Debat

Lodsejere bør gå sammen om naturpleje

DEBAT: Lodsejerne bør gå sammen i foreninger, hvis naturplejen for alvor skal op i gear, skriver Eja Lund, der er chefkonsulent i rådgivningsvirksomheden LMO.
Hjalte T. H. Kragesteen

Redaktør af Altinget Miljø og Altinget Maritim. 

Uddannet cand.comm. i journalistik fra Roskilde Universitet (RUC).

Mail: [email protected]

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eja Lund
Chefkonsulent i Vand & Natur, LMO

De senere års mange og gentagne opråb om de indviklede regler og uretfærdige sanktioner ser ud til endelig at have båret frugt. Endelig bliver tilskudsreglerne mere forståelige og gennemskuelige (se Altinget, 3. juni, "Regeringen vil fjerne bøvl med naturpleje").

Kan vi så forvente, at lodsejere fra næste ansøgningsrunde står i kø for at søge tilskud til afgræsning? Næ, det går sandsynligvis ikke sådan. For der er flere og måske endnu mere grundlæggende barrierer tilbage:
En stor og vigtig barriere er stadig, at mange af de naturarealer, der ønskes afgræsset, ejes af mange forskellige lodsejere med ofte meget små andele af det samlede naturareal.

Det giver flere ulemper:

For små arealer til, at afgræsning er rentabel. Der går meget tid for dyreholder med at skulle holde opsyn med dyr i mange små folde. Der skal etableres el-forsyning og adgang til vand, læforhold med videre i hver fold.

Mange ansøgninger om tilskud: Det koster (næsten) det samme at lave en ansøgning om tilskud til 1 ha som til 20 ha. NaturErhverv bruger den samme tid (næsten) på at behandle én ansøgning, hvad enten den omhandler store eller små arealer.

Jordfordeling kan være en barriere
For at kunne samle disse arealer i større sammenhængende naturarealer skal der gøres en stor formidlingsmæssig indsats. Denne arbejdsindsats er der i øjeblikket ingen, der umiddelbart vil betale for.

I et interview 2. maj på Altinget.dk fremhæver Lise Frederiksen fra Mariagerfjord Kommune, jordfordeling som et redskab til at få samlet arealer til afgræsning. Dette redskab bliver også nævnt i Natur og Landbrugskommissionens anbefaling nr. 34 om end i en anden sammenhæng.

At indgå i en jordfordeling kan i sig selv være en barriere for en lodsejer. Derfor kunne en mellemløsning være, at lade sit areal indgå i en fællesdrift i f.eks. en forening.

Lodsejere bør forene sig
Derfor er et alternativ til jordfordelingsværktøjet, at samle arealerne i "Græsningsforeninger for lodsejersamvirke". 

Ideen er, at flere lodsejere driver deres arealer sammen i regi af en forening med begrænset ansvar, hvor formålet er at skabe en rentabel naturpleje. På denne måde kan små arealer samles til større enheder, og herefter kan græsningsretten lejes ud til en dyreholder.

En samling af de små arealer i en forening vil derfor kun give én ansøgning om tilskud, én juridisk enhed, dyreholder skal indgå aftaler med, og kun én enhed, som myndighederne skal kommunikere med.

Det vil kræve en del arbejde at få sådanne foreninger løbet i gang, og der skal samles et stort antal ha, for at det kan blive rentabelt, idet der kræves en vis administration for at kunne overholde alle formalia i sådan en forening med begrænset ansvar.

Det vil være oplagt, at kommunerne får øjnene op for dette redskab, Græsningsforeninger for lodsejersamvirke, i f.eks. Natura 2000 områderne. Ved at samle græsningsarealer i Natura 2000 områderne i en forening vil opfyldelsen af de kommunale handlingsplaner blive mere enkel, ved at kommunikationen kunne foregå med én bestyrelse frem for en hel masse enkelt- lodsejere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00