L&F: Sådan laver GEUS skæve grundvandsmålinger 

Af Flemming Nør-Pedersen
Direktør i Landbrug & Fødevarer

Janus er den romerske gud for al begyndelse. Hans dobbelte hoved giver ham overblik og gør ham samtidig i stand til at se både frem og tilbage på samme tid. 

Nogenlunde sådan burde GEUS’ årsrapporter for grundvandets tilstand kunne beskrives. 

De burde give et overblik over, hvad der er sket med grundvandet historisk set og indikere, hvilke forhold vi som samfund skal være opmærksomme på i fremtiden. Derfor er det helt nødvendigt, at data behandles og præsenteres på en måde, så der ikke opstår misforståelser. 

Umuligt at få et overblik
Flemming Larsen er statsgeolog ved GEUS, og han er ikke enig med mig i, at der er fejl i GEUS’ årsrapport for grundvandets tilstand. Af hans replik på mit debatindlæg her i Altinget 9. september fremgår det desværre tydeligt, at GEUS ikke forstår sagens kerne.

Jeg har læst hele GEUS Grundvandsovervågning 2013, som er på over 100 sider. Det er totalt umuligt at få et overblik over, hvor der er udtaget prøver, og der skiftes i rapporten konstant mellem hele grundvandet og dele af grundvandet.

Selv om GEUS nu er åbne om metodevalget, ændrer det ikke ved, at fejlen består, og gennemsnittet og trenden bliver forkert.

Flemming Nør-Pedersen
Direktør i Landbrug & Fødevarer

I 2007 blev GEUS’ praksis i forbindelse med prøvetagning ændret, så boringer med pesticidfund måles årligt, mens boringer uden fund kun måles hvert tredje år. I kraft af denne beslutning blev der indført en praksis, som påvirker den målte gennemsnitskoncentration i opadgående retning. 

Fra 2011 begyndte GEUS at fremstille grafiske tidslinjer med gennemsnitsværdier for udvalgte pesticider, hvor nul-værdier blev sorteret fra. De første år i øvrigt uden at informere om fravalget af nul-fund på graferne. 

Opsigtsvækkende, må man sige! For nu ikke at bruge et stærkere udtryk. 

Nul-værdierne tæller også med
Selv om GEUS nu er åbne om metodevalget, ændrer det ikke ved, at fejlen består, og gennemsnittet og trenden bliver forkert, som det nu også er videnskabeligt bevist i Science of the Total Environment, 536 (2015), 68-71. 

Nedenfor er angivet et eksempel analogt til GEUS’ metodevalg: 

En familie har fem børn og ønsker at kende gennemsnitsalderen. De tre børn er 0 år (trillinger), så er der en pige på tre år og en dreng på fem år. Med GEUS’ regnemetode er gennemsnitsalderen fire år, da trillingerne jo er nul-værdier og dermed angiveligt irrelevante. 

Der er nok en del småbørnsforældre, som vil modsige, at nul-værdien er irrelevant, men de er under detektionsgrænsen, som her er sat til et år. Det er jo ikke ensbetydende med, at de ikke eksisterer, og de skal selvfølgelig regnes med, såfremt man ønsker den korrekte gennemsnitsalder.

Statistisk assistance tilbydes
Flemming Larsens argument om, at udviklingen bliver sløret ved brug af irrelevante data som nul-værdierne, er decideret skræmmende. 

Hvem definerer, hvilke data der er irrelevante? 

Flemming Larsens eksempel med prostatakræft understreger kun misforståelsen alt for tydeligt. 

Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogle kræftforskere, som afrapporterer en prøvemængde udtaget blandt mænd over 60 år efter først at have smidt dem, der ikke havde påviselig prostatakræft, væk. 

Herfra skal sluttelig lyde en klar opfordring til GEUS om at tage imod tilbuddet om videnskabelig og statistisk assistance og fremover fremstille graferne med alle data, så opinions- og beslutningstagere får reel viden om grundvandets sande tilstand.