Miljøteknologer: Længerevarende bevillinger skaber bedre vilkår

Nye fire-årige rammer vil kunne aflæses direkte i flere nye jobs, mere vækst – og mere miljø for de samme penge.

Jørn Jespersen
Direktør for Dansk Miljøteknologi

Af Jørn Jespersen,
Direktør for Dansk Miljøteknologi

I sidste uge udgav Miljøstyrelsen en ny rapport om eksport af teknologier til ren luft. Det viser sig, at danske virksomheder eksporterer for mindst 7,2 milliarder kroner filtre og andre luftrensningsløsninger.

På vandområdet satser branchen på at skabe 4.000 nye permanente arbejdspladser gennem en fordobling af vandteknologiske løsninger fra 15 milliarder til 30 milliarder kroner frem mod 2025.

Hvis ren-luft sektoren kan kopiere den indsats, kan der altså skabes mindst 6.000 nye permanente arbejdspladser inden for miljøteknologien – alene inden for vand og luft. Hertil kommer så mulige tiltag inden for jordrensning, cirkulær økonomi, klimatilpasning og nye landbrugsteknologier.

Rigtige rammer fra regeringen
Den nye regering er opmærksom på potentialet. I sit regeringsgrundlag skriver den, at ”globalt er der brug for grøn teknologi til at løse miljøudfordringer omkring rent vand, ren luft, affald og optimering af vores brug af materialer og ressourcer. Der i dag en stigende global efterspørgsel efter miljøløsninger på disse områder”.

Hvis Danmark skal udnytte sine styrkepositioner til at erobre en væsentlig – og gerne stigende – andel af den globale efterspørgsel, kræver det de rigtige rammer i form af teknologiprogrammer inden for udvikling og demonstration, stadig tilpasning af regulering og ambitiøse forsyningsselskaber.

Også her har det nye regeringsgrundlag et afsnit, som dog er en kende mere fortolkeligt: ”Regeringen vil også i årene fremover prioritere midler til indsatsen i MUDP til blandt andet demonstrationsanlæg, der kan fungere som strategiske udstillingsvinduer for mere miljøvenlige løsninger.”

Positivt fortolket må dette betyde, at regeringen forpligter sig til gennem sine egne udspil til Finansloven og fordeling af forskningsreserven som minimum at fastholde det nuværende niveau for MUDP – det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram.

Korte bevillinger hæmmer
Lige så vigtigt er det, at regeringen og Folketinget nu får gjort op med den politiske systemfejl, som betyder, at bevillinger til MUDP kun er et-årige. Det samme gælder i øvrigt også for det energipolitiske forskningsprogram, EUDP, mens programmet for landbrug og fødevarer, FUDP, har faste fire-årige bevillinger.

Et-årige bevillinger giver virksomhederne dårlige arbejdsvilkår, fordi de kun har ganske kort tid til at udforme deres projekter og ansøgninger til MUDP.

Og det tager faktisk lang tid at udarbejde en god ansøgning og stable det nødvendige samarbejde med andre virksomheder, kunder og vidensinstitutioner på benene. Med et-årige bevillinger går man let glip af de mere dristige og visionære projekter, som kræver længere forberedelse.

Virksomhederne ved heller ikke, hvilke områder der er prioriteret i det kommende år. Er der for eksempel penge til nye innovative vandløsninger?

Eller er puljen skåret ned til hovedsageligt at omfatte ren luft næste år? Eller er der mest sat penge af til klimatilpasning. Eller store fyrtårns demonstrations projekter inden for jordrensning? Den slags prioriteringer kan bestyrelsen kun foretage, hvis den kender programmets bevillinger i en periode frem.

De et-årige rammer for MUDP og EUDP betyder altså, at vi går glip af nogle af de allermest nyskabende og partnerskabsorienterede projekter inden for miljø og energi, fordi der ikke er tid til at lave alle de fremragende projekter og ansøgninger.

Politikerne ved det godt. For det har de fået at vide mange gange fra mange forskellige sider.

Længere bevillinger skaber vækst og jobs
Statsministeren siger gerne og ofte, at det offentlige ”skal køre længere på literen”. Med fire-årige bevillinger kan fremtidens miljø- og energiforskning køre betydeligt længere på literen, og der kan skabes langt flere nye permanente arbejdspladser.

Regeringsgrundlaget lægger selv op til det: ”Det er vigtigt, at de offentlige forskningsinvesteringer bliver anvendt, så de skaber mest værdi for erhvervslivet og resten af samfundet”, hedder det således. Det må betyde, at man nu prioriterer den målrettede og anvendte forskning og sikrer den ordentlige arbejdsvilkår.

Oven i købet er der nu god mulighed for at øge midlerne til målrettet og anvendt forskning. Forskningsreserven vokser nemlig i de kommende år. I 2017 er der afsat cirka 550 millioner kroner, men den stiger til 739 i 2018 og henholdsvis 924 og 1171 millioner kroner i 2019 og 2020. Der er således masser af rum til at afsætte fire-årige bevillinger til MUDP og EUDP.

Det koster ikke en krone ekstra at lave fire-årige bevillinger, hvis man alligevel bevilger pengene år efter år. Det vil tværtimod være udtryk for rettidig omhu. Omhu, der vil sikre, at de innovative virksomheder kan tænke dristige nye tanker og stable nye partnerskaber og projekter på benene.  

Nye fire-årige rammer vil kunne aflæses direkte i flere nye jobs, mere vækst – og mere miljø for de samme penge.