L&F: Usikre vandplaner koster landmænd livet

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Skal landbruget betale en multimilliardregning for en miljøregulering baseret på et fagligt grundlag fuldt af grove fejl og mangler?

Det er det store spørgsmål hos os landmænd lige nu.

Et internationalt panel af forskere er i gang med evalueringen af det faglige grundlag for de danske vandplaner, og deres indstilling bliver en retningspil om, hvorvidt vi får et opgør med de vandplaner, som simpelthen ikke holder mål.

Og prisen for planerne er høj. 

Reduktion af kvælstofudledning får dyre konsekvenser
Det viser for eksempel en analyse fra Københavns Universitet, som kom i foråret. Den ser på konsekvenserne af at gennemføre den beregnede reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget i området, der afvander til Norsminde Fjord ved Aarhus.

Det er vigtigt at kende usikkerheden, for politikerne må nødvendigvis vide, hvor solidt et grundlag vandplanerne bygger på

Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

I grove tal er konklusionen, at halvdelen af jorden skal tages helt ud af drift. Værditabet har vi beregnet til 500 millioner kroner og det årlige driftstab til 115 millioner kroner.

Tilsvarende krav gælder mange andre områder i landet, der typisk har et langt større opland, end Norsminde Fjord. Man kan selv forestille sig konsekvenserne for landbrug, følgeerhverv og for de eksportmilliarder, fødevaresektoren hvert år hiver hjem.

Miljøindgreb sker på fagligt svagt fundament
I de seneste tre årtier har vi allerede halveret tabet af kvælstof til vandmiljøet, og skal vi gøre endnu mere, så bliver det altså for alvor dyrt – og for nogle bliver det slutningen på livet som landmand.

Og det sker altså på et fagligt set rystende svagt fundament. 

Vi har gennem rigtigt mange år peget på talrige uklarheder, forsimplinger og deciderede fejl i de vandplaner, som skal skabe denne ønskede tilstand. 

Først med aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken har vi set handling, og tak for det. 

Vi er utroligt glade for, at der altså nu kommer nye øjne på, for der er som nævnt masser af problemer.

Vi har gennem sommeren præsenteret vores kritik i form af en kronikserie i LandbrugsAvisen. De Syv Synder har vi kaldt serien, hvor vi præsenterer en række af de mest groteske svagheder i den faglige baggrund for planerne.

Vandplaner bør indeholde menneskeskabte faktorer
Vores kritik begynder med kravet om, at vandplanerne skal baseres på en samlet analyse af, hvilke menneskeskabte faktorer, der påvirker vandmiljøet. Dén analyse mangler helt i de danske vandplaner.

I stedet rettes samtlige indsatser mod kvælstofudledningen. L&F har derfor fået udarbejdet en opsigtsvækkende analyse af uafhængige forskere i Niva Danmark, der viser, at i de danske fjorde og kystvande er næringsstoffer kun årsag til i størrelsesordenen 50 procent af presset på vandmiljøet, hvoraf kvælstof udgør cirka 30 procentpoint. Det resterende pres skyldes en række andre faktorer såsom klimaforandringer, ikke-hjemmehørende arter, og forurenende stoffer. 

Ålegræs er ikke altafgørende for økologisk tilstand
En anden fejl sker, når den nuværende økologiske tilstand skal bestemmes.  Ifølge EU skal der være en vis tilstedeværelse af vandplanter, for at et vandområde er i god økologisk tilstand. I Danmark har man valgt kun at se efter planten ålegræs, så steder hvor andre planter er dominerende, regnes per automatik som værende i dårlig tilstand.

Man har heller aldrig fundet det nødvendigt at vurdere, om det har betydning, hvilket tidspunkt på året kvælstoffet kommer ud i vandmiljøet. Igen måtte vi selv sørge for en analyse og konklusionen var klar: Tidspunktet for reduktion i kvælstofudledning kan have enorm betydning for miljøeffekten. 

Med sådanne fejl er det ikke overraskende, at den også er gal med selve de modeller, der skal vise, hvor meget kvælstof, der skal fjernes. Absurde resultater som behov for reduktion på over 200 procent i et vandområde er ikke sjældne. Det kan alle vist se, ikke giver mening.

Modellers usikkerhed skal frem i lyset
Endelig går det også galt, når modellernes usikkerhed skal bestemmes. Det er vigtigt at kende usikkerheden, for politikerne må nødvendigvis vide, hvor solidt et grundlag vandplanerne bygger på. Problemet ved disse beregninger er selve grundlaget for dem. Beregningerne er lavet på en måde, der hverken giver mening eller fortæller noget reelt om modellernes usikkerhed.

Vi har selvfølgelig leveret input til det internationale panel, blandt andet i form af ovennævnte rapporter, der hver for sig bør være en gamechanger, fordi de så åbenlyst demonstrerer, at fagligheden i reguleringen ikke er der.