Miljøbiolog: Plastikforurening kalder på politisk handling

Af Henrik Beha Pedersen
Miljøbiolog og stifter af Plastic Change

Når der skal vælges fokus for dansk miljøpolitik det kommende år, kommer Folketinget ikke uden om den stigende trussel, som plastikforurening udgør.

FN kalder i sin seneste rapport om plastikforurening af verdenshavene problemet for en bekymring for menneskeheden og opfordrer landene til at aktivere forsigtighedsprincippet.

COWI skriver i sin rapport for Miljøstyrelsen om kilder til mikroplastik udarbejdet i 2015, at ”stofferne bliver i miljøet i århundreder og over tid fragmenteres til mindre stykker, som kan have stigende effekter på miljøet, og betyder, at mikroplast-problematikken har elementer af en "tidsindstillet bombe", hvor effekterne af de udslip, der sker i dag, først ses om mange år, hvor effekterne kan være umulige at begrænse. Om det faktisk forholder sig sådan, ved vi endnu ikke.”

Danmark må feje for egen dør 
Danmark må feje foran sin egen dør først. Vi har den viden, der skal til for at komme i gang og høste de lavthængende frugter. Vi ved, at der dagligt henkastes affald overalt, hvor vi bevæger os, langs vejene, kysterne, i form af hundeposer med mere.

Vi har intet svar på dette. Ingen pantordninger, ingen afgifter, ingen kampagner, der modarbejder denne udvikling. Vi ved, at der på en tøjvask udledes flere millioner syntetiske plastfibre, og at rensningsanlæggene ikke holder forureningen tilbage. Vi gør med andre ord ikke vores hjemmearbejde og mister arbejdspladser, fordi vi ikke går forrest, når det handler om at udvikle design og teknologier, der kan modsvare udviklingen med en fordobling af plastik i havet, alene de næste ti år. Det vil sige 20 millioner ton plastik udledes årligt i 2015.

Vi ved alt for lidt om, hvor meget plastik, der findes i de danske farvande, danske muslinger og fisk med mere, og kan derfor ikke måle, om kommende tiltag har en effekt.

Henrik Beha Pedersen
Miljøbiolog og stifter af Plastic Change

Kræver politisk handling 
Kun hvis vi sætter massivt ind med en politik på området og følger op med passende overvågnings- og forskningsprogrammer, kan vi løfte udfordringen.

Vi ved alt for lidt om, hvor meget plastik, der findes i de danske farvande, danske muslinger og fisk med mere, og kan derfor ikke måle, om kommende tiltag har en effekt.

Faktisk er der partnerskaber, der er klar til at være med på at finde løsningerne. Både Plastindustrien, private fonde og NGO'er som Plastic Change er i arbejdstøjet, men kan ikke klare opgaven alene. Er de danske miljøpolitikere endelig klar til at løfte initiativet? Den politiske indsats er nærmest helt fraværende, og det skal der selvfølgelig laves om på i de kommende år.