Minister: Jeg talte uklart om kystbeskyttelsessager
SAMRÅD: Miljø- og fødevareministeren beklagede torsdag, at han har talt uklart om sagsbehandlingen af kystbeskyttelsessager. Han forventer, at Natur- og Miljøklagenævnet er færdige med alle sine sager inden sommer.
Tyson W. Lyall
RedaktørMin bevæggrund for at flytte sagerne til Natur- og Miljøklagenævnet var altså at følge lovgivningen
Esben Lunde Larsen (V)
Miljø- og fødevareminister
”Det vidste vi naturligvis godt."
Miljø- og fødevareministeren indledte torsdagens åbne samråd om kystbeskyttelse og sagsbehandling med en beklagelse.
Da ministeren på et samråd i november forklarede, hvorfor han flyttede kystbeskyttelsessager fra sit departement til Natur- og Miljøklagenævnet, fik han – med egne ord – ikke forklaret sig præcist nok.
Historien bag samrådet:
Kommuner landet over har i de seneste år oplevet voldsomme oversvømmelser. Det gælder også Roskilde Kommune, som efter stormen Bodil i 2013 satte gang i et kystsikringsprojekt.
Projektet er imidlertid strandet, da en række klagesager over projektet endnu mangler at blive behandlet.
Klagerne lå i første omgang fra april 2016 hos Miljø- og Fødevareministeriet. Ifølge Berlingske Tidende vendte miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen (V) 24. juni samme år dog tilbage til kommunen og oplyste, at han havde flyttet klagesagerne over til Natur- og Miljøklagenævnet.
Det skulle ”sikre en god og effektiv sagsbehandling," lød det i et brev til kommunen.
Problemet var blot, at Natur- og Miljøklagenævnet var ved at flytte fra København til Viborg og oplevede ekstraordinært lange sagsbehandlingstider på dette tidspunkt.
I november sidste år havde Socialdemokratiet så miljø- og fødevareminister i samråd om sagen. Her oplyste ministeren, han ikke havde nogen viden om, at ”konsekvenserne skulle få den negative virkning, vi ser nu”, da han henvendte sig til Roskilde Kommune i juni 2016.
På den baggrund – og efter den efterfølgende pressedækning – havde Christian Rabjerg Madsen (S) og Pia Adelsteen (DF) torsdag kaldt ministeren i samråd for blandt andet at svare på, hvorfor han flyttede behandlingen af sagerne, når han ”var klar over, at ventetiden i Natur- og Miljøklagenævnet var lige så lang som i departementet."
Miljø
