Minister i samråd om planloven

PLANLOV: Kirsten Brosbøl er kaldt i samråd i Miljøudvalget for at svare på, om hun vil lempe planloven.
Fakta
Miljøudvalgets spørgsmål vedrørende ministerens holdning til planloven:

 

6/2-2014
"Hvad er regeringens planer omkring justering af planloven?"

Spørgere: Erling Bonnesen (V), Hans Christian Thoning (V), Anni Matthiesen (V)

 

6/2-2014
"Vil ministeren redegøre for, hvor den nuværende planlov ikke fungerer optimalt og i dag begrænser erhvervs- og turismeudviklingen?"

Spørgere: Erling Bonnesen (V), Hans Christian Thoning (V), Anni Matthiesen (V)

14/2-2014
"Finder ministeren, at Naturstyrelsen i den i Jyllands-Postens artikel »Nej til højbed og terrasse« den 12. februar 2014 omtalte sag om en økologisk landmand, der fik afslag på at etablere en terrasse i forlængelse af sit hus med henvisning til reglerne om kystbeskyttelseszoner, har givet borgeren en fair behandling og i videst mulig omfang forsøgt at efterkomme borgerens ønsker og lokale hensyn inden for gældende lovgivning, jf. Jyllands-Postens beskrivelse af sagsforløbet?"

Spørger: Karsten Lauritzen (V)

17/2-2014
"Vil ministeren redegøre for erfaringerne med landdistriktsbestemmelsen i planloven, jf. ministerens svar på ULØ alm. del - spørgsmål 83?"

Spørger: Hans Christian Schmidt (V)

17/2-2014
"Vil ministeren redegøre for mulighederne for at fremme udvikling i landdistrikter og kystnære område med udgangspunkt i planloven - herunder kommunernes muligheder for at træffe afgørelser og give dispensation, jf. for eksempel omtalen i TV-syd nyhederne torsdag den 13. februar 2013 kl. 19.20 af sager ved Hajstrup Strand, Fjelstrup og Jyske Banks analyse af fraflytning fra landdistrikterne?"

Spørger: Hans Christian Schmidt (V)


Kilde: http://www.ft.dk

Bør planloven lempes for at styrke udviklingen i udkantsområderne?

Det spørgsmål har Miljøudvalget bedt miljøminister Kirsten Brosbøl (S) tage stilling til.

I et kommende samråd, hvis dato endnu ikke er fastlagt, udbeder hhv. Hans Christian Schmidt, Karsten Lauritzen, Erling Bonnesen, Hans Christian Thoning og Anni Matthiesen, alle fra Venstre, sig svar på, om ministeren ønsker at justere i planlovens restriktioner for at fremme turismen og støtte udviklingen i danske landdistrikter.

0:000:00