Debat

L&F: Storm i et glas postevand

DEBAT: Beskyttelsen af drikkevandet skal ske på et fagligt funderet grundlag, men en del af datafremstillingen har været fejlagtig siden 2011. Som situationen er nu, kender vi simpelthen ikke den reelle koncentration af pesticider i grundvandet, skriver direktør i Landbrug & Fødevarer. 

Når pesticider anvendes korrekt, udgør de ikke noget problem for grundvandet, skriver Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer. 
Når pesticider anvendes korrekt, udgør de ikke noget problem for grundvandet, skriver Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer. Foto: lf.dk
Anne Justesen

Chef for medie- og forretningsanalyse
Direktionssekretær

Tilknyttet Altinget siden august 2012.
Cand.mag. i medievidenskab, Aarhus Universitet 2014.
Twitter: @JustesenAnne

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Flemming Nør-Pedersen 
Direktør, Landbrug & Fødevarer 

Forurenet drikkevand er det miljøproblem, danskerne er mest bekymrede over.

Sådan lyder konklusionen i en artikel, som blev bragt her i Altinget i marts, og hen over sommeren er bølgegangen i vandglasset taget til. Blandt andet foranlediget af fejlbehæftet datafremstilling fra GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland). Koncentrationen af flere pesticider i grundvandet har været forkert fremstillet og har givet et forkert billede af status på det danske grundvand.

Verdens bedste drikkevand
De faktuelle, gennemsnitlige koncentrationer af pesticider i vores grundvand er heldigvis meget, meget lavere end de tal, GEUS har opgjort i sin årsrapport om grundvandets tilstand, og vi kan gudskelov fortsat tappe noget af verdens bedste og reneste drikkevand ned i glasset direkte fra hanen.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Den gave skal vi passe godt på, og det gør vi. Også i landbrugs- og fødevareerhvervet, hvor vi bruger store mængder af vand til produktion af fødevarer. 

Fejlagtige målinger
Beskyttelsen af vores drikkevand skal ske på et fagligt funderet grundlag, men desværre har en del af datafremstillingen været fejlagtig siden 2011, fordi GEUS systematisk har undladt værdien 0 i sine opgørelser for den historiske udvikling i koncentration af pesticider i grundvandet. De prøver af grundvand, hvor der ikke kunne måles nogle pesticidrester overhovedet, er simpelthen ikke talt med.

Beskyttelsen af vores drikkevand skal ske på et fagligt funderet grundlag, men desværre har en del af datafremstillingen været fejlagtig siden 2011, fordi GEUS systematisk har undladt værdien 0 i sine opgørelser for den historiske udvikling i koncentration af pesticider i grundvandet. 


Flemming Nør-Pedersen
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Det betyder i praksis, at vi faktisk ikke er blevet klogere.  

Nu har et internationalt forskerteam gen-analyseret alle de data, GEUS har indsamlet for to af de plantebeskyttelsesmidler, der anvendes herhjemme, nemlig glyphosat og bentazone.

Deres resultater er offentliggjort i et internationalt tidsskrift. Forskerholdet når frem til, at middelværdien, når det handler om koncentrationen af de to stoffer i det danske drikkevand, er 10.000-100.000 gange lavere end det, GEUS er nået frem til – og har informeret myndigheder, politikere og offentlighed om.

Pesticider ikke nødvendigvis et problem
I artiklen konkluderer forskerne, at GEUS’ metode – hvor man altså ikke har regnet nulværdierne med – har hævet den gennemsnitlige koncentration af pesticider i grundvandet markant. De konkluderer naturligt nok også, at prøverne bør udtages på tilfældigt udvalgte steder frem for, som det har været tilfældet, på i forvejen udvalgte steder.

Som situationen er nu, kender vi simpelthen ikke den reelle koncentration af pesticider i grundvandet.

Når pesticider anvendes korrekt, udgør de ikke noget problem for grundvandet. Det bekræfter den nyeste forskning fra blandt andet Københavns Universitet.

I Landbrug & Fødevarer sætter vi pris på, at myndighederne nu tager forskernes resultater til efterretning og konkluderer, at Danmark har et effektivt godkendelsessystem, når det handler om pesticider.

Faktisk har vi verdens skrappeste godkendelsessystem på det her område. Og det virker.

GEUS har efterfølgende afvist kritikken i et debatindlæg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Nør-Pedersen

Direktør for medlemmer og markeder, Landbrug & Fødevarer, medlem, 2030-panelet, bestyrelsesformand, Fødevarebanken
civilingeniør, hd (CBS 1994)

0:000:00