Miljøagentur: EU skal stramme lovgivningsskruen for at nå mål

LOVGIVNING: Skal EU nå sine mål om et samfund, der ikke udhuler jordens ressourcer fra 2050, skal der gang i regelmaskineriet, lyder det fra EU’s Miljøagentur, der efterlyser nye miljøpolitikker i stor rapport.

Miljøkommissær Karmenu Vella (t.v.) præsenterede tirsdag rapporten om det europæiske miljøs tilstand sammen med direktøren for EU's Miljøagentur, Hans Bruyninckx (t.h.), i Bruxelles.
Miljøkommissær Karmenu Vella (t.v.) præsenterede tirsdag rapporten om det europæiske miljøs tilstand sammen med direktøren for EU's Miljøagentur, Hans Bruyninckx (t.h.), i Bruxelles.Foto: Europa-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

Hvis vi vil nå de mål, vi har sat os for 2050, bliver vi nødt til at bevæge os videre end de nuværende systemer.

Hans Bruyninckx
Direktør, EU's Miljøagentur

BRUXELLES: EU’s mange hundrede stykker miljø- og klimalovgivning har været en medhjælpende faktor til at skabe bedre drikkevand, renere luft og mindske udsættelse for en række farlige kemikalier. Men den er langt fra nok til at nå de mål, Unionen har sat sig om at kunne ”leve godt inden for planetens ressourcer” inden 2050.

Det er konklusionen i den store rapport om miljøets tilstand, som EU’s Miljøagentur tirsdag fremlagde i Bruxelles.

Rapporten konkluderer, at selv om den gældende lovgivning implementeres og følges til punkt og prikke, så forslår det ikke, ligesom det heller ikke er realistisk at tro, at økonomiske eller teknologiske landvindinger vil være tilstrækkelige til at opnå de ønskede resultater.

0:000:00