Lone Andersen: Vi har en unik dialog om biodiversitet i Danmark

Uge 45 bød på to vigtige møder for mig som repræsentant for de danske landmænd. Først havde jeg fornøjelsen af at deltage i mødet på Marienborg mandag om natur og biodiversitet. Onsdag og torsdag havde vi vores årlige delegeretmøde i Landbrug & Fødevarer, hvor repræsentanter for alle vores medlemmer mødes blandt andet for at udstikke retningen for organisationen.

Ved begge møder deltog både statsministeren og miljøministeren – og ved begge møder var der et glædeligt fokus på at finde fælles løsninger på de store aktuelle dagsordener: klima og biodiversitet.

Jeg var utrolig glad for at være med til startskuddet på Marienborg for regeringens arbejde med en biodiversitetspakke – dels fordi det i høj grad berører de danske landmænd, der, som statsministeren sagde i sin tale på delegeretmødet, er Danmarks største naturforvalter.

Og fordi vi forud for mødet var syv organisationer, der i fællesskab lancerede vores fælles input til principper for og konkrete ønsker til en indsats for naturen og biodiversiteten i det åbne land.

Med udspring i en bred dialog med en række organisationer og forskere lykkedes det at nå til enighed med Danmarks Biavlerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og Økologisk Landsforening om at udpege fem forhold, der udgør en barriere for en styrket naturindsats, opstille en række principper for fremtidens naturforvaltning samt udarbejde en liste med konkrete tiltag, som kan være med til at vende den negative udvikling for biodiversiteten.

Når så mange forskellige organisationer skal blive enige, må alle bøje sig lidt – og jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for og stolt over at opleve en vilje til at høre efter og forstå hinandens synspunkter samt en evne til at se tingene i et lidt bredere perspektiv end det, man selv lige er fortaler for.

Biodiversitet er ikke kun en dansk udfordring, men når jeg er i Bruxelles, kan jeg fornemme, at den dialog, vi har på tværs af organisationer, er en ret unik dansk ting.

Lone Andersen

Vi er alle sammen eksperter på vores egne områder, men det medfører også en risiko for tunnelsyn og enøjethed. Når vi i fællesskab hopper op af skyttegravene og taler med hinanden på et oplyst grundlag, er der basis for det allervigtigste lige nu på naturområdet – nemlig handling. Handling, der kan gøre en reel forskel for naturen, og som samtidig tager hensyn til, at vi også fortsat skal have et konkurrencedygtigt jordbrugserhverv, liv i landdistrikterne og gode muligheder for befolkningen for at opleve og anvende naturen.

Nogen vil måske nok mene, at man burde holde strengt fokus kun på biodiversiteten og lade alle andre interesser ude af ligningen. Men dertil må jeg sige, at det tror jeg ikke på er en holdbar løsning.

Der er ingen tvivl om, at der skal ske noget nu, og at det er afgørende, at det sker på et fagligt grundlag, så vi får sat de rigtige indsatser i gang. Men sker det uden medspil fra den brede befolkning og uden medspil fra de land- og skovbrugere, som trods alt ejer en meget stor del af vores natur, så bliver det ikke løsninger, der holder i længden.

Nogle af de vigtigste ting for mig i det fælles udspil er reflekteret i de 10 principper, vi har opstillet for fremtidens naturforvaltning.

Ud over at vi er helt enige om, at der skal iværksættes tiltag, der kan sikre rig natur og biodiversitet, og at det, der er allermest brug for, er plads, så er der også en efterspørgsel efter målsætninger, der er klare, tidsfæstede og forpligtende for myndighederne, en langt højere grad af sammenhæng mellem mål og midler samt en sikring af viden om både behovet for og effekten af naturforvaltningstiltag.

Samtidig er der også fuld enighed om, at indsatser for naturen skal gennemføres ved hjælp af positive incitamenter over for de private lodsejere, ligesom vi også alle sammen finder det helt oplagt, at staten nu går forrest og etablerer større sammenhængende natur på de arealer, vi alle sammen ejer.

Og endelig er der også enighed om, at der skal gøres op med det forhold, at mange lodsejere desværre oplever det som en straf eller et gevaldigt benspænd, hvis der kommer natur på deres ejendomme. Når man som landmand oplever, at den natur, som man måske oven i købet selv har plejet, kan betyde, at man tvinges til at udfase sin produktion, så er det ikke så mærkeligt, at man tænker sig godt om, næste gang man overvejer at gøre noget for naturen.

Netop spørgsmålet om de konsekvenser, naturen kan få for husdyrproducenter, var et af de emner, der gik igen flest gange i debatten på delegeretmødet, hvor landmænd fra hele landet kan komme til orde med det, der ligger dem på sinde. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi får sat fokus på problemstillingen, og derfor gør det mig rigtig glad, at vi ikke er de eneste, der kan se behovet for en modernisering af blandt andet ammoniaklovgivningen.

Miljøministeren har meldt ud, at hun forventer, at biodiversitetspakken er klar i efteråret 2020. Det giver god tid til at fortsætte den konstruktive dialog mellem alle parter – og selv om det ikke må blive en sovepude, så ser jeg frem til endnu flere gode drøftelser af, hvordan vi i fællesskab kan gøre en forskel.

Og det giver tid til, at vi alle sammen kan prøve at udbrede vores danske dialog til vores kolleger i EU. Biodiversitet er ikke kun en dansk udfordring, men når jeg er i Bruxelles, kan jeg fornemme, at den dialog, vi har på tværs af organisationer, er en ret unik dansk ting.

Det gør mig oprigtig stolt, når landmænd fra EU – ja, fra hele verden – kommer hen til mig for at høre mere om vores fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening, fordi de godt kan se, at det er vejen frem.

Jeg vil derfor gerne opfordre alle de organisationer, som kan se værdien af en dialog på tværs af interesser, til at udbrede "den danske model" til deres europæiske paraplyorganisationer. Så tror jeg, at vi vil være godt på vej mod en fælles indsats for biodiversiteten.

Forandring kræver vilje – og forandring kræver, at nogen er parat til at gå forrest. I Landbrug & Fødevarer har vi sat os for, at det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050. Denne vision var et af de helt centrale emner på årets delegeretmøde, og der var bred opbakning til, at det er den rigtige vej at gå.

Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at mine kolleger også er parate til at være med til at løfte udfordringerne for natur og biodiversitet – ikke mindst hvis vejen frem indebærer dialog, inddragelse og fælles forståelse.

-----

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer. Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.