuffet over de automat-indvendinger, som kom fra grønne organisationer i forhold til miljø-tiltagene i Vækstplanen: Landbrugets vækst sker på bekostning af miljøet og naturen. 

I landbruget er vi alle optaget af miljøets tilstand, og vi tager en masse initiativer for at skåne og pleje naturen. Vi har nedbragt vores udledninger til både vandet og luften, og derfor irriterer det mig grænseløst, at vi fremstilles som kyniske og ligeglade med miljøet.

De fleste landmænd færdes dagligt ude i naturen. De fleste har også børn og naboer, som færdes ude, og som skal kunne drikke vand fra hanen. Måske er tiden inde til, at nogle kritikere i de grønne organisationer begynder at se mere nuanceret på landbruget og vores produktion. Tiden og virkeligheden er løbet fra deres enten-eller-perspektiv, og det ville glæde mig, hvis de erkendte, at verden flytter sig, og landbruget har fornyet sig.
 

På Christiansborg stod S, R, V, K, LA og DF i denne uge frem og anerkendte potentialet med vækstplanen. Nu ser vi frem til at et godt samarbejde mellem erhverv og Folketinget om arbejdet med så hurtigt som muligt at få aftalen udmøntet i nye love og bekendtgørelser.

Og hvem ved? Måske er vækstplanen starten på en ny epoke i miljøpolitikken, hvor man kigger ud over sin egen valgperiode og laver tiltag med grobund i fremtiden.

Og så kan vi landmænd koncentrere os om at gøre det, vi er bedst til – nemlig at passe på den unikke, danske landbrugsjord, så vi med god samvittighed kan aflevere den til næste generation.