Esben Lunde lander smal aftale om nye miljøkrav til landbruget

MILJØKRAV: Fra 2019 træder en ny og mere målrettet regulering af landbrugets miljøbelastning i kraft. Bag aftalen står et smalt flertal af regeringen og Dansk Folkeparti, mens Socialdemokratiet er vrede over at stå udenfor.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har tirsdag landet en ny aftale om målrettet regulering af landbrugets miljøbelastning.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har tirsdag landet en ny aftale om målrettet regulering af landbrugets miljøbelastning.Foto: /ritzau/Sarah Christine Nørgaard
Emma Qvirin Holst

Et paradigmeskifte er på vej i dansk landbrug. Fra 2019 er det individuelle krav, der afgør, hvor meget gødning de danske landmænd må bruge på deres jorde.

Efter lange forhandlinger har regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag landet en aftale om at lave målrettet regulering for landbrugets miljøbelastning. En ny model, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er både stolt og glad for at kunne sætte sit aftryk på.

"Det er verdens mest avancerede og moderne regulering af landbrugets miljøpåvirkning, som Danmark nu får. Og dermed leverer vi på et ønske, der har været bredt i samfundet igennem mange, mange år," siger Esben Lunde Larsen til Altinget.

Målrettet regulering betyder, at landmændene fremover får forskellige miljøkrav, alt efter hvor sårbar eller robust deres jord er, hvorimod de i dag skal følge ens regler landet over.

”Det betyder, at vi kan neddrosle landmandens aktivitet eller modvirke hans miljøpåvirkning ved brug af virkemidler de steder, der er sårbare miljøområder. Mens landmanden kan få lov til at dyrke mere intensivt de steder, hvor jordene er stærke, og der ikke er samme risiko for eksempelvis en kvælstofsbelastning eller lignende,” siger Esben Lunde.

Nye virkemidler til landbruget
Helt konkret skal Danmark inddeles i 3.000 dyrkningszoner, hvor det måles, hvor stort behovet er for at reducere kvælstofudledningen fra landbruget. Herefter får landmændene forskellige krav, alt efter hvad deres jorde kan tåle.

Og til at løse de krav får landmændene syv forskellige virkemidler at vælge imellem, der mindsker miljøbelastningen (se faktaboks). Antallet af virkemidler vil løbende blive udvidet, når der bliver udviklet nye metoder.

Opdelingen i dyrkningszoner betyder også, at der er nogle landmænd, der kan se frem til flere krav, end deres kollegaer med en mere robust jord.

”Det er konsekvensen, når man laver målrettet regulering – noget, som landbruget har efterspurgt – og jeg tror, at langt, langt de fleste af landmændene vil se frem til at få den reguleringsmekanisme, fordi de har kunnet se, at det var uhensigtsmæssigt, at man skulle gøre det samme på alle jordene, når alle jorde var forskellige,” siger Esben Lunde Larsen.

S: Regering er løbet fra en aftale
Aftalen er landet efter et langt forhandlingsforløb, der har stået på siden august 2017. Socialdemokratiet er det eneste parti fra oppositionen, der har været inviteret med til forhandlingsbordet. Det har vakt kritik fra de øvrige partier i den røde lejr, der har efterlyst en mere offentlig debat af den kommende model.

Selvom Socialdemokratiet ifølge Altingets oplysninger har siddet med i forhandlingerne i lang tid, er de ikke en del af den endelige aftale.

Og det skyldes, at regeringen er løbet fra en aftale, lyder det fra Socialdemokratiets fødevareordfører, Simon Kollerup, i en sms til Altinget.

"Vi er her vidne til, at regeringen på fuldstændig absurd vis løber fra en indgået politisk aftale med Socialdemokratiet. Vel at mærke en aftale, som kunne skabe den nødvendige ro og stabilitet om landbrugets rammevilkår og investeringsmiljø," skriver han og tilføjer:

”Nu vælger regeringen at gå smalt (lave et smallere flertal, red.), og det er en skam for dansk landbrug.”

Læs også

Lunde: Man har ikke en aftale, før den er offentlig
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen genkender ikke kritikken, om at regeringen er løbet fra en aftale.

”Det er sådan på Christiansborg, at man ikke har en aftale, inden der er sat to streger under, og den er offentliggjort. Og det er det, jeg har at sige til det. Det er ærgerligt, at Socialdemokraterne ikke vil tage et medansvar for målrettet regulering, men jeg har ikke noget at sige til forløbet omkring det,” siger Esben Lunde.

Men er fremtiden for den nye model ikke mere usikker, når der er et smallere flertal bag, der kan forsvinde efter et folketingsvalg?

”Vi arbejder ikke ud fra, om regeringsmagten skifter. Vi arbejder ud fra, at vi har regeringsansvaret støttet af Dansk Folkeparti. Det er i øvrigt min opfattelse, at flere af Folketingets partier går ind for målrettet regulering, så jeg kan på ingen måde forestille mig, at der er nogen, der vil rulle noget tilbage, når det gælder en model for målrettet regulering,” siger Esben Lunde.

Det har været en drøm for skiftende regeringer at målrette miljøreguleringen, og det var også en af anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen i 2013 med begrundelsen, at det er mere effektivt at have strammere regler på de miljøfølsomme områder og mere lempelige regler der, hvor jorden kan tåle større miljøbelastning.

Den ny aftale om målrettet regulering udspringer af Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015, hvor det blev aftalt, at der skulle indføres målrettet regulering.

Dokumentation

Fakta om aftalen:

Virkemidler, som landmænd kan bruge til at nedbringe kvælstofudledningen med: 
• Efterafgrøder
• Reduktion af gødningskvote
• Tidlig såning
• Mellemafgrøder 
• Energiafgrøder
• Braklægning 
• Afbrænding af fiberfraktion.
 
Målrettet regulering skal supplere den allerede eksisterende danske kvælstofregulering, herunder blandt andet de kollektive virkemidler som blev aftalt med Fødevare- og landbrugspakken.

I alt forventes aftalen om målrettet regulering at reducere den mængde kvælstof, der ender i vandmiljøet, med 1.167 tons kvælstof i 2019 stigende til 3.500 tons kvælstof i 2021.

Som en del af aftalen om målrettet regulering er der afsat 90 mio. kr. til en grøn pulje, som skal understøtte kvælstof-, natur- og klimatiltag.

Læs hele aftalen her.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Lunde Larsen

Fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V), studerende
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00