Kommentar af 
Lone Andersen

Lone Andersen: Vækst er en forudsætning for den grønne dagsorden

KlUMME: De grønne krav må justeres, så de giver den enkelte landmand mere frihed. Vækst og indtjening i landbruget er nemlig en forudsætning for, at der kan leveres på den grønne dagsorden, mener viceformand i L&F, Lone Andersen. 

Foto: /ritzau/Lærke Posselt
Lone Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvordan skal EU's landbrugspolitik se ud efter 2020? Det er et spørgsmål, vi naturligvis er meget optaget af i Landbrug & Fødevarer. I sidste uge stillede Egon Østergaard fra Dansk Ornitologisk Forening det retoriske spørgsmål: ”Skal EU virkelig redde Danmarks natur?” Mit svar er – ligesom hans: Nej.

EU's landbrugsstøtteordninger hverken kan eller skal redde Danmarks natur alene. Omvendt må EU’s landbrugspolitik heller ikke stå i vejen for naturindsatsen, men skal understøtte den bedst muligt.

EU skal sikre rammevilkår
I L&F mener vi, at EU’s landbrugspolitik først og fremmest skal sikre gode rammevilkår for europæisk landbrug med fokus på konkurrencedygtighed, vækst og bæredygtig landbrugsproduktion, eksportindtægter og kvalitetsvarer med høj fødevaresikkerhed. Vækst, innovation og konkurrenceevne i sektoren er nødvendige forudsætninger for at kunne levere på de udfordringer, vi som samfund og erhverv står over for på blandt andet klima-, miljø- og naturområdet.

Landbrugspolitikken skal derfor også belønne og understøtte de offentlige goder, der leveres af landbruget i form af fødevaresikkerhed, forsyningssikkerhed, miljø, økologi, biodiversitet, naturpleje og klimaeffektivitet – både finansieret gennem søjle 1 (blandt andet grønne krav) og søjle 2 (udvikling af landdistrikter).

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men når landbrugspolitikken i dag forsøger at forfølge en dagsorden om blandt andet mere biodiversitet, miljø og klima gennem de grønne krav, så løber vi ind i nogle udfordringer.

Justering nødvendig
Det kom Rasmus Ejrnæs, Claus Lind Christensen og Henrik Bertelsen ind på i indlægget ”Lovgivningen spænder ben for bedre biodiversitet”. Her skrev de blandt andet, at de nuværende grønne krav ikke virker i forhold til at understøtte biodiversitet, og at lovgivningen er så kompliceret, at det afholder mange landmænd fra at lave naturtiltag for at være sikker på ikke at komme galt afsted.

EU's landbrugsstøtteordninger hverken kan eller skal redde Danmarks natur alene. Omvendt må EU’s landbrugspolitik heller ikke stå i vejen for naturindsatsen, men skal understøtte den bedst muligt.

Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Som landmand kan jeg nikke genkendende til, at reglerne er komplicerede. Og at det er frustrerende, når de krav, vi bliver underlagt, både er besværlige og ikke har den ønskede effekt. Derfor er L&F gået foran i COPA COGEGA – sammenslutningen af europæiske landbrugsorganisationer – med en række konkrete forslag til kommissionen om, hvor de grønne krav bør justeres samt en generel dagsorden om at forenkle regelsættet.

Vi foreslår, at de grønne krav efter 2020 fortsat skal udgøre 30 procent af grundbetalingen og være en frivillig mulighed for den enkelte landmand. Men det skal gøres mere attraktivt gennem en langt større frihed for landmanden til at vælge de grønne indsatser i forhold til miljø, klima eller biodiversitet, der giver mening på hans eller hendes bedrift. Samtidig foreslår vi et nyt syn på kontrol, hvor der er fokus på vejledning og korrektion frem for sanktioner og overtrædelser

Grønne krav skal fremme konkurrenceevnen
Ejrnæs med fleres indlæg omhandlede kun ét af de tre formål med de grønne krav, nemlig biodiversitet. Men her var en central pointe, at det først og fremmest gør en forskel for biodiversiteten at bevare og udvikle eksisterende naturelementer i agerlandet.

I forlængelse heraf er L&F's ambition, at landmænd gennem de grønne krav i højere grad skal belønnes for eksisterende tiltag på bedriften som for eksempel bevarelse og pleje af eksisterende læhegn, biotoper og brakmarker. Men vi foreslår også, at der indføres en mulighed for, at medlemslandene giver incitamentsbetaling til at understøtte etablering af yderligere tiltag – som i forbindelse med biodiversitetsmålet for eksempel kan være nye læhegn, grønne korridorer, levesteder eller ekstensive bufferzoner op til eksisterende natur.

Vækst og indtjening i landbruget er en forudsætning for, at der kan leveres på den grønne dagsorden. Derfor er det afgørende, at de grønne krav fremmer landbrugets konkurrenceevne – og at den enkelte landmands indsats for at passe på miljøet, klimaet og biodiversitet i agerlandet bliver belønnet, samtidig med at der gives incitament til at gøre endnu mere.

Det er også afgørende, at de tiltag, der fremmes, giver mening på den enkelte bedrift og har en effekt. Ved at justere på de grønne krav tror vi på, at EU's landbrugspolitik efter 2020 kan være med til at gøre en større forskel for naturen i agerlandet.

...

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Andersen

Viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, Familielandbruget og Copa-Cogega's arbejdsgruppe for økologi, gårdejer
landbruger (Borris Landbrugsskole 1981)

0:000:00